Derfor rammes vi af fødevarefusk

Først en test: Gå hen til køleskabet. Åbn døren og kig ind. Hvad ser du? Foliebakker, æsker, kartoner og dåser pakket af andre? Eller råvarer, du har plukket, gravet op, slagtet, kogt, bagt eller på anden måde selv haft fingrene i? Prøv så samme øvelse i fryseren. Kan du udpege, hvor i verden produkterne kommer fra, og hvad de nøjagtigt indeholder?

Sandsynligvis er svaret nej. Derfor må du som alle andre moderne forbrugere have tillid til, at det, du køber, er i orden. Det er det bare ikke altid. Tænk blot på de senere års sager om medicinpumpede rejer og gammelt kød i ny emballage. Senest fik Europas befolkninger kollektiv kvalme over fundet af hestekød i burgere, lasagne og kødboller, der blev solgt som oksekød. Hvert år nye skandaler. Nogle gange er årsagen dumhed eller menneskelige fejl, men ofte er der tale om bevidst svindel med råvarer, forklarer afdelingschef Gitte Gross fra DTU Fødevareinstituttet.

– For producenterne er der penge i at svindle, og så længe der er penge i det, vil vi blive ved at opleve fødevareskandaler, fastslår hun.

Gitte Gross har fulgt fødevareområdet i 20 år, og selvom kontrolsystemer og analysemetoder på mange måder er blevet forbedret, bliver sagerne ved med at dukke op.

– Det er rigtig positivt, at mange af tingene bliver opdaget, fordi der er etableret effektive kontrolsystemer, men nogle ting kan være svære at sikre sig imod. F.eks. var der indtil for kort tid siden ikke mange, der havde forestillet sig, at det skulle være nødvendigt at tage DNA-prøver for at sikre, at der ikke var hestekød i oksefarsen, forklarer hun.

Maden rejser verden rundt

Dioxin i kyllingefoderet. Fortyndet rødvin. Virusfyldte hindbær. Nogle sager er direkte farlige for forbrugerne. Andre handler om vildledning, men fælles for dem er, at de er vanskelige helt at undgå, forklarer Gitte Gross.

– Vi har en fødevareproduktion, som i dag er spredt ud over det meste af verden, og det kan derfor være svært at kontrollere alle led i kæden. En vare kan blive produceret et sted, pakket et andet og solgt et tredje, og jo flere led, der er involveret, jo større krav til pålidelig dokumentation. Da Super Best for nogle år siden svindlede med kødet, mistede de øjeblikkeligt forbrugernes tillid og en masse penge, men ofte er kontakten mellem producent og modtager ikke så direkte.

LÆS OGSÅ: Få styr på sulten

De store sætter standarden

Når der er hest i oksen og gammelt kød med nye datoer, er det en skandale. Det mener kok og fødevaredebattør Søren Ejlersen, der er medstifter af Aarstiderne, som handler med økologiske fødevarer. Ikke fordi vi tager skade af lidt hestekød, men fordi det viser, at branchen handler uetisk, påpeger han.

– De mennesker, der producerer vores mad, skal fortælle sandheden, og der skal være transparens gennem hele kæden. Når man hører om alle de her tilfælde, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det, vi ikke ved? F.eks. er sagen om hestekød i okselasagnen jo bare et lille hjørne, som nogen er dykket ned i, men hvor meget foregår der ellers?, spørger Søren Ejlersen.

Han mener, at en del af udviklingen skyldes, at fødevareproducenterne har vokset sig for store.

– Det er blevet et globalt fødevaresyndikat, som ikke levner plads til mindre håndværkere. De store kolosser har monopol, og det er dem, der sætter standarden. Som fødevarelovgivningen er skruet sammen, er det meget vanskeligt for et mindre foretagende at løfte alle de administrative opgaver, som kræves, og derfor er det i dag næsten umuligt at åbne et lille slagteri.

Produkter frem for råvarer

Men er det kun producenternes skyld, at fødevarestandarden daler? Nej, fastslår Søren Ejlersen. En anden årsag er, at vi som forbrugere er rykket ud af køkkenet og har overladt det til andre at stå for aftensmaden. Ifølge ham har vi udviklet et "produkt– og ingredienssamfund".

