Opskrift på blomkålspizza
SPONSORERET indhold

Blomkålspizza

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Pizza på en ny måde - sådan laver du den populære pizzabund af blomkål.

Af: Henrik Duer og Steen Høiberg Foto: Mikkel Adsbøl
09. aug. 2017 | Opskrift | Fit living
Blomkålspizza til 4 personer | Total: 50 min

Ingredienser

Blomkålspizza

1 blomkålshoved
2 æg
200 g cheddar, revet
1 spsk loppefrøskaller (HUSK)
½ tsk oregano
2 dl tomatsauce
1 pakke rucola
250 g bresaola
60 g sorte oliven
200 g cocktailtomater
parmesan
salt og peber

Sådan laver du pizza med blomkålsbund:

1. Tænd ovnen på 200° med varmluft. Riv blomkålen på et rivejern eller i en foodprocessor. Tilsæt 2 sammenpiskede æg, ⅔ af osten, loppefrøskaller, oregano, og krydr med salt og peber. 

2. Fordel blomkålen på en bageplade med bagepapir (brug hænderne), og bag det i midten af ovnen i ca. 30 minutter. Tag blomkålsbunden ud af ovnen, og smør tomatsauce ovenpå. 

3. Drys resten af osten over. Bag bunden videre ved 225° i ca. 10 minutter, eller til osten har fået farve. 

4. Fordel lidt rucola, bresaola, oliven og halve cocktailtomater på bunden, og servér pizzaen med friskhøvlet parmesan. 

Tip! Loppefrøskaller kan hjælpe dig med at indtage flere fibre i hverdagen, og det er godt for din fordøjelse.

Energi pr. 100 gram: 110 kcal, fedt 5,9, protein 11, kulhydrat 3,3

Anbefalet til dig