Hos familien Stryhn går børnene ikke i skole: Her vokser læringen ud af børnenes interesser

Penelope, familiens ældste datter, gik på en friskole. Hun var godt med fagligt, men hun trivedes ikke. 

"Læreren var glad for hende, og fagligt var hun godt med, men hendes lyst til at lære blev mindre og mindre. Det var en kamp hver morgen, hvor hun ikke havde lyst til at skulle afsted. Der var en periode, hvor hun blev mobbet, men selv da det gik bedre, ville hun stadigvæk ikke afsted."

Penelope havde ondt i maven og var ked af det, når hun kom hjem fra skole. Da det var weekend, bekymrede hun sig om, at nu blev det snart mandag, og så skulle hun afsted igen.

"I første omgang aftalte vi med lærerne, at hun havde brug for en pause. Så vi lavede skole derhjemme rundt om køkkenbordet og gennemgik det, som de gjorde i klassen. Hun ville gerne have det hurtigt overstået, så hun havde resten af dagen til at lave ting, som interesserede hende. Så vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var den måde, vi ville gøre det på."

Ekatarina Stryhn var på barsel med parrets yngste, hjemmepassede den midterste og nu havde hun også et barn hjemme på orlov fra skolen. Hun og børnene mødtes med andre familier i legegrupper, og her mødte de også hjemmeundervisere. Ekatarina Stryhn havde slet ikke tænkt, at det var en reel mulighed at hjemmeskole Penelope permanent, men mødet med hjemmeunderviserne åbnede hendes øjne for det. Og så tog de valget om at tage Penelope ud af skolen.

Mødet med unschooling

Det første lange stykke tid ’deschoolede’ familien. De havde brug for ro og fokuserede på at få Penelope i trivsel igen. Ekatarina Stryhn læste meget om unschooling, og gradvist begyndte hun at skabe et miljø for naturlig læring.

"Unschooling er ikke at overlade børnene til sig selv eller at lave skole rundt om køkkenbordet. Det handler om at skabe et læringsmiljø, som vokser ud af børnenes interesser, og som er spændende for dem, og så foregår det hele tiden. Det er ikke børnestyret undervisning, men det er heller ikke voksencentreret som i skolen, hvor læreren er i centrum og guider alle i samme retning, og hvor alle skal lære det samme i samme takt. Det er et sammenspil, så du skal som voksen tage interesserne alvorligt, men også finde nye spændende ting og præsentere dem for børnene", fortæller hun.

Historisk set var det alment at hjemmeundervise, indtil de traditionelle skoler blev etableret i midten af 1800-tallet. Men den moderne hjemmeundervisning, som ofte bygger på et pædagogisk valg, begyndte som en græsrodsbevægelse i 70’ernes USA.

"Den moderne hjemmeundervisning begyndte i USA i det mere venstreorienterede opbrud i slutningen 60'erne og starten af 70’erne, hvor der opstod tanker omkring, at børnene i skolerne blev meget ensrettede. Det var særligt bogen, Deschooling Society, som tog et opgør og opfordrede til at gå imod ensretningen i stedet for at gå fra skole til arbejde til grav, uden så meget indhold.

Men også den amerikanske lærer John Holts bøger, startede en bevægelse af hjemmeundervisning af pædagogiske årsager. Holt skrev i 1964 How children fail, som handler om, hvorfor mange børn klarer sig dårligt i skolerne. Et par år efter skrev han den opfølgende bog How children learn, om hans observationer af børns læring", fortæller Morten Holmstrup, som er cand. pæd. i IT-Didaktisk Design, læringskonsulent og tilsynsførende af danske hjemmeundervisere.

LÆS OGSÅ: Frey er højt begavet: "Jeg tror, det er nemmere at være god til fodbold end at være klog"

Han skrev i 2017 speciale om unschooling, noget som ikke lå fjernt fra ham, for han har selv unschoolet sine egne børn.

"Op gennem 80’erne blev den kristne og højreorienterede bevægelse også glad for hjemmeundervisning. Men i dag ser man de steder, hvor man forsker i det, at det er en blanding af forskellige samfundsklasser og kulturer, som hjemmeunderviser. Og det samme oplever jeg, når jeg fører tilsyn blandt hjemmeundervisere", siger Morten Holmstrup.

Flere børn bliver undervist hjemme

Der findes ganske få tal og meget lidt forskning inden for hjemmeundervisning. Men DR har netop fået aktindsigt i 89 kommuner, og her fremgår det, at der i skoleåret 2020-2021 var 1.238 børn, som blev hjemmeundervist. Selv om det er få ud af de knap 700.000 danske skolebørn, så er der alligevel tale om en tredobling af hjemmeunderviste børn i løbet af de seneste fire år. Ifølge fremtidsforsker Anne-Marie Dahl ved Futuria kan udviklingen skyldes flere ting

"Da samfundet lukkede ned under Corona, så vi, hvad det kostede os at drive det her samfund. Der var pludselig mindre forurening, mindre influenza og færre for tidlige fødsler. Det kan få nogle til at spørge - er det prisen værd at leve efter for brug og vækstfilosofi? Vores forældre knoklede for at få råd til parcelhus og Weber Grill, men var det dét værd?

