Tværstrikket stroptop
Foto: Jacqueline Fluri | Tværstrikket stroptop i rismønster.
Hendes Verden

Strik selv: Tværstrikket stroptop

Gå sommeren i møde i en flot tværstrikket stroptop. Bomuldsgarnet Muskat findes i 48 skønne farver, der er sammensat i skalaer, så de er nemme at sætte sammen.

Af Stine Hoelgaard Johansen 02.maj.2018 Håndarbejde

**

Tværstrikket stroptop

Str.: XS/S (M/L).

Overvidde: 78 (84) cm.

Hel længde: 58 (61) cm.

Garn: Muskat Soft, 4 (5) ngl rosa/gul/ beige (fv 15) fra Garnstudio.

Kvalitet: 100 % bomuld. 50 g = 100 meter.

Pinde: Nr. 4. Strikkefasthed: 21 m og 28 p i mønsterstrik på p nr. 4 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Kantmasker: Strik første og sidste m ret på alle p.

Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.

Dobbelt rismønster: 1. p (= vr-siden af arb): 1 kantm, 1 vr, * 1 dr r, 1 vr *, gent fra * til * p hen, afslut med 1 kantm. 2. p: r. 3. p: 1 kantm, * 1 dr r, 1 vr *, gent fra * til *, og slut med 1 dr r, 1 kantm. 4. p: r. Gent p 1-4 hele arb igennem.

LÆS OGSÅ: Strik selv: Tværstrikket bluse med zigzag

Tværstrikket stroptop

Bemærk: Dette er en tætsiddende, men strækbar/elastisk top, der strikkes på tværs i ét stykke fra MF til MF.

Bemærk desuden: Muskat Soft har lange farveskift, og striberne dannes automatisk. Når der skiftes ngl, begyndes med den fv, der følger efter den fv, det forrige ngl sluttede med, så stribeforløbet fortsætter. På den ene halvdel af toppen tages garnet fra nøglets midte, og på den anden halvdel af toppen tages garnet udefra. På den måde spejlvendes striberne omkring MF og MB. Slå 85 (89) m op på p nr. 4, og strik dobbelt rismønster (se Dobbelt rismønster og Kantmasker). Når arb måler 9 (11) cm, tages fra r-siden af arb 1 m ind i højre side således: 1 kantm, 2 dr r sm, strik resten af p færdig. Gent denne indt på hver 4. p, til der er 75 (79) m på p. Strik lige op, til arb måler 39 (42) cm (= midten af arb/ MB) eller ønskede overvidde. Hold evt. arb omkring dig, og mål efter fra MF til MB. Strik den anden halvdel af toppen på samme måde, blot spejlvendt omkring MB (se Bemærk desuden), og med udt i stedet for indt på hver 4. p i højre side (se Udtagning).

LÆS OGSÅ: Strik selv: Smart top og nederdel

Montering: Hæft alle ender. Sy toppen sammen MF, men rynk de øverste 11 (13) cm sammen til 5 (6) cm. Sy sammenrynkningen, så den holder.

Stropper: Slå 5 m op på p nr. 4, og strik dobbelt rismønster over de midterste 3 m med 1 kantm i hver side. Når stroppen måler ca. 36 (38) cm, lukkes lige af. Vær opmærksom på, at stroppen gir’ sig, og derfor er strikket lidt kortere, end den bliver i brug. Sy stropperne fast i punktet ca. 9 (11) cm fra opslagning og aflukning og med et mellemrum på ca. 15 (18) cm MB. Damp arb forsigtigt igennem.

Hendes Verden nr. 21/2013


Henter...