Strikket dåbskjole og dåbshue
SPONSORERET indhold

Strik selv: Smuk dåbskjole og hue

De store familiehøjtider er forbundet med mange traditioner. Du kan starte jeres ved at strikke dåbskjolen, der kan gå i arv til de kommende generationer.

Af: Hanne Pjedsted Foto: Jacqueline Fluri
27. feb. 2016 | Håndarbejde | Hendes Verden

Strikket dåbskjole og hue

Str.: 3-4 mdr. Huen måler ca. 34 cm i omkreds.
Overvidde: 54 cm målt lige under ærmegabet.
Længden midtbag: 114 cm.
Ærmelængden: 16 cm.
Garn: Naturfarvet 2-trådet Pakucho, 400 g til kjole og hue fra Butik Strik.
Kvalitet: 100 % økologisk bomuldsgarn. 50 g = ca. 200 meter.
Tilbehør: 4 små knapper.
Pinde: Nr. 2 ½ og 3 (gerne rundp på 60 cm til kjolen, hvorpå der strikkes frem og tilbage).
Strikkefasthed: 28 m og 40 p i glat på p nr. 3 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Hulmønster: (M-antal delbart med 6+1, slå f.eks. 13 m op til en strikkeprøve).
1. p: Ret (= retsiden).
2. og alle flg. lige p: Vrang.
3. p: Strik 1 r, * 2 r sm, slå om, 4 r *, gentag fra * til * p hen.
5. p: Ret.
7. p: 4 r, * 2 r sm, slå om, 4 r *, gentag fra * til * p hen, og slut med 1 r i stedet for 4 r.
8. p: Vrang. Disse 8 pinde danner mønsteret.

Bemærk:
Hulmønsteret strikkes ved raglanudt og ved udt i sidesømmene, hvorfor mønsteret “brydes” og ikke umiddelbart passer efter disse udt. Maskerne strikkes med i mønsteret, efterhånden som det lader sig gøre.

Dåbskjolen strikkes oppefra og ned. Sammensyning sker kun ved de indvendige ærmesømme. Kjolen lukkes øverst i ryggen med 4 små knapper, og dragten lukkes foran med 6 små knapper.

Strikket dåbskjole og dåbshue

Dåbskjole

Slå 84 m op på p nr. 2½, og strik retstrik over alle m. De 6 yderste m i begge sider danner kanter. De første 2 m langs kanterne på alle pinde tages vr løs af med garnet foran m, så der dannes en lænkekant, m strikkes ret i slutn af pinden. Strik i alt 7 p ret (= 4 retriller), idet der efter 4 p (gælder alle str.) strikkes et knaphul i kanten i beg af pinden fra retsiden. Knaphuller: Strikkes på retsiden af arb således: Strik kantens 2 lænkemasker. Strik 2 m r sm, slå om p 2 gange, strik 2 m dr r sm. På næste pind strikkes begge omslagene som dr r. Der strikkes knaphuller i kanten på bagstykket med 20 pindes mellemrum i alt 4 gange.
Skift til p nr. 3. Marker 4 x 1 “raglanmaske” med en tråd således: 6 m kant midtbag, 11 m (= højre bagstykke), 1 raglanmaske, 12 m (= højre ærme), 1 raglanmaske, 22 m (= forstykke), 1 raglanmaske, 12 m (= venstre ærme), 1 raglanmaske, 11 m (= venstre bagstykke), 6 m kant midtbag.