Vil vi hellere arbejde mindre og så flytte ud og leve et mere simpelt liv? Jeg kan godt se et ulmende generationsopgør mod den generation, som har været karriereorienteret og levet en forbrugeristisk livsstil", forklarer hun.

Men det handler også om, at teknologien har givet os nye muligheder.

"Digitalisering har gjort det muligt. Gennem computeren har forældre arbejdet hjemmefra, og børnene har lært hjemmefra på samme tid. Nogle har måske kunnet se, at det kunne lade sig gøre, og så kan man da godt stille spørgsmål ved den måde, vi har levet vores liv på", siger Anne-Marie Dahl.

Og så handler det ifølge fremtidsforskeren også om, at vi i dag træffer nogle mere individualiserede valg end hidtil.

"Der er kommet så mange produkter i butikkerne, og der er så mange valg. Man vælger ikke bare normerne med bestemte fællesskaber og én måde at være menneske på. Det er mere ‘Jeg ser mit barn, som det er, og der skal være noget, som passer til det’. Naturlige fællesskaber som folkeskolen ser ud til at være i opbrud", siger Anne-Marie Dahl.

Interessebaseret læring

I Danmark er der 10 års undervisningspligt, men der er ingen skolepligt, så forældre har selv ret til at vælge, hvordan deres børn bliver undervist. Og hjemme hos familien Stryhn bliver der unschoolet. Der er ingen mødetider, tavleundervisning og lærebøger, som du kender det fra folkeskolen. De har enkelte opgavehæfter, men det er sjældent, at de bruger dem. LæringDen norske forsker, dr.phil. Christian Beck ved Universitetet i Oslo, fandt i 2015, at hjemmeunderviste børn ikke halter efter fagligt, men at de ofte ligger over middel. Ligesom hans forskning viser, at børnene i de fleste tilfælde ikke har problemer med at begå sig socialt. Peter Gray, som er professor i psykologi ved Boston College, har desuden undersøgt voksne, som er blevet unschoolet, og han kunne ud fra det i 2015 konkludere, at de fleste havde været glade for deres opvækst, havde et mangfoldigt, socialt liv, ligesom de fleste havde påbegyndt eller afsluttet længerevarende uddannelser.en tager udgangspunkt i børnenes interesser og samspillet i familien, og den foregår hele tiden.

"Vi har over 100 biblioteksbøger hjemme for tiden, og vi sørger for, at de har adgang til spil og film, som de er glade for. Men det handler også meget om samspillet i familien. Vi læser med dem, ser film med dem og spiller med dem, så vi kan tale om det sammen. Desuden foregår interessebaseret læring hele tiden. Ikke kun fra klokken 8-16, eller fra du er 6 år til 16 år", fortæller Ekatarina Stryhn.

LÆS OGSÅ: Skolestart om hjørnet? Her er din ABC som forældre

Familiens næstældste barn, Penelope, er for eksempel glad for at se Badehotellet. Så når Ekatarina ser det sammen med hende, så pauser de den undervejs og taler om forskellige historiske ting som Stauning, Rigsdagen og kvinderettigheder. Men hvad så, hvis der er ting, som ikke interesserer dem, men som de alligevel har behov for at lære?

"Selv om læring inden for unschooling primært sker ud fra barnets interesser, kan der selvfølgelig opstå et behov for læring. Hvis de vil begynde i gymnasiet, skal de lære nogle ting, og så kommer motivationen ud fra, at de skal lære for at opnå det. Det kan også være, at de vil optages på et gymnastikhold, og det kræver, at de kan slå en flikflak for at blive optaget. Så er de motiverede for at lære det", siger Ekatarina Stryhn.

Hjemmeundervisning hører under samme lov som friskoler. Rammerne er meget frit definerede, men et hjemmeundervist barn skal have samme mulighed for at komme videre på en ungdomsuddannelse som en elev fra folkeskolen. Men vil hjemmeunderviste børn have svært ved at passe ind i det traditionelle uddannelsessystem, hvis de vil tage en uddannelse senere? Dér er det jo ikke nødvendigvis alle opgaver, som de har lyst til at lave.

"De fleste trives ganske glimrende på gymnasier og universiteter efterfølgende. De ved, hvordan de lærer bedst – om det er ved at læse om aftenen eller få det forklaret i en video, og det tager de med sig videre. Også selv om de så ikke nødvendigvis modtager undervisningen på den måde, så har de muligheden for at lære det selv", fortæller Ekatarina Stryhn.

