Hæklede grydelapper
SPONSORERET indhold

Hækl selv: Hindbærformede grydelapper

De hindbærformede grydelapper passer lige til grebene på en gryde.

Af: Eva-Marie Wilken Foto: Erik Bjørn
20. jun. 2017 | Håndarbejde | Hendes Verden

Hindbærformede grydelapper

Mål: Bredde: 17 cm/Højde: 18 cm.
Garn: Drops Paris, en rest af isblå (fv 29) og 50 g lys rosa (fv 20) eller mellem rosa (fv 33) fra Garnstudio.
Kvalitet: 100 % bomuld. 50 g = 75 meter.
Hæklenål: Nr. 3½.
Hæklefasthed: 18 hvstgm = 10 cm i bredden.
Passer hæklefastheden ikke, prøves med finere eller grovere nål.
Hækletips: Hver rk. med hvstgm starter med 2 lm. Hver rk. med fm starter med 1 lm.
Boble: 4 dbstgm hækles til 1 dbstgm således: Hækl 1 dbstgm, men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 3 dbstgm til på samme måde i samme m, men på sidste dbstgm trækkes sidste omslag gennem alle 5 m på nålen.
Sammenhækling: 2 dbstgm/stgm/hvstgm hækles sammen til 1 dbstgm/stgm/ hvstgm således: Hækl 1 dbstgm/stgm/ hvstgm, men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 dbstgm/stgm/ hvstgm til i samme fm, men nu trækkes sidste omslag gennem alle m på nålen.

Hindbærformede grydelapper

Hækl efter diag A.1 således: Hækl 4 lm. 1. rk: Hækl 3 fm i 2. lm fra nålen, 1 fm i næste lm, 3 fm i sidste lm, vend arb. 2. rk: Læs Hækletips! Hækl 1 hvstgm i første fm, 1 boble (se Boble) i næste fm, 1 hvstgm i hver af de næste 3 fm, 1 boble i næste fm, 1 hvstgm i sidste fm, vend arb. 3., 5., 7., 9. og 11. rk: Hækl 3 fm i første m, 1 fm i hver hvstgm/lm, til der er 1 hvstgm tilbage på rækken under, afslut med 3 fm i sidste hvstgm, vend arb. 4., 6., 8., og 10. rk: Hækl 1 hvstgm i 1. m, 1 boble i næste fm, *1 hvstgm i hver af de næste 3 fm, 1 boble i næste fm*, gent fra *til*, indtil der er 1 fm tilbage på rk under, afslut med 1 hvstgm i sidste fm, vend arb. 12. rk: Hækl 1 hvstgm i 1. fm, 1 boble i næste fm, *1 hvstgm i hver af de næste 3 fm, 1 boble i næste fm*, gent fra *til*, indtil der er 1 fm tilbage på rk under, afslut med 1 hvstgm i sidste fm = 7 bobler, vend arb. 13. rk: Hækl 1 fm i hver hvstgm/ dbstgm = 27 fm, vend arb. 14. rk: 1 hvstgm i hver af de næste 3 fm *1 boble i næste fm, 1 hvstgm i hver af de næste 3 fm*, gent fra *til* rækken ud = 6 bobler, vend arb. 15. rk: 1 fm i hver hvstgm/dbstgm = 27 fm, vend arb. Gent 12.-15. rk. 2 gange til. Klip og hæft tråden.

Blade: Skift til isblå, og hækl videre på sidste række med start fra r-siden af arb i 4. fm således: Hækl 1 fm, 3 lm, 2 dbstgm i samme fm (læs sammenhækling) i 4. fm på rk. under, 2 dbstgm i hver af de næste 2 fm, 2 stgm i hver af de næste 2 fm, 2 hvstgm i hver af de næste 2 fm, 1 fm i hver af de næste 3 fm. Hækl strop således: 1 lm, *1 fm i forreste del af 1. fm fra nålen, 1 lm*, gent fra *til*, indtil stroppen måler 8 cm, hækl stroppen fast ved at hækle 1 fm i næste fm på rk under. Nu hækles der 1 fm i hver af de næste 2 fm, 2 hvstgm i hver af de næste 2 fm, 2 stgm i hver af de næste 2 fm, 2 dbstgm i hver af de næste 3 fm. Klip og hæft tråden.

Se diagrammet til hindbærformede grydelapper her

Hendes Verden nr. 25/2014

Anbefalet til dig