Frederikke fra grønt hus afviser snyd i Nybyggerne
SPONSORERET indhold

Blev der snydt i ‘Nybyggerne’? Nu forklarer Frederikke fra grønt hus

I første afsnit af ‘Nybyggerne’ var to af sengene relativt ens, hvilket har gjort de trofaste seere mistænksomme.

Af: Lotte Knudsen Foto: TV 2 DANMARK © (copyright TV 2)
01. sep. 2022 | Bolig

"Det er jo en spejlseng!" lød det overrasket fra Mette Helena, da hun sammen med Ask trådte ind i det første soveværelse i første afsnit af ‘Nybyggerne’. 

"Det har jeg aldrig set før," supplerede Ask.

Men der skulle ikke gå længe, før Ask igen stod ansigt til ansigt med en lignende seng.

Artiklen forsætter under videoen...

"Der er også spejl i sengen. Spørgsmålet er, om vi er blevet for gamle. Den der trend kender vi slet ikke," lød det fra dommerne.

Læs også: Nybyggerne 2022: Her er de nye deltagere

Det mystiske sammentraf har fået flere seere til at undre sig: Har et af parrene ladet sig inspirere og kopieret det andet? Det afviser 39-årige Frederikke fra grønt hus.

"Man kan ikke kopiere hinanden, for man skal planlægge, hvad man skal lave, inden man går i gang," forklarer Frederikke og fortsætter:

"Det var så mærkeligt. Vi var alle meget overraskede, da vi så, at vi var to par, som havde tænkt sig at lave en spejlseng.

Frederikke kan dog ikke svare på, om spejlsengen er en trend.

"Vi fik inspiration fra vores sofabord hjemme i Vedbæk, som har spejle på siderne. Det giver bare en fed effekt, hvor det ligner, at gulvet flyder ind under bordet," afslører hun.

Følg parrets boligeventyr i ‘Nybyggerne’ på TV 2 og TV 2 PLAY hver onsdag. 

Denne artikel blev bragt første gang på HER&NU. Dette er en redigeret version.

Anbefalet til dig