Hjerte i fransk metaltråd fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Hjerte i fransk metaltråd

Frister det franske metaltrådsflet? Så kig med her, hvor du lære hvordan det skal gribes an, så du kan udforme dine egne smukke boligindretningsting.

Af: PeeKaBoo Foto: Lene Nissen
20. dec. 2013 | Bolig | Hendes Verden

Fil de Fer - Hvad betyder det?
Det lyder så fint, men det betyder egentlig bare ledning på fransk. Men ordene bruges om hverdagsting fremstillet i metaltråd. Teknikken er typisk for den franske landstil og er meget populært blandt tilhængere af fransk boligindretning. Det kan spænde lige fra fine tråde i smykker til store vinballonkurve, det hele går under betegnelsen Fil de Fer.

Hjerte i metaltråd
Dette skal du bruge:
Vindseltråd • Små perler • Bidetang

Sådan gør du: Vikl vindseltråden rundt om din hånd ca. 10 gange. Sno til sidst vindseltråden rundt om alle omgangene så de bliver samlet og klip tråden over. Form beviklingen til et hjerte. Klip et stykke vindseltråd på ca. 20 cm. Træk en perle på, sæt den på midten og buk begge enderne sammen og træk et par perler på den dobbelte tråd. Sno det fast i midt punktet på hjertet. Hvis du ønsker en stilk på hjertet laver du det på samme måde som du har lavet hjertet, bare som en lang i stedet for at forme som herte. Sæt den fast i nederste punkt på hjertet.
Så er det bare indpakning og hvis du som her sætter den i en blomst så er det bare at stikke den ned i jorden, og hvis du ønsker den i en buket skal du måske få blomsterhandleren til at binde den i når buketten bliver bundet.

TIP
Du kan også lave formen som en blomst en stjerne eller hvad du lige syntes passer til situationen.



Hendes Verden nr. 51/2011