Etnisk indretning
SPONSORERET indhold

Sådan får du Marrakesh ind i boligen

Midt i det gamle Vedbæk ligger en stor, kuperet grund med en overdådig gammel beplantning af frugttræer, rododendron og en enorm klematis. Her byggede Birgitte Stengaard og hendes mand for 10 år siden det sortmalede træhus, der overrasker med en farverig og etnisk indretning.

Af: Katrine Martensen-Larsen Foto: Kira Brandt
12. jun. 2019 | Bolig | ALT for damerne

Birgitte Stengaards hus, der er på 340 kvadratmeter fordelt på tre planer, er tegnet af hendes mand og opført af et tysk entreprenørfirma. Derfor er huset blevet præcis, som de ville have det. – Min mand tegnede de store linjer, og det er mig, der har ansvaret for husets indretning, fortæller Birgitte. Og indretningen er da også helt særlig og ikke lige det, man forventer, når man ser huset udefra. Med mindre man kender lidt til Birgittes profession og hendes interiørforretning Scusi i Vedbæk, kan man godt kan blive overrasket, når man træder indenfor.

Det sortmalede træhus med de hvide sprossevinduer sender tankerne i retning af et dansk sommerhus med en let skandinavisk indretningsstil holdt i kølige nordiske nuancer. Men hos Birgitte mødes man af en krydret farveeksplosion af lime, okker, brændt brun og orange, kinesisk rød og oliven. De etniske farver i indretningen ses på alt fra de utallige kelimtæpper, puder og plaider til de små kunstværker af henholdsvis Olox, Charlotte  Tymark og Søs Brysch. Men også i alle de skønne og skøre ting og sager, der med løs hånd er strøet ud over hele hjemmet og hænger på væggen, står på pejsen, kommoder og kister eller ligger i vindueskarmene. Alt sammen bidrager til den orientalske stemning og sender tankerne i retning af ”1001 nats eventyr”.

Kærlighed til brændte farver

Indretningen flyder over med sanseindtryk og kuriøse detaljer som masker, figurer, kander, æsker, emblemer, dragter, kjoler, gevirer, kranse, kæder, fjer og drømmefangere samt udstoppede dyr. Birgitte har shoppet i antikbutikker i både ind- og udland i årevis, og det er blevet til samlingen af de mange skæve ting. Og med den indretning og alt det spræl kan det godt komme bag på en, at Birgitte oprindeligt er bankuddannet. Farverne er mest heftige i stueetagen. På førstesalen afprøver Birgitte for tiden et mere afdæmpet marokkanskinspireret look med sorte og hvide berbertæpper, efter hun blev fascineret af stilen på en rejse til Marrakesh for et par år siden. Om det forbliver sådan er lidt uvist, for det er de farvede kelimtæpper, hun brænder for.

– Jeg elsker de brændte farver og er vild med at blande dem på kryds og tværs, så de kommer nok også tilbage i mit soveværelse inden længe, siger Birgitte.

Entre.jpg

I entréen sættes tonen an af et vildt stilleben på kommoden, som Birgitte købte på Den Blå Avis for 40 år siden. Spejlet er fundet hos Wiingaard Boheme Interieur, fuglen er skabt af Paula Viitanen, der har atelier på Samsø. Kjolen er et rejsefund fra Istanbul.

Spisestue.jpg

Spisebordet i fransk landstil er fra Campo & Co., stolene er fra Wengler, og lampen har ægteparret fået lavet af smeden Rasmusen Andersen i Gothersgade.

Koekken.jpg

Selve køkkenet er fra Kvik, og det store landlige komfur er af mærket Godin. Op ad væggen bag køkkenbordet er der opsat et stykke patineret messing.

Skaerebraetter.jpg

Et par gamle skærebrætter fra Fil de Fer og rustikke saltkar er med til at give køkkenet sjæl.

Knageraekke.jpg

Både bordet og knagerækken er fundet hos Wiingaard Boheme Interieur. På bordet ligger små ting og sager, der er med til at skabe stemning og personlighed.

Stue.jpg

Selvom rammerne er hvide, er stuen alt andet end farveløs, da der med løs hånd er strøet farverige kelimtæpper, puder, plaider og kunst af bl.a. Olox, Charlotte Tymark og Søs Brysch. Sofaen og lænestolen er fra Ikea, den gamle Jieldé-lampe er købt os Wiingaard Boheme Interieur.

Badevaerelsesskab.jpg

Badeværelsesskabene har parret selv fået lavet. De købte nogle gamle skodder, som de fik tilpasset, inden de blev bejdset. Derudover fik rummet et gammelt skab fra Wiingaard Boheme Interieur, armaturer fra Bad & Stil, håndklæder fra Istanbul og en skøn gammel kurv fra Fil de Fer.

Stilleben.jpg

Overalt i hjemmet har Birgitte skabt små, fine stillebener af sine mange fund. Her er det en gammel kurv fra Fil de Fer, der sammen med et gammelt billede pynter på badeværelset.

Kommode.jpg

Den kinesiske kommode, der har plads i et hjørne af det ”store” soveværelse, er fra Green Square. På kommoden står en industriel lampe af mærket Jieldé. Bemærk, hvor dekorativt de store træruller med gavebånd er opsat i en glaskuppel, og hvordan et tykt bundt af kæder hænger skødesløst på dørgrebet. På væggen hænger gevirer og masker. Selvom der her er tale om et sammensurium af mange forskellige stilarter, er det hele bundet smukt sammen takket være farverne.

Sovevaerelse.jpg

Sengen i gæsteværelset er købt hos IdeMøbler, tæpperne er alle egen import.

Sovevaerelse_2.jpg

Fra soveværelset på førstesalen er der direkte adgang til en stor altan med den skønneste udsigt ud over den  gamle frugtplantage.

Anbefalet til dig