Haven ved Versailles
SPONSORERET indhold

Her er de 6 smukkeste haver i verden

Værsgo. Verdens smukkeste haver, hvor du kan høre græsset gro, se blomsterne springe ud, dufte roserne, smage på planterne og kramme et træ. Fra engelsk idyl og fransk barok til japansk zen.

Af:: Pernille Rosenkilde Foto: Getty Images
19. okt. 2020 | Bolig | Eurowoman
Barnsley House, Cirencester, Storbrittanien.jpg
Foto: Mark Lord Photography

Barnsley House, Cirencester, Storbrittanien

Du skal lede længe efter en mere klassisk engelsk have end den, der omkranser spahotellet Barnsley House. Den er designet i 50’erne af Rosemary Verey, der også var arkitekten bag Prince Charles og Elton Johns haver.
Barnsleyhouse.com

Maximilianpark, Hamm, Tyskland .jpg
Foto: Getty Images

Maximilianpark, Hamm, Tyskland

Piet Oudolf er en verdens mest fremtrædende moderne havearkitekter og har designet haver over hele verden. Han arbejder mere med kombinationen af strukturer end farver og blomster, og den tyske park er ingen undtagelse. De store områder af nøje udvalgte græsser og pastelfarvede stauder er en poetisk og forførende oplevelse.
Maximilianpark.de

Maximilianpark, Hamm, Tyskland.jpg
Foto: Getty Images

Jardin Majorelle, Marrakech, Marokko

Den franske maler Jacques Majorelle købte i 1923 en grund i Marrakech og brugte over 40 år på at skabe, hvad der endte med at blive en af de mest kendte haver i verden. I 1980 købte Yves Saint Laurent og Pierre Bergé huset og reddede det fra en skæbne som hotel. I dag er den ikonisk kubistiske villa omgivet af palmer og kaktusser åben for besøgende.
Jardinmajorelle.com

Fondation Monet, Giverny, Frankrig.jpg
Foto: Getty Images

Fondation Monet, Giverny, Frankrig

I over 40 år og indtil hans død i 1926, boede den franske maler Claude Monet omgivet af sin have, som er foreviget i mange af hans mest kendte værker. Han var særlig stolt af sin vandhave, hvor han yndede at tage imod sine gæster, og hvor en fuldtidsgartner havde til opgave at holde dammen pæn og nydelig.
Fondation-monet.com

Portland Japanese Garden, Portland, Oregon, USA.jpg

Portland Japanese Garden, Portland, Oregon, USA

For foden af Mount Hood i Portland ligger den japanske have, der i 1963 blev bygget som et symbol på fred efter 2. Verdenskrig. Den består af fem forskellige haver, der i harmonisk samspil skal give de besøgende en følelse af ro. Drik te i tehuset, hør vandfaldets brusen, og se sandhaven og bonsaisamlingen.
Japanesegarden.org

Petit Trianon, Versailles, Frankrig.jpg
Foto: Getty Images

Petit Trianon, Versailles, Frankrig

Oprindelig blev Petit Trianon bygget til Ludvig 15.’s elskerinde, og i 1774 forærede Ludvig 16. det lille slot til sin 19-årige dronning, Marie-Antoinette, der længtes efter et åndehul udenfor hoffets snærende rammer og etablerede en engelsk-inspireret landskabshave. Hun slap dog ikke helt for den klassiske franske barokhave med velklippede geometriske hække.
Chateauversailles.fr

Kenrokuen, Kanazawa, Japan.jpg
Foto: Getty Images

Kenrokuen, Kanazawa, Japan

Kenrokuen betyder ‘de seks sublimiteters have’ og bygger på en kinesisk landskabsteori, hvor seks bærende elementer skaber den perfekt harmoniske have og en følelse af zen. 
Pref.ishikawa.jp

frederiksberg have.jpg

Haveselskabets have, Frederiksberg, Danmark

Vandhaven, græshaven, rosenhaven og staudehaven. Den eventyrlige have på Frederiksberg gemmer på mange sjældne planter, og er du heldig, møder du også de frit-gående og prægtige påfugle, der pryder haven.
Haveselskabet.dk

Anbefalet til dig