*Strikkepindeholder
Mål: Diam 10 cm, højde 19 cm.
Garn: Zpagetti, fv 1: 1 rulle abrikos og fv 2: en rest brun til den sidste omg.
Hæklenål: Nr. 10.
Hæklefasthed: Ca. 6 m x 8 rk på hæklenål nr. 10 = 10 x 10 cm.
Tilbehør: 2 metalringe 10 cm (art. 52409) fra cchobby.dk
Bemærk: Klip en cirkel i plastik, f.eks. en plastiklomme, og læg den i bunden af vasen, så strikkepindene ikke falder ud gennem hullerne. Bruges den som vase, sættes et stort glas eller lignende ned i bunden, til opfyldning af vand. Hækl 4 lm med fv 1, saml til en ring med 1 km. Hver omg starter med 1 lm og slutter med 1 km i 1. m. 1. omg: Om ringen og opslagstråden hækles 8 fm. 2. omg: 2 fm i hver fm = 16 fm. 3. omg: 1 fm i hver fm, som samtidig hækles omkring den 1. metalring. Hækl 11 omg lige op. Skift til fv 2, og hækl sidste omg fm omkring 2. metalring. Bryd garnet, og hæft ender.
*Lille garnkurv
Mål: Diam 20 cm, højde12 cm.
Garn: Zpagetti, fv 1: 1 rulle koksgrå og fv 2: en rest laks.
Hæklenål: Nr. 10.
Hæklefasthed: Ca. 6 m x 8 rk på hæklenål nr. 10 = 10 x 10 cm.
Tilbehør: 1 metalring 15 cm (art. 52410) og 1 metalring 20 cm (art. 52412) fra cchobby.dk
Hækl 4 lm med fv 1 og hæklenål nr. 10, og saml til en ring med 1 km. Hver omg starter med 1 lm og slutter med 1 km i 1. m. 1. omg: Om ringen og opslagstråden hækles 8 fm. 2. omg: 2 fm i hver fm = 16 fm. 3. omg: *1 fm i 1. fm, 2 fm i 2. fm*, gent fra * til * omg rundt. = 24 fm. 4. omg: *1 fm i hver af de 2 første fm, 2 fm i 3. fm*, gent fra * til * omg rundt = 32 fm. 5. omg: 1 omg fm, som samtidig hækles omkring en metalring (15 cm) = 32 fm. Hækl 4 omg lige op. 10. omg: *1 fm i hver af de 3 første fm, 2 fm i 4. fm*, gent fra * til * omg rundt. = 40 m. Hækl 3 omg lige op = 40 fm. 14. omg: 1 omg fm med fv 2, som samtidig hækles omkring en metalring (20 cm). Bryd garnet, og hæft ender.
Hendes Verden nr. 35/2015
Hooked Zpagetti
Hooked Zpagetti er et tykt garn af overskudsmateriale fra tekstilindustrien. Det fremstilles af samme jerseykvalitet som bruges til T-shirts, og trods tykkelsen er garnet forholdsvis blødt og fleksibelt. Da garnet skæres op i forskellige bredder, kan det variere betydeligt i tykkelsen på de enkelte ruller, og størrelsen på de hæklede ting vil derfor også variere. Hooked Zpagetti forhandles af Järbo Garn, og det består af 92 % bomuld og 8 % andre fibre. En rulle på ca. 900 g løber ca. 120 m. Opskrifterne herunder er hæklet af ruller kun delvist opbrugt og af rester i flere farver, så med flere ruller Zpagetti har du sikkert garn nok til flere af projekterne. Find den nærmeste forhandler af garnet på jarbo.se