Kvadrat1670 Marie-Louise og Michael
SPONSORERET indhold

Michael og Marie-Louise elsker DIY: ”Vi har gjort os utrolig meget i gør-det-selv-projekter”

Det feminine og maskuline danser tæt i Michael og Marie-Louises lejlighed, imens minimalismen er den røde tråd, der får indretningen til at hænge sammen. Parret satser på gode kvalitetsting frem for genstande, som de ikke mener har den standard, der gennemsyrer deres stil. Michael og Marie-Louise viser her deres bolig frem og fortæller om deres gennemførte stil til ALT.dk.

Af:: Redaktionen Foto: Michael Johansen og Marie-Louise Klink Hald
14. nov. 2020 | Bolig | ALT.dk

”Nogle drømmere”.

Sådan vil 34-årige Michael Johansen og 26-årige Marie-Louise Klink Hald betegne sig selv.

For det er deres store drømme på boligfronten, der har fået Michael og Marie-Louise til at kaste sig ud i et større renoveringsprojekt i deres nye lejlighed, hvor de har indrettet sig med få gode kvalitetsting.

Parret satser generelt på en bæredygtig indretning til et lille budget, hvilket betyder, at de selv har lavet sengeborde, sidebordet i stuen og skrivebordet på kontoret på baggrund af resterne fra renoveringen af deres lejlighed.

Mød parret bag @kvadrat1670 og bliv klogere på deres minimalistiske indretning og budgetvenlige renovationsdrømme her.

Kan I fortælle os lidt om, hvem I er?

Vi er et par på henholdsvis 26 og 34 år, der begge arbejder inden for marketingfaget til daglig – Michael med dansk turisme hos VisitDenmark og Marie-Louise med aktier og investering hos Nordnet.

Hvor har I fået interessen for boligindretning fra?

Vi har brugt utrolig mange timer på Boligsiden i forbindelse med vores første lejlighedskøb på Vesterbro, og det var nok i løbet af denne proces, at vi begyndte at nørde både plantegninger og oprette en masse mood boards på Pinterest. Vi er lidt nogle drømmere, og har derfor også fra starten vidst, at vi nok blev nødt til at kaste os ud i et renoveringsprojekt, hvis alle drømmene skulle udføres.

Lampe fra Flos, stearinlys fra Ester & Erik, gardiner fra &drape og krukke fra Rabens Saloner.
Lampe fra Flos, gardiner fra &drape, stearinlys fra Ester & Erik, og krukke fra Rabens Saloner.

Beskriv jeres stil?

Vores stil er en god blanding af det feminine og maskuline, hvor minimalismen altid får lov til at være gennemgående. Hellere få gode kvalitetsting end dobbelt så mange ting, der ikke holder i længden. Og så går vi altid efter et tone-i-tone-look, der er rart for øjet.

Hvad bliver I inspireret af?

Pinterest og Instagram er helt sikkert store inspirationskilder. Men herudover er vi begge ret vilde med arkitektoniske byggerier - det minimalistiske og skarpe design.

Sidebordet i stuen har Marie-Loiuse og Michael selv bygget. Tæppe fra HAY, lampe fra Gubi, hylde fra Frama, kunst fra Noa Noon Gammelgaard.
Sidebordet i stuen har Marie-Loiuse og Michael selv bygget. Tæppe fra HAY, lampe fra Gubi, hylde fra Frama, kunstværker fra Noa Noon Gammelgaard og Simone Polk Dahl.

Hvad er den mest sjove/skæve/overraskende inspiration, som I har brugt i jeres hjem?

Selvom vi går op i de rene linjer, fylder den bæredygtige agenda stadig. Vi har derfor gjort os utrolig meget i gør-det-selv-projekter, hvor resterne af byggematerialerne fra renoveringen er blevet brugt. Både vores sengeborde, sidebord i stuen samt skrivebord på kontoret er alle hjemmelavet og til utrolig få penge.

Skammel fra Frama og plakat fra Papercollective.
Skammel fra Frama og plakat fra Papercollective.

Hvad er det seneste, I har købt til jeres bolig?

Den seneste, lidt større ting, der er blevet tilføjet til lejligheden, må være den spanske stol, som Michael har ønsket sig de seneste 10 år. Et klassisk stykke dansk design, som forhåbentlig kan følge os hele livet.

Deres seneste købe er denne spanske stol.
Deres seneste købe er denne spanske stol, som har fået plads i stuen.

Hvilken ting har overlevet længst i jeres hjem?

Det må være de to messingstager, som Marie-Louises afdøde oldefar for mange år siden selv har lavet. Han var klejnsmed og vild med metallet. De tilføjer sådan en fin varme og har en god historie.

Messingstager.jpg

Hvad høster flest likes, når I deler det på Instagram?

Både soveværelset og køkkenet er helt klart to populære rum, som får en del roser med på vejen. Det er nok også de to rum, der er mest karakteriserende for lejlighedens udtryk.

Rispapirlampe fra andtradition, væglampe fra Menu, gardiner fra &drape og sengetæppe fra Bolia.
Rispapirlampe fra andtradition, væglampe fra Menu, gardiner fra &drape og sengetæppe fra Bolia.

Jeres yndlingsrum i boligen?

