Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

PH5-lampe af Poul Henningsen
Foto: Louispoulsen.com Oprindeligt kom den klassiske PH5-lampe i hvid, senere i rød og blå, og i dag kan modellen ikke blot fås i flere størrelser, men i et utal af farver.

10 boligtendenser fra 50’erne

I 1950'ernes efterkrigstid blev møbler designet og produceret til priser, hvor folket kunne være med, og designere som Arne Jacobsen og Børge Mogensen kommer til. Det gode håndværk var i højsædet, og det samme var en afstandstagen til tidligere tiders tunge møblement.

Boligmoden i Danmark i 1950’erne

Overskriften for 1950'ernes boligmode er svær at koge ned i én sætning. Danmark var som resten af verden økonomisk trængt efter 2. Verdenskrig. Dét gav grobund for at designe og producere møbler til priser, hvor folket kunne være med. Såkaldt demokratiske møbler. Uden at gå på kompromis med kvaliteten vel at mærke.

Krigen var overstået og nu skulle vi, også i indretningen, gå mod lysere og lettere tider. Det passede perfekt til de skandinaviske designere, der var omgivet af lyse træsorter, og derfor kunne skabe møbler, der både var betalelige, lette i udtrykket og af høj håndværksmæssig kvalitet. En kombination, der blev startskuddet på hele møbelklassikergenerationen, som varede frem til 1970’erne.

Design, der kendetegner 1950'erne

  • Den Spanske Stol designet af Børge Mogensen  
  • Pindestolen designet af Poul M. Volthers (FDB tegnestuen) 
  • Y-stolen, også kaldet CH24, designet af Hans J. Wegner
  • Den klassiske PH5-lampe designet af Poul Henningsen 
  • Abe i teak og limbatræ designet af Kay Bojesen 
  • Nyhavns desk designet af Finn Juhl
  • Thermodan designet af Axel Brüel  for Lyngby Porcelæn
  • Provenceskål for Holmegaard formgivet af Per Lütken 

1. FDB tegnestuen: Et stykke dansk kulturhistorie

I 1942 åbner FDB tegnestuen, hvis formål var at designe smukke og funktionelle møbler til priser, hvor de fleste kunne være med. Uden at det gik udover kvaliteten. En mission, der som nævnt synes ekstra relevant efter krigen, hvor pengene var små.

De fleste af tegnestuens møbler bliver skabt i 1950’erne og bliver ikke bare populære i samtiden, men produceres den dag i dag og kan kaldes et stykke dansk kulturhistorie.

Én af de mest kendte FDB design er Poul M. Volthers J46 eller i folkemunde: Pindestolen. Stolen sidder du ikke bare godt i, men den er med sine fine pinde i ryggen også et mindre kunstværk, der gør sig godt både i køkkenet, rundt om spisebordet eller på kontoret. Med årene er der kommet flere farver til designet, men komforten og den overkommelige pris er intakt.

Pindestolen J46 af Poul Volther

Pindestolen J46 af Poul Volther, Coop.dk

2. Populære materialer

En del af de møbelklassikere, som bliver skabt i 1950’erne er lavet i klassiske, nordiske træsorter som bøg, eg og birk, som man finder ud af at formspænde i eksperimenterende, organiske former. Herudover begynder teaktræ så småt at komme til landet for i stigende grad at blive anvendt på snedkerierne.

Det betyder, at en del 50’er-møbler designes i den mørkere træsort, der giver et nyt og meget anderledes udtryk end fx eg, ask og birk.

Hvor mørke mahognilignende træsorter tidligere blev til meget tunge møbler, forvandles teaktræet under yngre møbelarkitekters hånd til lettere design, og det giver en serie møbler, der virkelig træder frem som helt moderne og nye i stil og udtryk. Det gælder især for møbler fra perioden, som hører under amerikansk modernisme, som ægteparret Eames og deres landsmand Georg Nelson står bag.

Amerikanerne formår også at kombinere mørke træsorter som teak og valnød med plastik og farver, som fx Nelsons Home desk fra 1958 for Vitra, der har valnøddefinér som korpus, slanke stålben og rumdelere i farvet plastik. Oprindeligt var møblet tænkt som et toiletbord, men fik med tiden mere status af skrivebord.

