Fie Hammershøy bolig instagram
SPONSORERET indhold

Vi har bibeholdt et lukket køkken: Et køkken-alrum passer ikke til et hus fra 1914

I denne uges Instagram-bolig kigger vi indenfor hos Fie og Mads og deres to døtre, der bor i en charmerende murermestervilla fra 1914 i Aalborg-forstaden Hasseris. Villaen har kun har to andre ejere før Fie & Mads overtog den, så det har været muligt for parret at finde masser af husets originale detaljer, da de renoverede.

Af: Hanne Bang Foto: Privat
12. feb. 2022 | Bolig | ALT.dk

Fie og Mads købte murermestervillaen i 2019, og de har formået at få deres helt egen stil og personlighed ind i den 108 år gamle villa, dog stadig med kæmpestor respekt for det oprindelige hus. F.eks har parret modsat mange andre børnefamilier bevidst fravalgt at lave et køkken-alrum i huset, da de ikke synes, at det passer til et hus med så mange år på bagen.

Kom med indenfor hos @hammershoeyfie_, der er denne uges Instagram-bolig:

Kan du fortælle os lidt om, hvem du er?

Jeg hedder Fie Hammershøy og jeg er 36 år gammel. Til daglig arbejder jeg som ejendomsadministrator for en privat investor. Jeg bor i Hasseris, Aalborg sammen med Mads og vores 2 piger i en murermestervilla fra 1914. Vi er de tredje ejere af huset, så derfor har det været muligt for os at finde mange af de originale elementer og detaljer i huset, da vi renoverede.

Fra entréen kan man kigge hele vejen til spisestuen.
Fra entréen kan man kigge hele vejen til spisestuen.

Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?

Interessen for boligindretning kommer helt sikkert fra min mor. Hun har altid gået meget op i hjemmet. Derudover har mine forældre gjort karriere i ejendomsmæglerbranchen, så huse/arkitektur har været en stor del af min barndom.

Da vi overtog huset, lagde jeg lidt billeder ud på Instagram og fandt hurtigt ud af, at venner og andre syntes, at det var sjovt at følge med i processen. Vi overtog huset i maj 2019 og har siden da renoveret alle 3 etager. I dag er min Instagram-profil mere en blanding af hus, børn, sommerhus, køkkenkundskaber og andre personlige interesser.

Fie elsker den fine gamle indbyggede reol på trappens repos.
Fie elsker den fine gamle indbyggede reol på trappens repos.

Beskriv din stil

Min/vores stil er klassisk med et tvist af personlighed. For mig er det vigtigt, at et hjem afspejler, hvem der bor der. Der må gerne hænge billeder af børnene. Derudover er det vigtigt, at stilen passer til husets rammer. Jeg er ikke så stor fan af gamle huse, der bliver rippet og alt lavet nyt. Jeg finder charme i at gemme, hvad der kan gemmes og så videreudvikle på det. Sådan har vi også selv valgt at renovere. Det originale har stor betydning, og så må vi ellers indordne os derfra. Vi har fx bibeholdt et lukket køkken. Syntes ikke et køkken alrum passer til et hus med den alder. Jeg mixer altid dyrt/billigt, design/loppefund og skaber på den måde et personligt hjem.

Sofabordet med organisk form er fra Swedese.
Sofabordet med organisk form er fra Swedese.

Hvad bliver du inspireret af?

Oftest bliver jeg mest inspireret af stemninger. Ikke så ofte en decideret ting, men en stemning i et billede. Blomster kan også være vildt inspirerende, og jeg bruger dem aktivt i indretningen. Både afskårne blomster og grønne planter. Der er rigtig meget personlighed i plantevalg.

Hvad er den mest sjove/skæve/overraskende inspiration, som du har brugt i dit hjem?

Vores rum er store, og her er højt til loftet, derfor er store lamper en nødvendighed. Jeg havde et ønsket om at finde en lampe til spisestuen, der mindede mig om en hat der ligesom kunne omkranse rummet. Det lykkedes mig efter lidt søgen. Her et par år senere er den nem af opdrive 😉

Lampen fra Beau Marché er med til at omkranse rummet.
Lampen fra Beau Marché er med til at omkranse rummet.

Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?