Vores køkken/alrum er helt klart der, vi bruger mest tid, når vi er i lejligheden. Køkkenøen er det perfekte bindeled mellem køkkenet og stuen, og en genial plads til både arbejde, madlavning og hæng-ud-spot.

Køkkenet er fra &shufl, loftslampe fra Frama, væglamper fra Menu og emhætte fra Nilroy.
Køkkenet med de smukke messinggreb er fra &shufl, loftslampe fra Frama, væglamper fra Menu og emhætte fra Nilroy.

Hvad er det næste, der skal ske i jeres hjem?

Efter et års renovering nyder vi endelig, at der ikke er en masse opgaver hver weekend. Dog mangler den sidste indretning fortsat, så vi går stille og roligt og finder plads til de sidste ting herhjemme.

Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej til jeres hjem?

Vi kommer nok aldrig til at tilføje en masse farverige møbler herhjemme. De rolige toner og organiske materialer er der, vi føler os bedst tilpas indretningsmæssigt.

Køkkenøen er nok det sted i lejligheden, vi bruger mest tid - både når der skal arbejdes, laves mad eller bare hygges.
Køkkenøen er det sted i lejligheden, hvor de bruger mest tid. Skammel og loftslampe er fra Frama.

Jeres favorit-Instagrammere?

Citrontrae.jpg

Hvad er jeres tre bedste indretningstips?

  • Skab ro i din indretning ved at holde dig til få, rigtig gode elementer.
  • Hold dig til nogle udvalgte materialer og toner for at skabe en rød tråd.
  • Vær ikke bange for mørkere toner, det behøver på ingen måde blive dunkelt.

Hvad er den grimmeste ting i jeres hjem, som I elsker alligevel?

Marie-Louise har købt en brugt egetræsskammel i miniatureudgave, som deler vandene lidt. Den skaber dog en masse hygge og personlighed.

Egetræsskammel i miniature skaber en masse hygge og personlighed.
Egetræsskammel i miniature skaber en masse hygge og personlighed til rummet.

Den ting, I holder mest af i jeres bolig?

Vores tre meter høje radiatorskjuler, som vi selv har udtænkt designet på. Da vi renoverede lejligheden og væltede en masse vægge, endte vi med to vandrør midt i rummet, men de er nu blevet en smuk integreret del med denne løsning.

3 meter høje radiatorskjuler
Den 3 meter høje radiatorskjuler har Marie-Louise og Michael selv designet.

Følg Marie-Louise og Michael på Instagram her:

Helene Houe bolig instagram

Helenes ’væg til væg’-reol i spisestuen er lavet af 10 Ikea-reoler: ”Den giver mig sommerfugle i maven”

Ugens instagram-bolig

Gakket eller genialt? ”Jeg har tit set dem i genbrugsbutikker og syntes, de var vildt fede”

MetteMajes bolig

MetteMaje og manden drømte om et liv på landet: Vi købte en stor skole, satte den i stand – og fortrød…

Freja Bak Petersens bolig

Freja Bak Petersen: ”Da vi købte lejligheden, lagde jeg et billede ud, som fik helt overvældende respons”

Instagram bolig londogmussehuset

Malene har renoveret lejlighed i to år: Sådan får vi råd til at indrette med de ting, der føles rigtig for os

Susanne Rauff Møller bolig instagram

”Dette IKEA-hack i køkkenet er folk ret vilde med”

Tinne Kier bolig instagram

Elsker du et godt Ikea-hack? Se hvor flot Tinne Kier har forvandlet dette simple skab

lisebise Louise Herholt bolig

Èn ting kommer aldrig ind i 26-årige Louises hjem: ”De er så grimme og tunge”

Alek Modin bolig

Tør du male dine lofter i vilde farver? Mød boligbloggeren, der gør

Camille Sousa-Sousas bolig

Camilles køkken får mest opmærksomhed: ”Folk skriver, at de aldrig ville turde vælge én farve”

@strandboulevarden bolig instagram

Marie og Jacobs Østerbro-lejlighed skulle totalrenoveres: ”Vi tænkte, at det kunne være hyggeligt at dele processen på Instagram”

Rebecca Laudrup bolig instagram

Hjemme hos Rebecca Laudrup: ”Den skandinaviske stil, hvor alt er minimalistisk, er ikke så meget mig”

Laura Bak Østergaard bolig Instagram

24-årige Laura: ”Det er smukt i andres hjem, men jeg ville blive stresset af at bo i det”

Line Stampe Dahls bolig

Line har malet et ‘cirkus’-loft i familiens herskabslejlighed: ”Det høster en del kommentar, når jeg poster det”

@indretningmedplanters bolig

Matilde og Natascha bor med over 100 planter: ”Vores hjem er en tidslomme fra 1960érne”

Cecilie Kovsted interiorunivers instagram

En lille væg med tapet har gjort en kæmpe forskel i denne nybygger-lejlighed

Poppelgade blå hylder

Træt af dine gamle hylder? Så flot har denne boligblogger forvandlet et skab med én farve

Fund og farver instagram

Denne 12 år gamle IKEA-reol har overlevet hos boligblogger: ”Når det fungerer, hvorfor så smide det ud?”

Anbefalet til dig