Georg Nelson home desk

Georg Nelson home desk, Paustian.com

3. De mest fremtrædende designere i 50’erne

Dén liste er i 50’erne meget lang, da det vrimler med dygtige og nyskabende møbelarkitekter, møbelsnedkere, arkitekter og kunstnere, der alle i dag ville gå under betegnelsen industrielle designere.

Især folk som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Poul Kjærholm, Finn Juhl, Kaj Bojesen og Hans Jørgen Wegner er de store spillere, der skaber møbler, som vi stadig her 60 år senere køber fra ny og for nogle samlere bruger tusindvis af kroner på at erhverve i brugt stand.

Det er også i 50’erne, at modernismen for alvor slår igennem på møbelsiden og gør tidligere tiders detaljerigdom overflødig. Form og funktion måtte ikke overskygge hinanden, men kommer i dette årti til at smelte sammen til en slags æstetisk renhed under navnet funktionelt design. Et begreb, som alle de nævnte designere tager til sig og gradbøjer på hver deres personlige facon.

Det gælder også Wegner, der må siges at være stolekongen over dem alle i og med, at han ikke blot tegnede utroligt mange af slagsen, men også fordi, langt de fleste af hans design stadig produceres den dag i dag.

Én af dem er CH24 Y-stolen. Her er ryg- og armlæn formet af ét stykke træ med en stabiliserende y-formet ryg. Sædet er flettet i papirgarn og både det og stolens træ-del er inspireret af kinesiske stole fra Ming-dynastiet. Y-stolen er for mange den perfekte stol og er uden pause blevet produceret siden 1950.

CH24 Y-stol af Wegner

CH24 Y-stol af Wegner, Carlhansen.com

LÆS OGSÅ: Arne Jacobsen klassikere: Dansk design, når det er bedst

4. Den Spanske Stol er et af de mest kendte møbler

I år har Børge Mogensens ”Den spanske stol” 60 års jubilæum. Stolen er på mange måder et godt eksempel på, hvad der skal til, før et møbel går hen og bliver en klassiker.

For det første var Mogensen inspireret af sine rejser i udlandet, især Spanien, så der i Den spanske stol trækkes globale tråde. For det andet kombineres to rene, naturmaterialer, eg og kernelæder, som tilsammen både virker kontrasterende og harmoniske.

For det tredje spiller stolen på både maskuline og feminine værdier. Stolen er på en gang elegant og robust og passer derfor til enhver indretning og temperament.

For det fjerde har stolen et funktionelt element udover at være god at sidde i. Armlænene er så tilpas brede, at der snildt kan stilles en kop kaffe på dem, og derved er øvrige borde og møbler i rummet for så vidt overflødige.

Den spanske stol

Den spanske stol, Fredericia.com

5. Stærke lampetendenser

I 1950’erne var elektrisk lys stadig en nyskabelse, men også plaget af begyndervanskeligheder i form af at finde på et skærmdesign, der kunne tage den blændende effekt, som netop det elektriske lys har.

En helt stor revolution kom i 1958 i form af lysmesteren Poul Henningsens flerskærmssystem, der gjorde hans PH-lamper helt blændfri. Oprindeligt kom den klassiske PH5-lampe i hvid, senere i rød og blå og i dag kan modellen ikke blot fås i flere størrelser, men i et utal af farver.

PH5-lampe af Poul Henningsen

PH5-lampe af Poul Henningsen, Louispoulsen.com

6. Hvordan var 50’ernes farvetendenser?

Overordnet set er 50’ernes farver kendetegnet ved sarte pasteller i Norden, mens især amerikanerne var mere rundhåndede med at bruge stærke farver. Det smittede selvsagt af, så du også finder danske design, der fra tidsperioden er med stærke farver. Den helt store farveeksplosion kommer dog først i årtiet efter.

Én af dem, der var glad for at bruge farver i sin polstermøbler og kontormøbler var Finn Juhl, som inspireret af blandt andre Ray og Charles Eames ruskede op i den ellers meget grå, sorte og hvide farveskala anvendt af hans danske kolleger. Det ses fx i hans Nyhavn desk fra 1955, hvor korpus i teak, valnød eller oregon pine kombineres med skuffer i en varm eller kold farveskala.