Vores seneste større køb er en Fritz Hansen lænestol, der står i en hyggekrog i spisestuen. Den bløder spisestuen op og giver rummet en ekstra funktion.

Lænestol fra Fritz Hansen og sidebord fra SMALLrevolution.
Lænestol fra Fritz Hansen og sidebord fra SMALLrevolution.

Hvilken ting har overlevet længst i dit hjem?

Helt sikkert mine krystal-bordlamper, der står i vinduet i vores ene stue. De har fulgt mig i mindst 17 år, og de har stået i alle vores hjem siden da. De har igennem tiderne skiftet udtryk mange gange med forskellige typer skærme.

Krystallampen som står i vindueskarmen har fulgt Fie i mange år.
Krystal-lampen, som står i vindueskarmen, har fulgt Fie i mange år.

Hvad høster flest likes, når du deler det på Instagram?

Mit hjørne i vores ene stue, hvor jeg har et gammelt loppefundsbord samt en stor fransk linnedkurv under til diverse tæpper og puder, høster altid mange likes. Det er nok husets mest personlige hjørne, og jeg elsker det spot. Det gør mine følgere også. Derudover er vores bogreol også altid populær. Det samme gør sig gældende, når jeg deler billeder fra vores lille sommerhus.

Reolen er fra 3unika og får mange likes på Instagram.
Reolen er fra 3unika og får mange likes på Instagram.

Dit yndlingsrum i boligen?

Mit yndlingsrum er vores spisestue. Rummet er næsten kvadratisk, hvilket skaber en speciel stemning fremfor et aflangt rum. Pga. rummets facon var det også vigtigt at finde et bredt spisebord, så det ligesom passer med rummet. Jeg elsker at sidde derinde og kigge igennem den ene stue og ud af husets smukke karnap. Til trods for at vi kun bor 2 km fra centrum, har vi det smukkeste grønne udkig gennem karnappen og havedøren.

Dette er et af Fies yndlingskig i hendes hjem.
Dette er et af Fies yndlingskig i hendes hjem.

Hvad er det næste, der skal ske i dit hjem?

Vi har det seneste år renoveret husets 100 kvadratmeter store kælder fra top til tå. Nu er vi nået til det sjove, hvor den skal indrettes. Det glæder jeg mig til. Af mindre projekter skal soveværelset have lidt opmærksomhed. Vi lagde ikke så mange kræfter her, da vi flyttede ind, og det fremstår kedeligt hvidt. Drømmer om farve på væggene, som i resten af huset, og bløde gardiner.

Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej til dit hjem?

Lædersofaer og meget firkantede møbler vil aldrig komme indenfor vores dør. Jeg er generelt ikke til det meget minimalistiske. Jeg synes hurtigt, at det bliver upersonligt.

Over savbriksen fra Skovshoved Møbelfabrik hænger kunst fra Rikke Jacobsen, Soft Hunter, Weiss Andersen og Ting_el_tangel.
Over savbriksen fra Skovshoved Møbelfabrik hænger kunst fra Rikke Jacobsen, Soft Hunter, Weiss Andersen og Ting_el_tangel.

Mine favorit-Instagrammere

@adamschnack
Jeg finder så meget inspiration via salgsopstillinger og hans smukke billeder. Der er så meget personlighed i hvert eneste hjem og masser af inspiration til både indretning og uderum.

@digmigogkøbmanden
Jeg vil gerne slå et slag for de mindre profiler på Instagram. Her er så meget inspiration at hente, uden det bliver en “reklamekanal”. Jeg elsker deres/profilens måde at forvandle et rum på, og så har de da bare det lækreste køkken. Også her er det stemningen, der drager mig.

@detlillehuspaaoesterbro
Rikke bor så personligt med smukke afstemte farver, uden det hele bliver beige. Hun er en ørn til at skabe stemninger og hyggelige billeder. Det gælder både i deres private hjem og sommerhus. Dertil er hun bare rigtig sød. Også i den virkelige verden.

Loftlampe i fransk flet fra Beau Marché, og maleriet er fra Peter Skovgaard.
Loftlampe i fransk flet fra Beau Marché, og maleriet er fra Peter Skovgaard.

Hvad er dine tre bedste indretningstips?

