Lav selv: Fine fyrfadslygter til halloween fra Hjemmet
SPONSORERET indhold

DIY: Fine fyrfadslygter til halloween

Normalt er det græskar, vi bruger til at lave pynt af til halloween, men synes du, de er for besværlige at arbejde med, kan du i stedet vælge at lave flotte fyrfadslygter af citrusfrugter.

Af: Citrus Press Foto: Citrus Press
30. okt. 2014 | Bolig | Hjemmet

Fyrfadslygter til halloween

Skær 1/3 af i citrusfrugtens top og udhul frugten. Skær frugtkødet løst med en skarp kniv og brug en ske til at fjerne resten af frugtkødet.

Den udhulede skal kan dekoreres med små huller langs kanten, lavet med en hultang. Sæt fyrfadslys i skallen med det samme, det får den til at tørre hurtigere. Med tiden bliver den kønnere og kommer til at ligne den fineste keramik.

Opskriften er fra Hjemmet nr. 43/2012