– I dag bruger vi produkter og ingredienser i stedet for råvarer. Vi er blevet vant til, at al mad smager ens og stiller vores trang til sukker, salt og fedt, for det er det, industrien tilbyder os. Derfor kan vi heller ikke længere smage forskel på, hvad der er godt og skidt, siger Søren Ejlersen, der mener, at vi er blevet fremmedgjorte i vores egne køkkener.

– I gamle dage vidste man, når smørret var harsk. Det kunne man smage og dufte. Det kan folk ikke i dag. Der har vi tillid til, at produktet er pakket i en emballage, som viser, hvor lang tid det kan holde sig. Og er den dato overskredet, smider vi det straks ud i stedet for at dufte til det, siger han.

Tryghedsstrategier

Når medierne opruller fusk, bakterier og medicinpumpet kød, standser vi for et øjeblik op, væmmes og lader være med at putte asiatiske kæmperejer eller Findus-lasagne i indkøbskurven. Men effekten er ofte kortvarig, forklarer Gitte Gross fra DTU Fødevareinstituttet.

– Forbrugerne holder sig væk fra de omtalte produkter eller leverandører i en periode, men det normaliserer sig relativt hurtigt efter. Folk finder forskellige måder at leve på. Nogle går i en bue uden om Findus-lasagne og tager en alternativ færdigret. Andre begynder at lave lasagnen selv og vælger at handle lokalt producerede fødevarer i den nærmeste gårdbutik, fordi man har større tillid til, at tingene er i orden, når de har set koen gå ude på marken. For nogle forbrugere føles det bedst udelukkende at købe fairtrade, økologisk eller friland. Man vælger den strategi, man er mest tryg ved, for vi skal jo have mad hver dag og kan ikke være bekymrede hele tiden.

Pengene styrer

Prisen er dog ofte det mest afgørende for, hvad størstedelen af os lægger i indkøbskurven, understreger Gitte Gross.

– Vi ved fra undersøgelser, at danskere går meget op i prisen. Dels har vi nogle af Europas dyreste fødevarepriser, og mad skal konkurrere med udgifter til rejser, legetøj til børnene og andre forbrugsgoder. Samtidig har mange mennesker svært ved at gennemskue, om de rent faktisk får mere kvalitet, hvis de betaler mere for varerne. Når du står og læser på bakken nede i køledisken, kan det være svært på forhånd at afgøre, om en håndskåret kylling er bedre end en maskinskåret kylling. Hvor mør er den bøf, der ligger i køledisken, når du først får den stegt? Det kan være svært at sige. De færreste ønsker at blive snydt, og derfor vælger mange det billigste.

LÆS OGSÅ: Bliv slank med 4 brød

Pris og kvalitet

Men hvis supermarkedet tilbyder svinekød til ufatteligt lave priser, bør man som forbruger gå i en stor bue udenom. Det mener en kvinde med holdninger til den danske madstandard. Tina Scheftelowitz er madskribent, iværksætter og forfatter til bl.a. kogebogsserien de "Suveræne". Personligt kan hun ikke forstå, at nogen slår til, når supermarkedet sælger et halvt kilo hakket flæsk til 15 kroner.

– Når noget er så billigt, ved man jo, at der ikke kan være tale om kvalitet, produceret under ordentlige forhold, siger Tina Scheftelowitz, der mener, at det største problem inden for fødevareområdet er manglen på kvalitet. Udbud og efterspørgsel følges ad, og vi danskere lader os nøjes med billig fars og slatne rødder.

– Det kan man ved selvsyn opleve, når man rejser til andre lande, hvor grøntsagerne er langt mere friske, og kødet smager af mere. Der går simpelthen for lang tid, fra grøntsagerne er hevet op af jorden, til de bliver præsenteret for os. De skal omkring et centrallager hos supermarkedet, før det kommer ud til forbrugerne.

Spiser som svin

Især når det gælder kød, synes Tina Scheftelowitz, at kvaliteten er i bund.