Den norske forsker, dr.phil. Christian Beck ved Universitetet i Oslo, fandt i 2015, at hjemmeunderviste børn ikke halter efter fagligt, men at de ofte ligger over middel. Ligesom hans forskning viser, at børnene i de fleste tilfælde ikke har problemer med at begå sig socialt.

Peter Gray, som er professor i psykologi ved Boston College, har desuden undersøgt voksne, som er blevet unschoolet, og han kunne ud fra det i 2015 konkludere, at de fleste havde været glade for deres opvækst, havde et mangfoldigt, socialt liv, ligesom de fleste havde påbegyndt eller afsluttet længerevarende uddannelser.

Ikke for alle

Når du måske sidder svedende og kæmper med et barn, som skal lave lektier, men som ikke gider, så virker det helt vildt, at der er nogle, som vælger at hjemmeundervise permanent. Og Ekatarina Stryhn er da også bevidst om, at familiens valg er et stort ansvar, og at det ikke er for alle.

"Det er ikke et nemt valg at unschoole, men det er heller ikke nemt at have et barn i mistrivsel,” siger hun.

Morten Holmstrup, som fører tilsyn blandt hjemmeskolere, bakker også op om, at det ikke er for alle.

"Både børn og forældre er forskellige og har forskellige behov. Nogle får dem bedst mødt i skoletilbud og andre ved hjemmeundervisning. Men når forældre snuser til hjemmeundervisning, så siger jeg til dem, at de skal virkelig mærke efter helt inde i maven. Hjemmeundervisning er et stort ansvar, og det er ikke det rigtige for alle", lyder det fra Morten Holmstrup.

Lektor på læreruddannelsen Jesper Koerstz Jensen mener, at hjemmeskoling er en privilegeret mulighed som langt fra er alle forundt, og han mener, at folkeskolen har brug for de ressourcestærke forældre.

"Der er mange børn, der ikke er i nærheden af at kunne få de muligheder. Jeg tror, at hjemmeskoling kan skabe privilegerede liv for nogle børn, og jeg er sikker på, at du kan blive virkelig lykkelig af det. Men der er så meget brug for de børn med de forældre ude i de danske folkeskoler. Og så kan de gøre alle de gode ting med deres børn om eftermiddagen. På den måde kan du både være sammen med dit barn, men også være med til at dele ud af dine ressourcer", siger han.

Morten Holmstrup anerkender, at det overvejende er ressourcestærke familier, som unschooler, men han ser også meget diversitet blandt hjemmeundervisere, når han fører tilsyn.

"Det er utrolig varieret, hvem der hjemmeunderviser i Danmark. Men det ér jo en stor beslutning, og det er ikke den nemme vej at gå. For rigtig mange folks vedkommende er det jo noget med at lægge sit liv om. Måske mister familien én indtægt, og måske er der ikke længere råd til to biler og rejser hvert år. Derfor ser man også en overvægt af ressourcestærke som hjemmeunderviser", siger Morten Holmstrup.

Farvel til diversitet?

Selv om familien Stryhn hjemmeunderviser, så lever børnene ikke kun inden for hjemmets fire vægge. Ud over udflugter og aftaler med andre hjemmeundervisere i dagtimerne, så går familiens to ældste børn hen og henter venner med hjem fra friskolen om eftermiddagen, ligesom de går til dans og svømning.

Jesper Koerstz Jensen er lektor på læreruddannelsen, Professionshøjskolen Absalon i Roskilde. Han underviser lærerstuderende i pædagogik og didaktik, forsker i pædagogiske emner og efteruddanner folkeskolelærere. Han mener, at hjemmeskolebørn går glip af noget diversitet.

"Dét at lære og forstå, hvordan andre tænker, den dannelse, der fører med det, tror jeg, at de vil mangle. Forældre er jo eksperter i egne børn, men man er farvet af sine værdier og det, man tror på. Man kan ikke præsentere børn for det, man ikke ved, at de har godt af. Og der er forskel på at opsøge forskellighed og så gå op og ned ad det hver dag", siger Jesper Koerstz Jensen.

Men Ekatarina Stryhn synes faktisk, at hendes børn har muligheden for at møde flere forskellige slags mennesker nu end tidligere.

"Børnene har en meget mere forskellig vennegruppe nu, end de havde tidligere. De har stadigvæk venner fra friskolen, men deres venner spænder nu mere vidt i alder, ligesom forældrenes nationalitet og økonomi er mere forskellig."

Morten Holmstrup mener, at hjemmeskolede børn måske ligefrem har bedre muligheder for at møde diversitet end børn i den traditionelle skole.

"Men man kan også være fræk at spørge, hvor meget diversitet møder du i et skolelokale med andre børn, som har samme alder og bor samme sted som dig? Som hjemmeundervist hæn - ger du ikke kun ud med børn, der har samme alder og bor samme sted som dig", siger han.