Børn skal da have traumer

Børn nu til dags ved, hvad de vil have – og så får de det altid. Lige med det samme. De behøver faktisk ikke engang at gå og ønske sig noget og spare sammen. Det er nærmest et problem at finde fødselsdags- og juleønsker nok til alle. Men børn ved også, hvad de ikke vil have.

Vores datter vil ikke have noget at gøre med sin gamle cykel mere. Hun vil have en ny cykel – og det lige med det samme, selvom hun først har fødselsdag om 4 måneder. Hun har den mindste cykel i klassen – og i øvrigt også den mest barnlige skoletaske, siger hun selv.Og det er selvfølgelig ikke så godt. Men hun skal jo også have noget at bearbejde, når hun bliver voksen.

Vi andre har jo også måttet trækkes med kiksede huer, som vores mor har strikket. Meganørdede sweatre, som mormødre strikkede – og som vi var vokset ud af allerede inden den var færdig. Vi har fået brugte skøjter, som var fire numre for store, så vi kunne vokse i dem. Skøjter, som måtte fyldes ud med avispapir og vat for bare at passe lidt. Så vraltede man rundt på isen som en søløve med gummistøvler – og blev ligesom ikke den allerbedste skøjteløber.

Vi har haft stoppede strømper, som var ubehagelige at have på, fordi det garn de var blevet stoppet med var helt hårdt, og sad som en en-krone lige der, hvor man trådte. Vi har haft ski-støvler, som var gået i arv helt fra vores bedsteforældre.

Jeg har endda en veninde, hvis mor hæklede et shorts-sæt til hende, da hun ville gå til håndbold. Og det var altså ikke særlig sejt at stå på mål i et hvidt hæklet sæt, når alle de andre havde hvide nylon Adidas shorts med røde striber!

Selv gik jeg til ridning i tre år, før jeg fik et par ridebukser – og da jeg endelig efter otte år fik et par læderridestøvler, var de både gået i arv to gange og var blevet udblokket for at kunne passe.

Jeg har da også været typen, som ikke havde de rigtige mærker på tøjet. Når de andre havde Lacoste poloer, havde jeg en med en kanin. Når de andre havde en Marc O Polo sweatshirt, så havde jeg en som lignede tilnærmelsesvis.

Og selv har jeg da haft rigtige kiksede cykler, hvilket min datter derfor desværre må trækkes med. Min første cykel var en lille brugt Winther cykel. Og den var i og for sig god nok. Så fik min søster og jeg to brugte cykler, som var blevet malet henholdsvis rød og blå. Og her snakker jeg om, at hele cyklen var malet – dvs. dæk, skærme og alt. De var ikke for smarte.

Som prikken over i’et så kørte hele familien nogle år senere til Tyskland og købte nogle rigtig billige cykler, som ikke kunne købes herhjemme (og det forstår man godt!). Og de var selvfølgelig heller ikke på nogen måde sådan, som de skulle være.

På det tidspunkt skulle man have sølvgrå Motorbecane cykler – gerne med så mange gear som muligt. Og et smart racerstyr med flere bremser. Min storesøster og jeg fik så hver vores mørkeblå bedstemor cykel, med 3 gear – og så var den så høj, at vi kunne vokse adskillige meter og stadigvæk passe til den. Der var ingen, som var misundelige på vores cykler. Og når vi vrikkende cyklede af sted på dem, vidste vi også godt, at de slet ikke holdt.

Nåh, men det var jo et lille tilbage spring – sagen er, at vores børn ikke behøver at få alt, hvad de synes, de trænger til. I vores familie har vi bestemt, at det er sundt for dem virkelig at gå og ønske sig noget. De kan sagtens vente til næste fødselsdag eller juleaften, før de får den ting, de ikke kan leve uden. Hvis de i mellemtiden glemmer, hvad det var, de ønskede sig – ja, så var det måske ikke så vigtigt endda. Men derfor er jeg da lydhør overfor gode argumenter.

Og når min datter nu er begyndt at stå af sin cykel, når hun møder børn på sin egen alder, og lader som om det er en andens cykel. Og når hun et helt år har ønsket sig en ny skoletaske – og nu alvorligt mener, at de store børn i skolen vil synes, hun må være rigtig barnlig, når hendes skoletaske er lyserød – og hun oven i købet har haft den i fire år – så synes jeg, at det er ok, at vi begynder at snakke om det. Der er jo heller ingen grund til at overdrive.

Og kan man i øvrigt ikke spraymale en skoletaske?