– Det er begrædeligt, hvor meget kød vi spiser, og hvor dårligt kød vi spiser. Sat på spidsen, synes jeg, at danskerne spiser som svin. Og ikke nok med, at vi byder vores egen organisme for dårlig mad – det er også synd for dyrene, siger Tina Scheftelowitz, der mener, at man hellere skulle købe et mindre stykke kvalitetskød hos slagteren, luksussupermarkedet eller i økowebshoppen i stedet for at kaste sig over stopfyldte tilbudsbakker i supermarkedet.

Men Danmark har høje fødevarepriser, og vi skal have råd til det hele. Er det så ikke i orden at lade prisen være styrende, når vi står i supermarkedet? Den holdning protesterer Tina Scheftelowitz højlydt over:

– Så synes jeg hellere, at vi skal skære ned på læbestifterne, tøjet, de nye telefoner og samtalekøkkenerne. Det er ikke for at lyde hellig, men jeg tror ikke på, at folk ikke har råd til at spise bedre kød. Så må de spise lidt mindre. Problemet er også, at mange – især yngre mennesker – ikke ved, hvordan man laver enkel og smagfuld mad. Man kan altså lave rigtig meget god, billig mad med et hvidkålshoved, en pose gulerødder, en dåse flåede tomater og et lille stykke godt kød, men det har de færreste prøvet. Og hvis tingene skal ændre sig, kræver det, at folk smager, at hjemmelavet mad af kvalitetsråvarer rent faktisk smager, dufter og føles bedre end færdigretter og slagtilbud.

Læs resten af artiklen på næste side...

Kræv kvalitet

Jamen, hvem pokker har tid til at se sit oksekød i øjnene, mens det endnu græsser, og lave bechamelsaucen fra bunden for at være sikker på, at der ikke er blandet mærkelige eller direkte skadelige ting i maden? Er det ikke en umulig opgave. Nej, påstår både Søren Ejlersen og Tina Scheftelowitz, der understreger, at en moderne livsstil godt kan forenes med bedre indkøbs-, mad- og køkkenvaner, som i sidste ende resulterer i en højere fødevarestandard.

– Tænk over at købe råvarer i stedet for produkter og brug lidt tid på at finde og tilberede dem. Jeg siger ikke, at man nødvendigvis skal ud og handle ved stalddøren eller udvikle et køkkenliv som på farmors tid, men der ligger jo fine rodfrugter i ethvert supermarked, hvor man kan have tillid til dem, fordi man kan se, hvad det er, og så skal man bare undersøge, hvordan man kan bruge dem, siger Søren Ejlersen.

Tina Scheftelowitz mener, at vi bør starte med at kræve mere kvalitet i den nærmeste Fakta eller Føtex.

– I sidste ende er det forbrugerne, der har magten. Det er os, der skal lave det om. Vi bliver nødt til at prøve at påvirke supermarkederne til at sørge for højere kvalitet, for ingen har tid til at gå i fem specialforretninger og handle ind, siger Tina Scheftelowitz

Hun spår, at flere og flere vil begynde at handle lokalt. Blandt andet som følge af de mange fødevareskandaler.

– Det vil dog stadig være et mindretal. Desværre virker det, som om den bredde danske befolkning er ligeglad. Men det skal ikke stoppe os. Rigtig mange mennesker ønsker, at der kommer et paradigmeskift, så vi behandler jorden, dyrene og os selv bedre.

Søren Ejlersens råd til god og ærlig mad:

Brug dine sanser. Se, mærk, duft og smag råvarerne. Hvis du får lyst til at sætte tænderne i, er det sikkert godt for dig.

Prøv dig frem i dit eget køkken. Stol på dine egne evner, og gør det til en leg at trylle friske råvarer om til nærende måltider.

Enkle måltider af gode råvarer er oftest de bedste. Forestil dig en omgang nye kartofler på ristet rugbrød med rygeost og klippet purløg. Det er uhyre nemt og smager, så englene synger.

LÆS OGSÅ: Kosteksperten - Succes er ikke (kun) vægttab

Et udpluk af skandalerne:

2005: Mindst fem danskere dør, og over 1000 bliver syge af polske hindbær, der viser sig at være skyllet i kloakvand.

2006: Firmaet Thulin Kød Engros bliver afsløret i at have ommærket og solgt tonsvis af råddent kød til spisesteder.

