
SPONSORERET indhold
Æblekompot med jordskokker
Et nyt indslag på julebordet, der spiller godt op til anden.
Ingredienser
400 g jordskokker
2 skalotteløg
3-4 æbler
lidt olivenolie
salt og peber
¼ citron, saft heraf
3 spsk hakket persille eller purløg.
Sådan gør du
Skræl jordskokkerne, og skær dem i mindre tern. Pil skalotteløg, hak dem fint, og skær æblerne i tern.
Steg jordskokkerne let møre i en gryde med olivenolie. Det tager ca. 5 min. Tilsæt skalotteløg og æbler, og lad det stege sammen 2 min. Læg låg på gryden, og skru ned for varmen, og lad det simre ca. 5 minutter, til æblerne er møre. Krydr med salt, friskkværnet peber, lidt citronsaft og hakket persille eller purløg.
Servér æblekompotten med jordskokker til andestegen, det er et godt alternativ til det traditionelle æble-sveske-tilbehør.