-
Det tænkte Sofie under kysset med Oliver
-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
-
Mie og Adam blev kærester efter "Bachelorette": Sådan går det i dag
-
Adam ked af det efter brud: "Jeg blev chokeret"
-
Efter sidste rose: Sådan er Anders og Mies relation i dag
-
Sådan spurgte Laurids, om Sofie ville være kærester
-
Mie i tvivl inden sidste rose: Dét gjorde udfaldet
-
Se klippet: Han får Mies sidste rose i "Bachelorette"
Bryllupskage: Chokoladelagkage med brombærfrosting
Saftige chokoladebunde med marengssmørcreme smagt til med friske brombær. Hvis du vil have mere bærsmag, kan du smøre lidt brombærsyltetøj på bundene. Hvis du ikke bryder dig om brombær, kan du skifte dem ud med andre bær. Den angivne mængde frosting er kun nødvendig, hvis du vil sprøjtepynte kagen – hvis du bare vil have en glat kage, er en halv portion nok.
8-10 stykker bryllupskage
Total:3 timer
Ingredienser
- Chokoladebunde:
- 3½ dl hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- ½ tsk natron
- 3 spsk kakao
- 1½ dl syrnet fløde
- 175 g stuetempereret smør
- 1½ dl hvidt sukker
- ½ dl lyst muscovadosukker
- 2 tsk vaniljeekstrakt
- 2 store æg
- Brombærfrosting:
- 8 store æggehvider
- 4 3/4 dl hvidt sukker
- 500 g stuetempereret smør
- 200 g brombær
- Pynt:
- hvidt krymmel (nonpareilles)
Sådan laver du bryllupskagen
- Chokoladebunde:
- 1. Forvarm ovnen til 175 grader. Smør to bageforme på 15 cm i diameter, og drys dem med mel.
- 2. Bland mel, bagepulver og natron i en skål. Stil blandingen til side. Rør kakaoen i den syrnede fløde.
- 3. Pisk smør, hvidt sukker, muscovadosukker og vaniljeekstrakt hvidt og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen, og pisk i nogle minutter.
- 4. Rør de tørre ingredienser og den syrnede fløde i smørblandingen lidt ad gangen, og rør i nogle minutter. Fordel dejen ligeligt i de to forme. Bag bundene i ca. 35 minutter.
- Brombærfrosting:
- 1. Hæld æggehvider og sukker i en varmefast skål, og stil den over en kasserolle med simrende vand. Pisk konstant med et håndpiskeris, til blandingen er ca. 65 grader, eller til sukkerkrystallerne er smeltet. Tag skålen af varmen.
- 2. Pisk blandingen til en luftig, hvid marengsmasse med en elpisker eller i en røremaskine. Bliv ved med at piske, til massen er kølet af – det kan tage op til 10 minutter.
- 3. Tilsæt smørret lidt ad gangen. Pisk videre i 3-5 minutter, når alt smørret er kommet i. Tag det helt roligt, hvis dejen skiller – den er nem at fikse! Varm cremen op over vandbad i nogle sekunder, hvis den er for kold, og pisk så igen.
- 4. Stil cremen kort i køleskabet, hvis den er for varm, og pisk derpå igen. Purer brombærrene i en blender. Pres pureen gennem en finmasket si for at blive af med kernerne. Vend pureen i smørcremen, og pisk, til frostingen er jævn.
- Sådan samler du bryllupskagen:
- 1. Flæk de to bunde på midten, så du får fire tyndere bunde i alt. Læg den første bund på et kagefad eller et stykke kagepap.
- 2. Smør et jævnt lag frosting på. Gentag processen, til du har brugt tre af bundene. Læg den fjerde bund øverst med skærefladen nedad.
- 3. Smør et tyndt lag frosting ud over hele kagen. Lad kagen hvile i køleskabet i ca. 20 minutter, eller til laget er stivnet en smule.
- 4. Fyld en sprøjtepose med lille stjernetylle højst to tredjedele op med frosting. Begynd længst nede på kagen, og sprøjt en figur, der ligner et nital. Begynd længst nede på nitallet. Sprøjt nitaller i let overlappende rækker hele vejen op
- langs kagen og hele vejen rundt – helst i ét strøg uden at løfte tyllen undervejs!
- Pynt med hvidt krymmel.
- Opskriften er fra dessertbogen
- ”Lomelinos kager”
- af Linda Lomelino, People’s
- Press, 110 s., vejl. pris 249,95 kr.