2006: Ekko Fisk bliver af forbrugerprogrammet "Kontant" afsløret i at sælge gamle rejer sammen med andet mystisk indhold. Programmet viser bl.a. billeder af rester fra el-ledninger, plastikstykker og tyggegummi, der er iblandet firmaets rejer.

2006: Udenlandske æbleproducenter afsløres i at behandle deres æbler med midlet SmartFresh – en gas, der blokerer æblets modningsproces, så æblet kan holde sig frisk i et helt år. Midlet godkendes samme år i Danmark.

2009: Kvickly- og Superbest-butikker bliver taget i at snyde med datoerne på deres kød.

2009: Der findes svin i det hakkede lammekød i Superbest og Magasins Mad & Vin- afdeling.

2010: Firmaet Vakka Kød bliver taget i at ommærke deres udenlandske kød, så forbrugerne tror, det er dansk.

2010: EU vedtager, at enzymet Thrombin må anvendes som bindemiddel – såkaldt kødklister – mellem mindre kødstykker, der så kan sælges som f.eks. en bøf.

2011: VTEC-bakterien dræber mere end 50 mennesker og gør godt 3800 personer i 16 europæiske lande syge. Først mistænkes spanske agurker, men bakterien stammer sandsynligvis fra bønnespirer.

2012: De skandinaviske fødevaremyndigheder tilbagekalder et parti importerede vietnamesiske kæmperejer, der er testet positiv for en potentielt farlig type antibiotika.

2013: Der bliver fundet hestekød i burgere, lasagne og kødboller, som er solgt som oksekød.

(Kilder: DR, Politiken.dk, Ing.dk, Wikipedia, Den Store danske)

Lige til at varme...

16 procent af den voksne befolkning spiser frosne færdigretter en eller flere gange om ugen. Formodentlig er tallet dog højere, for folk har en tendens til at underrapportere, hvor ofte de smider en lørdagskylling, færdiglasagne eller pizza i ovnen. Det er især unge eller enlige, der spiser færdigretter, ligesom mænd er overrepræsenteret i forhold til kvinder.

(Kilde: Fødevaredirektoratet: "Danskernes kostvaner – Måltidsvaner, holdninger, sociale forskelle og sammenhæng med anden livsstil")

Den nemme løsning

15 procent af danskerne spiser take away mindst en gang om ugen – og pizzaen er vores klare favorit, når det gælder hurtig mad til at tage med hjem.

(Kilde: FDB-Analyse, 2011)

LÆS OGSÅ: Guide - Kvinde kend din vin

Hvad styrer os ved køledisken?

Fedtprocenten, prisen og holdbarhedsdatoen er for de fleste danskere afgørende for, hvilken pakke hakket oksekød, der ryger i indkøbsvognen. Til gengæld betyder oprindelseslandet, og om farsen bærer en garanti for god dyrevelfærd eller er økologisk produceret, mindre.

(Kilde: FDB-Analyse, 2012)

Vi har vænnet os til pulver og koncentrat

FDB undersøgte i 2011, hvor gode danskerne er til at lave mad. Kun hver tiende (11 procent) svarede, at de kunne lave en bearnaisesauce fra bunden, og forfatterne bag analysen konkluderede på den baggrund, at vi har vænnet os til, at den slags kommer fra glas eller pulver.

(Kilde: FDB-Analyse)

Er danske varer bedre?

Danmark importerer i stigende grad fødevarer med bakterier, der er resistente over for antibiotika. Særligt importeret fjerkrækød indeholder flere resistente bakterier end dansk produceret kød.

Grøntsager og frugt fra Danmark har lavere indhold af sprøjterester end udenlandske. Det viser resultaterne af den danske pesticidkontrol fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.

(Kilde: DTU Fødevareinstituttet)

Rene råvarer... lige for næsen af os

Rene råvarer, sprængfulde af vitaminer, behøver vi ikke slet ikke at få fragtet ind langvejs fra – efter de har været igennem adskillige behandlinger for at booste holdbarheden. Vi kan såmænd bare tage et dyk i vores eget råvare-skattekammer, som gemmer på de rene vitaminbomber i form af torskerogn, tang, ramsløg.