Nyhavn desk af Finn Juhl

Nyhavn desk af Finn Juhl, Finnjuhl.com

LÆS OGSÅ: 14 tidløse stel du skal kende

7. Hvad kendetegner 50’ernes arkitektur?

Udover en række murermestervillaer, der bliver opført i 1950’erne, og som på mange måder ligner murermestervillaer fra årtierne inden, er der fra slut 30’erne og frem til 1958 det nye, at familier med tilskud fra staten kunne bygge et såkaldt statslånshus, der så til gengæld skulle overholde en masse krav.

Et statslånshus er ofte et mindre, enkelt udført muret hus med eternittag med lav hældning. Det har et enkelt plan med opholdsstue med større vinduespartier mod haven og køkken og badeværelse og indgangsparti mod vejen.

Statslånsordningen "Laan til Boligbyggeri" var et politisk initiativ, som skulle give et løft til boligbyggeriet ved at skabe mulighed for at familierne fik mulighed for bygge billige enfamiliehuse.

Staslånshus

Staslånshus, Bolius.dk

8. Nyt boligtilbehør i 1950’erne

I en tid, hvor klunkehjemmets mange nips røg ud til højre, blev der alligevel plads til at designe genstande uden stor praktisk anvendelse andet end at skulle netop pynte.

Sådan et design er Kay Bojesens abe fra 1951 i teak og limbatræ. Aben blev faktisk designet oprindeligt som en børneknagerække, hvor ting kunne hænges på hænder og fødder, men det var bare som sød, lege- og pynteabe, at produktet vandt indpas. Aben produceres af Brdr. Krüger.

Kay Bojesens Abe

Kay Bojesens Abe, Rosendahldesigngroup.com

LÆS OGSÅ: Vild med retro møbler? Her er 8 gode genbrugsbutikker i København

9. Design på middagsbordet

I 1957 producerede Lyngby Porcelæn verdens første porcelæns-termostel. Designeren bag, Axel Brüel, arbejdede på Lyngby Porcelæn som fasttilknyttet kunstnerisk rådgiver og fik stor indflydelse på den rene og funktionalistiske designretning Lyngby Porcelæn tog i 1950’erne og 60’erne.

Thermodan-produkterne har dobbelte vægge ligesom en termoflaske. Det sikrede, at kaffen holdt den varme temperatur længere, og at ingen brændte fingrene. Axel Brüels design var nemlig uden nogen form for hanke eller håndtag, fordi de så tit blev stødt af. Axel Brüel og teknikerne på Lyngby Porcelæn eksperimenterede med termoteknikken i et helt år, før de nåede et resultat, de var tilfredse med.

For at give den høje, slanke kaffekande et bedre greb, besluttede de at tilføje et diskret sæt af riller i porcelænet. En designændring, der også blev implementeret på alle de øvrige elementer i serien.

Designet fik stor opmærksomhed og anerkendelse i branchen og Thermodan fik en sølvmedalje på Milan Triennale i 1960. Herefter blev serien udstillet på Louvre i Paris og på The Metropolitan Museum of Art i New York, hvor det stadig er en del af den permanente samling.

Thermodan fra Lyngby Porcelæn

Thermodan fra Lyngby Porcelæn, Rosendahldesigngroup.com

10. Nye glasformer

Glaspuster Per Lütken formgav frit i hånden i 1955 sin Provenceskål for Holmegaard, hvor han var ansat. Skålen er et godt billede på tidens glaskunst, der på en gang nemlig både var kunst og anvendelig i hverdagens husholdning.

Pengene var små, så der blev ikke investeret store summer fra middelklassens side i glas og keramik, som blot tog sig ud. Den praktiske funktion skulle være tilstede. I dag er Provenceskålen et sandt samlerobjekt.

Provenceskål fra Holmegaard

Provenceskål fra Holmegaard, Rosendahldesigngroup.com

Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning, Designklassikere, Design, Vintage, Retro og Møbler