Raglanudtagninger:
Næste retsidepind: Tag én maske ud på hver side af raglanmaskerne således: Strik til markeret raglanmaske, slå om (der opstår et lille hul ved udtagningen), strik raglanmasken, og slå om. Fortsæt udt ved alle raglansømme på hver retsidepind, bemærk: samtidig strikkes kjolen "højere i nakken" således: Strik fra retten, til der er taget ud i den første raglansøm, og strik én af højre ærmes masker. Vend arb, og strik vrang tilbage, idet der laves et omslag i begyndelsen af p. Strik pinden ud. Strik næste retsidepind til omslaget. Dette strikkes sammen med den flg. maske. Vend igen, og strik tilbage, og foretag samtidig udt ved raglan-sømmen. Vend således i alt 5 gange (alle vendinger sker hen over ærmernes masker). Strik over alle masker til det andet ærme (det er dåbskjolens venstre ærme), og strik vendinger her på samme måde, men fra vrangsiden således: Strik vrang efter kantens 6 m til én maske efter raglansømmen. Vend arb, og slå om. Strik pinden ud (husk raglanudt). På næste pinde strikkes omslaget sammen med den flg. m som dr vr sm – vend igen, og strik tilbage, og vend ligeledes her i alt 5 gange. Strik nu over alle m, og fortsæt raglanudt, til der i alt er taget ud 10 gange på bærestykket foran.

Strik 4 p ret over alle masker (= 2 retriller), samtidig med at raglanudt fortsætter. Skift derefter til hulmønster. Placer så vidt muligt “hullerne” symmetrisk på bagstykkerne. 

Når der i alt er taget ud 20 gange på forstykket fortsættes således: Sæt ærmernes m på m-holdere, og slå 5 m op mellem forstykke og ryg. Strik over alle m fra forstykke og ryg. Marker 2 m som “sidesømme” under hvert ærme, og tag én maske ud på hver side af disse som et omslag på hver 8. p arb igennem indtil den nederste kant. Maskerne strikkes i hulmønster, efterhånden som de fremkommer. 

Når dåbskjolen fra nakken måler 106 cm eller ønsket længde til den nederste bort, strikkes 4 p ret (= 2 retriller). Skift til glatstrik, og fortsæt med udt i sidesømmene, til der er strikket i alt 20 p glat. Strik 8 p ret (= 4 retriller) uden udt i siden, og luk m af uden at stramme.

Ærmer:
Slå 3 m op i begge sider af ærmets masker, og strik hulmønster (den yderste ½ maske er sømrum). Strik lige op i hulmønster, til ærmet måler 14 cm. Skift til p nr. 2½, strik ret (beg fra retsiden af arb), og tag samtidig jævnt ind til 38 m. Strik i alt 8 p ret (= 4 retriller). Luk alle m af i ret uden at stramme maskerne.

Montering: Damp arbejdet let med et fugtigt stykke over. Hæft ender. Sy ærmerne sammen med madrassting i den yderste maskehalvdel. Sy sammen under ærmet med maskesting. Sy knapper i kanten midtbag over for knaphullerne.

Dåbshue

Slå 93 m op på p nr. 2½, og strik 3 p glat til lille rullekant (1. p er en vr-sidepind), kantmaskerne strikkes i glat. Strik 8 p ret (= 4 retriller), og skift til p nr. 3 og hulmønster som på dåbskjolen. Strik 28 p lige op i mønster. Strik 3 p ret, 1. p fra vr-siden (= 2 p riller på retsiden). Skift derefter til glatstrik, og strik indt øverst på huen således:
1. p: Ret.
2. p: Vrang.
3. p: 1 kantm, * 2 r sm, 2 r *. Gentag fra * til *, og slut med 2 r sm, 1 r, 1 kantm.
4.-7. p: Glat.
8. p: 1 kantm, * 2 r sm, 1 r *. Gentag fra * til *, og slut med 2 r sm, 1 kantm.
9. p: Vrang.
10. p: 1 kantm, strik m sm 2 og 2, og slut med 1 r, 1 kantm.
11. p: Vrang.
12. p: Strikkes som 10. p.

Bryd garnet, og træk det gennem de resterende m.

Montering: Damp arb let, evt. over et sammenrullet viske-stykke. Rynk sammen, og sy huen sammen midtbag som beskrevet til sammensyning af ærmesømme.

Hendes Verden uge 8/2010