Glatstrikket tørklæde med smockkanter  fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Glatstrikket tørklæde med smockkanter

Smukt og klædeligt tørklæde med smockkanter.

Af: Elisabeth Kruse Foto: Anitta Berhendt
16. jun. 2009 | Håndarbejde | Hendes Verden

Mål: ca. 100 x 30 cm.
Garn: Ombelle, 1 ngl beige (fv 1051) fra Coats HP.
Kvalitet: 70 % mohair/25 % uld/5 % polyamid. 50 g = ca. 145 meter.
Tilbehør: 135 cm chiffonbånd (4 cm bredt) samt et vedhæng med perler fra Coats HP.
Pinde: nr. 7 og 10.
Strikkefasthed: ca. 20 m og 26 p i smockstrik på p nr. 7 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Slå 34 m op på p nr. 7, og strik 2 p rib (2 vr, 2 r). Strik derefter 11 cm smockstrik (se vejledning for mønster strikket frem og tilbage på p). Skift til p nr. 10, og strik glatstrik, til arb måler 70 cm. Skift til p nr. 7, og strik 11 cm smockstrik. Luk løst af.

Vejledning
Mønster strikket frem og tilbage på pinden: (delbart med 8+2).
1. p: 2 vr, * spring 6 m over, og stik p ind mellem 6. og 7. m, slå garnet om pinden, og træk tråden igennem, så der dannes en løkke, denne trækkes hen foran de 6 oversprungne m, slå atter garnet om p, og træk det gennem løkken, herved dannes en ny m. Flyt nu (ikke strik) de 6 m over på højre p, lad tråden ligge bag m, og strik de næste 2 m vr *, gentag fra * til * p hen.
2. p: 2 r, * 2 vr, 2 r, 1 vr, 2 vr sm, 2 r *, gentag fra * til * p hen.
3. og 4. p: Strik r over r og vr over vr.
5. p: 2 vr, 2 r, 2 vr, gentag fra * til * som på 1. p, og slut med 2 r, 2 vr.
6. p: 2 r, 2 vr, 2 r, * 2 vr, 2 r, 1 vr, 2 vr sm, 2 r *, gentag fra * til * p hen, og slut med 2 vr, 2 r.
7. og 8. p: Strik r over r og vr over vr.
Gentag disse 8 pinde.
Mønster strikket rundt på rundpind: (delbart med 8).
1. omg: * spring 6 m over, og stik p ind mellem 6. og 7. m, slå garnet om pinden, og træk tråden igennem, så der dannes en løkke, denne trækkes hen foran de 6 oversprungne m, slå atter garnet om p, og træk det gennem løkken, herved dannes en ny m. Flyt nu (ikke strik) de 6 m over på højre p, lad tråden ligge bag m, og strik de næste 2 m vr *, gentag fra * til * omg ud.
2. omg: * 2 r sm, 1 r, 2 vr, 2 r, 2 vr *, gentag fra * til * omg ud.
3. og 4. omg: Strik r over r og vr over vr.
5. omg: 2 r, 2 vr, gentag fra * til * som på 1. omg, men slut denne omg ved at strikke en “løkke” ind over de sidste 4 m + omgangens 2 første m.
6. omg: 2 vr, * 2 r sm, 1 r, 2 vr, 2 r, 2 vr *, gentag fra * til * omg ud, og slut med 2 r sm, 1 r, 2 vr, 2 r.
7. og 8. omg: Strik r over r og vr over vr.
Gentag disse 8 omg.

Opskriften er fra Hendes Verden nr 34, 2008