Katrine Fæster Agesen bolig instagram
SPONSORERET indhold

Katrines Insta-bolig gik fra 500 til 18.000 følgere: ”Det overrasker mig stadig”

33-årige Katrine Fæster Aagesen nybyggede funkishus giver plads til ro og afslapning, samtidig med at der plads til børnenes hjemmelavede genstande og leg. Mød kvinden bag den populære Instagramprofil her.

Af:: Cille Lewinsky Foto: Katrine Fæster Agesen
06. aug. 2021 | Bolig | ALT.dk

På to år har Katrine Fæster Aagesen fået 18.000 følgere.

Egentlig var ideen bag hendes Instagramprofil blot at lade familie og venner følge med i hende og mandens byggeproces, men pludselig viste det sig, at andre også syntes, at deres nye funkishus var interessant.

Nu står huset færdigt, hvor afdæmpede, rolige toner og moderne snit blander sig med børnenes finurlige pyntegenstande. Men processen med at skabe et helt hjem er stadig i gang, og Katrine Fæster Aagesen er glad for at kunne inspirere andre undervejs.

Lær mere om kvinden bag Instagramprofilen @katrinefv her.

Kan du fortælle os lidt om, hvem du er?

Mit navn er Katrine Fæster Agesen, jeg er 33 år gammel og har sammen med min mand Mads børnene Ella på 7 år og Carl Emil på 4 år. Vi bor i Aarhus i en nybygget funkis villa fra 2019.

Huset.jpg

Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?

Jeg har altid interesseret mig for at rykke rundt og indrette. Som ca. 12-årig ”lånte” jeg engang min fars værktøj, da han ikke var hjemme, og lavede en makeover på mit værelse. Mine forældre var rimelig overrasket, men min fars kommentar var egentlig bare: ”hænger det i vatter”. Og selvfølgelig gjorde det det.

Jeg begyndte at interessere mig for Instagram, da vi skulle bygge i 2018, og brugte egentlig mest platformen til at søge inspiration.

Et kig ind til soveværelset.
Et kig ind til soveværelset.

Da vi begyndte at bygge, ville gamle kollegaer, venner og familie gerne følge med, og det blev altså starten på at dele egne billeder på min Instagramprofil. Det tog rimelig hurtigt fart, og på to et halvt år er profilen vokset fra ca. 500 følgere til 18.000 følgere. Noget, jeg stadig kan blive overrasket over. Men det glæder mig at kunne inspirere andre, lige som jeg selv bliver enormt inspireret på Instagram.

Reol fra Mistral Furniture og lampe fra Le Klint.
Reol fra Mistral Furniture og lampe fra Le Klint.

Beskriv din stil?

Min stil er meget nordisk, og jeg holder gerne min bolig i afdæmpede farver. Det er enormt vigtigt for mig at have ro på de ydre rammer, da det ofte roder i mit hoved med alt for mange ideer, arbejdsopgaver, hverdagskoordinering mm.

Badeværelsesmøbel fra Svane Køkkenet, spejl fra House Doctor og fliser fra HL Keramik Kolding.
Badeværelsesmøbel fra Svane Køkkenet, spejl fra House Doctor og fliser fra HL Keramik Kolding.

Hvad bliver du inspireret af?

Jeg bliver først og fremmest enormt inspireret af andre profiler på Instagram. Der er så utrolig meget fin inspiration at finde på det medie. Ellers boligmagasiner, Pinterest og ikke mindst smukt indrettede butikker. Elsker at besøge bolighuse mm. for at blive inspireret af deres fine udstillinger og miljøer.

Badeværelset er kun 7,6m2 men det er udnyttet virkelig godt. Klinker fra HL Keramik Kolding.
Badeværelset er kun 7,6m2 men det er udnyttet virkelig godt. Klinker fra HL Keramik Kolding.

Hvad er den mest sjove/skæve/overraskende inspiration, som du har brugt i dit hjem?

Det må simpelthen være alle de ting, som børnene laver dagligt i børnehaven og skolen og slæber med hjem. Jeg er super dårlig til at skille mig af med det, for det betyder meget for mig. Jeg har lavet en hylde i køkkenalrummet, hvor alle deres værker har plads, så skifter vi dem lidt ud i ny og næ, men jeg synes, at det giver personlighed. Det er dog ikke noget, jeg har vist frem på Instagram, men måske jeg skulle gøre det snart.

Carl Emils værelse.
Carl Emils værelse.

Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?

Det seneste, vi har købt til vores bolig, er vores udemøbler. Jeg elsker at skabe hyggelige uderum og give vores nybyggerhave personlighed. Det er en længere proces med at skabe et havemiljø, men med nye havemøbler, træer, planter mm., så begynder det at ligne noget.

HAY palissade havemøbler.
De smukke havemøbler er fra HAY og hedder Palissade.

Hvilken ting har overlevet længst i dit hjem?

Det må være vores spisebordsstole, som er en designklassiker – 7’er stolen. De er gamle og patinerede, men jeg elsker dem, og jeg tror aldrig, jeg skiller mig af med dem.

7’er stolene er gamle og patinerede, og dem skiller Katrine sig aldrig af med.
7’er stolene er gamle og patinerede, og dem skiller Katrine sig aldrig af med.

Hvad høster flest likes, når du deler det på Instagram?

Det gør vores store samtalekøkken. Jeg tror, det er kombinationen af den store køkkenø i røget eg og den hvide bagvæg med niche, som komplimenterer hinanden rigtig fint. Det er også klart det, flest spørgsmål går på.

Samtalekøkkenet er fra Svane Køkkenet og barstole fra Mater Design.
Samtalekøkkenet er fra Svane Køkkenet og barstole fra Mater Design.

