‘Design Like You Give a Damn’
Når design handler om andet end farven på en sofa.
Design til krise- og krigszoner og mennesker i nød bliver i højere grad prioriteret af arkitekter, designere og virksomheder. Men hvad er godt humanitært design?
Vi har talt med en erfaren mand inden for dette særlige felt, beredskabsleder Jesper Ranch Nielsen fra Røde Kors.
Læs også: 3 hotte boligtendenser du ikke kan ignorere
Design og arkitektur kan forbedre livet for millioner af mennesker, der lever i slum, flygtningelejre eller i katastrofeområder. Inden for de seneste ti år er flere og flere designere og firmaer begyndt at bruge tanker, tid og penge på at udvikle midlertidige boliger, soldrevne lamper, sugerør, som kan rense drikkevand, og andet udstyr, der kan højne levestandarden for mennesker i verdens fattigste lande.
Et lille lys i mørket - Solarpuff fra Solight er en lille solcelledrevet LED-lanterne, der er en økonomisk og bæredygtig kilde til lys i krisezoner og områder uden adgang til strøm.
Rent vand med sugerør - Lifestraw by Vestergaard er på størrelse med en cigar og renser vandet inden det når op til munden.
Man taler ligefrem om en decideret humanitær designbevægelse, som Architecture for Humanity har fået æren for at skubbe i gang. Organisationen opstod i 1999, men gik konkurs i januar, da den delvis druknede i sin egen succes og dårlig organisation. Men tusindvis af aktører og ikke mindst mottoet ‘Design Like You Give a Damn’ lever videre.
Læs også: Sådan bor vi i fremtiden
Behov kommer først
For de store nødhjælpsorganisationer har den indstilling altid været en indforstået realitet, og den stigende interesse fra arkitekter, kendte designere og firmaer kan ikke rokke ved fundamentet og kriteriet for godt design, når det gælder nødhjælpsudstyr.
– Behov og det praktiske kommer altid først – aldrig det æstetiske, siger katastrofeberedskabsleder Jesper Ranch Nielsen fra Røde Kors.Siden 2007 har han udviklet, været med til eller selv designet det meste af det specialudstyr, Røde Kors i Danmark bruger til nødhjælpsindsatser.
Med en baggrund som maskinarbejder, selvstændig, flere år i FN og forsvaret og en bachelor i sundhed og ernæring har han hos Røde Kors samlet alle sine kompetencer i et job. Her har han ansvaret for materiellet til de i alt fem enheder, som bliver sendt ud til katastrofeområder fra Danmark. Langt den største enhed er de såkaldte base camps til nødhjælpsarbejderne. Ikke at forveksle med flygtningelejre, som Dansk Røde Kors ikke laver så mange af.
Læs også: Stilrene nyheder til badeværelset
– Det er meget vigtigt med velfungerende lejre for medarbejderne. Det er helt klart vigtigst, at bad og køkkenforhold er designet, så det er nemt og praktisk at gøre rent og holde fri for bakterier. Medarbejderne skal kunne være i lejren uden at blive syge. Derfor er designet noget med glatte overflader, ingen kroge og sprækker.
Desuden forsøger vi at lave alt ud fra princippet ‘plug & play’. Det skal være let at samle, så vi kan komme i gang med at hjælpe så hurtigt som muligt. Vi går med livrem og seler, når vi forbereder og pakker. Der er ikke noget, der må kunne gå så galt, at vi ikke kan løse det med de ting, vi har med. De må ikke stå og mangle vigtigt materiel, så fx generatoren ikke kan producere strøm, eller vandværket ikke kan producere rent drikkevand, forklarer Jesper Ranch Nielsen.
Et godt eksempel
Alt fra håndsæbe, rengøringsmidler og anlæg til at rense det lokale vand samt generatorer til strøm er lavet efter bæredygtige principper, og man er i Røde Kors meget opmærksom på sol- og vindenergi.
Læs også: Tekstiltrend - klæd din bolig på
– Vi har et kæmpe ansvar for at vise et godt eksempel, og at vi er så grønne som overhovedet muligt, siger Jesper Ranch Nielsen. Solceller bliver brugt på flere og flere fronter, og så er ikke mindst udvikling med bedre kvalitet og lavere priser inden for LED en kæmpe fordel, forklarer beredskabslederen.
– Vi kan simpelthen lave billigere og bedre strøm og lys og har sparet penge, som vi så kan bruge på noget andet. Et andet vigtigt designkriterium er volumen. Alt bliver pakket i moduler, så teamet hurtigt kan sende de rigtige mængder af sted, når omfanget af en ny katastrofe bliver kendt. Det er desuden afgørende, at det fylder så lidt som muligt, og at vi anvender al plads i de fly, Røde Kors lejer til transporten.
– Ellers ender jeg med at betale for at fragte luft, som Jesper Ranch Nielsen siger.
Papirtynde telte, der tager to minutter at rejse eller folde. Alastair Pryors nødhjælpstelt Compact Shelter.
Den prisbelønnede japanske arkitekt Shigeru Ban er kendt for at lave en del humanitært arbejde. Han har skabt et særligt system af papirrør, som kan bruges som byggemateriale. Rørerne er indtil nu blevet brugt til både midlertidige skoler og boliger for ofrene efter tsunamien i Japan.
Stærke værdier
At design, der forbedrer livet for mennesker i nød, er kommet mere i designernes og investorernes søgelys i de senere år, hænger ifølge eksperter som den britiske designkritiker Alice Rawsthorn, der er kendt for sin skarpe pen, sammen med den stigende omtanke for miljøet og utilfredsheden med, at den traditionelle økonomiske model og verdensorden ikke har formået at tackle sociale problemer og skabe økonomisk vækst.
De humanitære og fællesskabende værdier er ikke mindst stærke hos den yngre generation, og derfor er mange arkitektstuderende og yngre designere i højere grad fokuseret på bæredygtigt og humanitært design frem for skinnende skyskrabere, og hvad der bliver den nye sort. Den udvikling mærker Jesper Ranch Nielsen ret konkret.
– Jeg kan nærmest stille uret efter, når studerende på design- og ingeniøruddannelser får deres afgangsopgaver. Så får jeg 10-15 forslag fra studerende, der gerne vil løse et problem og har en idé. Nogle gange kan jeg bruge ideerne direkte. Andre gange kan jeg bruge noget af det. Men ofte handler det om, at jeg går til et firma, der kan lave noget, som jeg dikterer ud fra et konkret behov. Det handler om at få det teoretiske og praktiske til at gå op og blive til noget 100 procent anvendeligt. Mange ideer fungerer ikke i virkeligheden, og det er altafgørende.