  1. Indret dig med ting, som du holder af. Det er følelser, der skaber et personligt hjem.
  2. Brug blomster/planter i din indretning. Der kan på denne måde nemt komme farver/former ind i hjemmet og det er en relativ billig forandring.
  3. Har du plads og mulighed, så invester i en bogreol. Der er så mange muligheder for at samle alle ens yndlingsting i de små rum. Desuden er det genialt, hvis man ikke har så mange vindueskarme til at lave stilleben i.
Køkken fra Invita Danmark og kunst fra Louisiana.
Køkken fra Invita Danmark og kunst fra Louisiana.

Hvad er den grimmeste ting i dit hjem, som du elsker alligevel?

Den grimmeste ting er nok min lille bordlampe på det lille loppefundsmøbel i husets originale hall. Lampen er i porcelæn, og viser en pige der fodrer gæs. Den er ikke det kønneste, men så hyggelig - og alle kommenterer den med et smil på læben.

Den fine kommode har Fie købt hos Miomio.
Lampen med pigen, der fodre gæs, er ikke den kønneste ifølge Fie, men den er så hyggelig. Kommoden har Fie købt hos Miomio.

Den ting, du holder mest af i din bolig?

Jeg holder allermest af vores spisebord. Det passer perfekt til huset og rummets facon. Jeg drømmer om nye FDB-stole omkring det. Derudover også babybillederne af vores piger, som har fået plads på stuevæggene. Det er nok lidt atypisk for min alder at havde dem hængende, men de betyder ALT.

Fee holder meget af sit spisebord fra Rosmosegaard.
Fie holder meget af sit spisebord fra Rosmosegaard. Lampe fra Beau Marché.

Følg Fie Hammershøy her:

Helene Houe bolig instagram

Helenes ’væg til væg’-reol i spisestuen er lavet af 10 Ikea-reoler: ”Den giver mig sommerfugle i maven”

Ugens instagram-bolig

Gakket eller genialt? ”Jeg har tit set dem i genbrugsbutikker og syntes, de var vildt fede”

MetteMajes bolig

MetteMaje og manden drømte om et liv på landet: Vi købte en stor skole, satte den i stand – og fortrød…

Freja Bak Petersens bolig

Freja Bak Petersen: ”Da vi købte lejligheden, lagde jeg et billede ud, som fik helt overvældende respons”

Instagram bolig londogmussehuset

Malene har renoveret lejlighed i to år: Sådan får vi råd til at indrette med de ting, der føles rigtig for os

Susanne Rauff Møller bolig instagram

”Dette IKEA-hack i køkkenet er folk ret vilde med”

Tinne Kier bolig instagram

Elsker du et godt Ikea-hack? Se hvor flot Tinne Kier har forvandlet dette simple skab

lisebise Louise Herholt bolig

Èn ting kommer aldrig ind i 26-årige Louises hjem: ”De er så grimme og tunge”

Alek Modin bolig

Tør du male dine lofter i vilde farver? Mød boligbloggeren, der gør

Camille Sousa-Sousas bolig

Camilles køkken får mest opmærksomhed: ”Folk skriver, at de aldrig ville turde vælge én farve”

@strandboulevarden bolig instagram

Marie og Jacobs Østerbro-lejlighed skulle totalrenoveres: ”Vi tænkte, at det kunne være hyggeligt at dele processen på Instagram”

Rebecca Laudrup bolig instagram

Hjemme hos Rebecca Laudrup: ”Den skandinaviske stil, hvor alt er minimalistisk, er ikke så meget mig”

Laura Bak Østergaard bolig Instagram

24-årige Laura: ”Det er smukt i andres hjem, men jeg ville blive stresset af at bo i det”

Line Stampe Dahls bolig

Line har malet et ‘cirkus’-loft i familiens herskabslejlighed: ”Det høster en del kommentar, når jeg poster det”

@indretningmedplanters bolig

Matilde og Natascha bor med over 100 planter: ”Vores hjem er en tidslomme fra 1960érne”

Cecilie Kovsted interiorunivers instagram

En lille væg med tapet har gjort en kæmpe forskel i denne nybygger-lejlighed

Poppelgade blå hylder

Træt af dine gamle hylder? Så flot har denne boligblogger forvandlet et skab med én farve

Fund og farver instagram

Denne 12 år gamle IKEA-reol har overlevet hos boligblogger: ”Når det fungerer, hvorfor så smide det ud?”