Mit yndlingsrum i boligen?

Det er vores stue. Jeg synes, vi har fået skabt et rigtig hyggeligt rum i lyse toner, hvor vi kan slappe af og trække os.

Sofa fra &Tradition, sofabord fra Make Nordic og gardiner fra Botex Danmark.
Sofa og sofaborde fra fra Make Nordic og gardiner fra Botex Danmark.

Hvad er det næste, der skal ske i dit hjem?

Det er organisering af vores kontor. Jeg har planer om at finde en masse fine kasser mm. og skabe orden, så det er nemt at finde alle tingene i reolerne. Det vil jeg gerne tage mine følgere med i processen af, når det sker.

Hjemmekontoret er badet i lys fra det store vindue.
Hjemmekontoret er badet i lys fra det store vindue.

Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej til dit hjem?

Jeg er vild med alle de smukke hjem fyldt med pastelfarver, og jeg elsker at følge profiler med denne indretningsstil, men det kommer aldrig hjem til mig. Så vovet er jeg ikke, og jeg elsker den nordiske afdæmpede stil.

De smukke bambusmøbler er fra Imerco.
De smukke bambusmøbler er fra Imerco.

Mine favorit-Instagrammere?

@Astridkliver

@Tinnekier

@klintdrupp

@Wellendorfs

Terrasse_7.jpg

Hvad er dine tre bedste indretningstips?

Skab de rammer, der gør det dejligt for dig at være i dit hjem. Vær tro mod din indretningsstil - vi skal nødvendigvis ikke alle være vilde med grå eller gå amok i pastelfarver. Og tænk funktionelt. Jeg har eksempelvis indrettet vores køkkenskab tættest på vores spisebord med en masse kreating til børnene, så det er nemt at finde frem og pakke væk igen. Det samme gælder på børnenes værelser. Her har jeg også virkelig tænk funktionalitet ind, da det skal være nemt at finde legetøjet frem og pakke det væk igen.

Lille Petra fra &Tradition, vase fra Morsø Living,krukke fra Muub og kunstværk fra Form Faktory.
Lille Petra fra &Tradition, vase fra Morsø Living,krukke fra Muub og kunstværk fra Form Faktory.

Hvad er den grimmeste ting i dit hjem, som du elsker alligevel?

Det er en porcelænskat, min søn har malet til mig, som mangler et ben. Den står i vores vitrineskab og ”pynter”. Han er så stolt af den, og det får mig til at elske den endnu højere.

Hyggekrogen.
Hyggekrogen.

Den ting, du holder mest af i din bolig?

Jeg elsker vores vitrineskab, hvor alt mit arveguld kan ses fra køkkenalrummet. Jeg havde i lang tid gemt det hele væk i skuffer og skabe, men med vitrineskabet ser jeg de fine ting hver dag. Det holder jeg meget af.

Katrine elsker sit vitrineskab, som er fyldt med arveguldet.
Katrine elsker sit vitrineskab, som er fyldt med arveguldet. Skabet er fra fra Klintdrupp,

Følg Katrine Fæster Agesen her:

Helene Houe bolig instagram

Helenes ’væg til væg’-reol i spisestuen er lavet af 10 Ikea-reoler: ”Den giver mig sommerfugle i maven”

Ugens instagram-bolig

Gakket eller genialt? ”Jeg har tit set dem i genbrugsbutikker og syntes, de var vildt fede”

MetteMajes bolig

MetteMaje og manden drømte om et liv på landet: Vi købte en stor skole, satte den i stand – og fortrød…

Freja Bak Petersens bolig

Freja Bak Petersen: ”Da vi købte lejligheden, lagde jeg et billede ud, som fik helt overvældende respons”

Instagram bolig londogmussehuset

Malene har renoveret lejlighed i to år: Sådan får vi råd til at indrette med de ting, der føles rigtig for os

Susanne Rauff Møller bolig instagram

”Dette IKEA-hack i køkkenet er folk ret vilde med”

Tinne Kier bolig instagram

Elsker du et godt Ikea-hack? Se hvor flot Tinne Kier har forvandlet dette simple skab

lisebise Louise Herholt bolig

Èn ting kommer aldrig ind i 26-årige Louises hjem: ”De er så grimme og tunge”

Alek Modin bolig

Tør du male dine lofter i vilde farver? Mød boligbloggeren, der gør

Camille Sousa-Sousas bolig

Camilles køkken får mest opmærksomhed: ”Folk skriver, at de aldrig ville turde vælge én farve”

@strandboulevarden bolig instagram

Marie og Jacobs Østerbro-lejlighed skulle totalrenoveres: ”Vi tænkte, at det kunne være hyggeligt at dele processen på Instagram”

Rebecca Laudrup bolig instagram

Hjemme hos Rebecca Laudrup: ”Den skandinaviske stil, hvor alt er minimalistisk, er ikke så meget mig”

Laura Bak Østergaard bolig Instagram

24-årige Laura: ”Det er smukt i andres hjem, men jeg ville blive stresset af at bo i det”

Line Stampe Dahls bolig

Line har malet et ‘cirkus’-loft i familiens herskabslejlighed: ”Det høster en del kommentar, når jeg poster det”

@indretningmedplanters bolig

Matilde og Natascha bor med over 100 planter: ”Vores hjem er en tidslomme fra 1960érne”

Cecilie Kovsted interiorunivers instagram

En lille væg med tapet har gjort en kæmpe forskel i denne nybygger-lejlighed

Poppelgade blå hylder

Træt af dine gamle hylder? Så flot har denne boligblogger forvandlet et skab med én farve

Fund og farver instagram

Denne 12 år gamle IKEA-reol har overlevet hos boligblogger: ”Når det fungerer, hvorfor så smide det ud?”