Familie bor på 30 kvm: ”Det giver stor frihed ikke at eje mere, end vi behøver”

Familien Lovemo tegnede og byggede deres eget lille hus på 30 kvadratmeter, som alle fem familiemedlemmer skulle kunne være i. Et projekt som familien tidligere har delt med seere i den seneste sæson af tv-programmet 'Husdrömmar' på SVT.

– Vi vil have, at vores børn skal bo et trygt sted, som de kan kalde deres barndomshjem, uanset hvor vi ender i landet. Eftersom vi ikke ville have råd til at bygge eller købe et stort hus og ønsker, at det skal være miljøvenligt og klimavenligt, blev dette en perfekt løsning for os, siger Sara Lovemo.

– Til at begynde med må jeg indrømme, at jeg var skeptisk over at bo på så lille et areal. Men nu synes jeg kun, det er hyggeligt, at familien kommer så tæt på hinanden. Og hvis vi voksne vil have alenetid, er der et lille kontor på første sal, hvor man kan lukke døren, supplerer William Lovemo.

Først var det lidt pinligt

Sara og William mødtes allerede, da hun var 14 og han var 12 år.

– William spillede guitar og sang, da jeg satte mig på gulvet ved siden af ham og sang med. Så talte vi en masse og besluttede os for at holde kontakten, når vi kom hjem igen, fortæller Sara.

De ringede ofte til hinanden og besøgte hinanden i weekenderne nu og da.

– Den 21. marts 2014, nogle måneder efter at vi mødtes første gang, sendte jeg en sms til Sara og spurgte, om hun ville være min kæreste, siger William.

– Og det ville jeg selvfølgelig. Men de første år var det lidt pinligt, fordi han er to år yngre end mig, siger Sara med et grin.

17 år gammel blev Sara gravid, og de flyttede sammen hos Williams faster. Sønnen Efraim blev født, allerede inden Sara nåede at fylde 18 og William 16 år.

– Selvom vi blev forældre meget unge, har det altid føltes helt rigtigt for os. Og vi har hele tiden fået ekstremt meget støtte og hjælp fra vores familier. Uden den havde det været betydeligt sværere, siger William.

Hus på 25 kvadrat

Da Efraim var et år, kunne den lille familie flytte ind i Williams mors og hendes mands tiny house, som stod på deres grund. Huset var kun 25 kvadratmeter, og i starten var de mest tilfredse med at bo under samme tag og have deres eget sted.

– Først tænkte vi, at det kun var et midlertidigt hjem for os. At vi kun ville blive der et stykke tid og derefter finde noget større, fortæller Sara.

Men familien vænnede sig til at leve på en mindre plads, og da Sara opdagede 'Tinyhouse-bevægelsen' på YouTube - med små, flytbare huse og familier, der bor der på fuld tid - voksede hendes interesse for at bo småt også på længere sigt.

– Min mor har bygget et par egen­tegnede huse gennem årene, og min mormor har også interesseret sig for planløsning og tegning. Noget, der er blevet overført til mig, og jeg ser også ud til at have lidt talent for det. Derfor begyndte jeg at skitsere vores helt eget hus på millimeterpapir, siger Sara.

1,20 meter i loftshøjde

I de syv år, som familien boede i deres første tiny house, blev børneflokken udvidet til tre.

– Tidligere sov alle børnene i vores soveværelse, men vi ville have, at de skulle have deres eget værelse på loftet, hvilket de sætter stor pris på. Efraim og Naftali har valgt at have et fælles værelse, som de sover i, og et, som de leger i, siger William.

På stueetagen skitserede Sara et køkken, en spisestue, et badeværelse og et lille kontor. Og på loftet tre soveværelser og en stue.

– På værelserne på overetagen er der kun 1,20 meter i loftshøjde, da huset ikke må være højere end i alt fire meter. Men det er ikke noget problem og fungerer godt, synes hun.

Over dele af etagen er der spændt et stort net op.

– Børnene elsker at lege der, og tanken er også, at det skal give en større rumfornemmelse i vores hus, da det giver en følelse af at være åbent til kip. Derudover er det utroligt hyggeligt – som en stor hængekøje indendørs, siger Sara.

Noget, der var vigtigt for både Sara og William, er også, at huset afspejler deres fælles værdier: den miljøvenlige livsstil, at det er mindre energikrævende at opvarme, og den minimalistiske stil uden en masse ting overalt. Og at det er let at gøre rent, er en ekstra bonus.

– At bo i et 'tiny house' betyder jo, at man skal leve lidt enklere med færre ting. Det er faktisk en stor frihed ikke at eje mere, end man har brug for. Det giver både økonomisk råderum, tid og frihed. Vi kan bruge vores penge på andet end dyre huslejer, høje renter og afdrag.

Lavet meget selv

Omkostningerne for byggeriet endte omkring en million kroner, ret præcist i henhold til budgettet. En fabrik byggede huset fra bunden og opførte hele skallen, gulv, vægge og tag.

Familien overtog derefter og byggede interiøret færdigt. De fik meget hjælp af Williams mors mand, som er uddannet tømrer.

– Vi lavede en hel del indvendigt, både tømrerarbejde og malede det. Det føles meget sjovt at bo i et hus, som vi både har tegnet og været med til at bygge selv, siger Sara.

Før byggestarten i januar 2025 hørte SVT om det, og spurgte, om Husdrömmar måtte følge rejsen.

- Det lød som en sjov ting, så vi sagde ja. Vi tænkte, at det om ikke andet kan inspirere andre til at turde gøre noget lignende som os. For vi er jo bevidste om, at det ikke er den mest almindelige vej at tage, siger Sara.

– Teamet besøgte os ved flere forskellige lejligheder, og vi fik rigtig god kontakt med især producenten, men også dem, der filmede. Det var rigtig sjovt, men også lidt mærkeligt i starten. Det kan ses på de første interviewklip, hvor jeg er meget stiv, siger William med et grin.

Deres børn var med under hele processen og var meget dygtige.

Forsinket otte timer

Under byggeprocessen blev Sara uddannet præst og fik job i en ny by, så huset og familien skulle flytte. 

– Det viste sig, at beregningerne havde slået fejl. Huset vejede nemlig godt ti ton - tre ton mere end planlagt. Den bestilte kran kunne simpelthen ikke klare det. Vi var nødt til at tilkalde en ny mobilkran, hvilket forsinkede rejsen med otte timer, og vi nåede ikke frem før om natten.

I familiens nye hjemby, Ekeby, havde menigheden forberedt sig på bedste vis ved at støbe fundament, trække el, vand og kloak – og endda lave en vej til grunden.

– Det var virkelig en helt fantastisk velkomst, og vi har det fantastisk godt. Både på stedet og i menigheden. Historisk set plejer præster at blive udskiftet efter nogle år, men vi føler allerede, at vi kunne blive her længe, siger Sara.

Mange tror måske, at det er svært at kunne tage imod besøgende på det begrænsede areal, men det er slet ikke noget problem.

– Vi har endda haft fire overnattende gæster samtidig, hvilket ikke var muligt i vores tidligere hus. Så det er helt klart, at dette er større og også bedre planlagt, mener William.

Og Sara, som tegnede huset, fik ros af selveste Gert Wingårdh, som er en velkendt og prisbelønnet arkitekt.

– Det er jeg selvfølgelig meget stolt og glad over. At vi gennemførte dette projekt er bare så sejt, afslutter Sara med et stort smil.