Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Bountykage
Foto: Thomas Hergaard

Bountykage - opskrift fra Hjemmet

Bountykage

Vi har ladet os inspirere af de skønne Bounty-choko- ladebarer, der fås med både lyst og mørkt chokolade- overtræk. Kagebundene er bagt med kokosmel, fugtet med sukkerlage og lagt sammen med chokoladecreme, før hele kæmpekagen er blevet overtrukket med chokolade, næsten som en rigtig Bounty-bar.

printer Print

Arbejdstid: 1 time
Bagetid: 25 min.
Hviletid: 1 time
Fryse-egnet
Kage:
4 æg
250 g sukker
250 g hvedemel
2 tsk bagepulver
¼ knsp salt
150 g kokosmel
125 g smeltet smør
Sukkerlage:
2 dl vand
2 dl sukker
evt. 1-2 spsk citron- eller limesaft
Chokoladecreme:
150 g mørk chokolade
2 dl piskefløde
Overtræk:
150 g mørk chokolade
30 g smør

  1. Tænd ovnen på 180 grader. Smør en bradepande (25 x 30 cm) med smør eller fór den med bagepapir. Pisk æg og sukker til en tyk og luftig creme – det tager ca. 8 min. med en håndmikser.
  2. Sigt mel og bagepulver sammen og vend det i æggemassen ad et par omgange. Tilsæt salt og kokosmel og vend smeltet smør i dejen lidt ad gangen.
  3. Fyld dejen i formen og sæt den midt i ovnen ca. 25 min. Tjek med en tandstikker, om kagen er gennembagt, og vend den ud på en rist til afkøling.
  4. Sukkerlage: Kog vand, sukker og evt. citrussaft til en lage og lad den køle af.
  5. Chokoladecreme: Hak chokoladen groft. Giv fløden et opkog og tag den af varmen. Hæld chokoladen i fløden og rør, til den er smeltet. Lad cremen blive kold og pisk den luftig med en håndmikser.
  6. den lange led og flæk de to stykker, så der bliver i alt fire bunde. Skær dem evt. til, så de får afrundede hjørner. Dryp dem med sukkerlage og læg dem sammen med chokoladecreme. Stil kagen koldt 1 times tid.
  7. Hak overtrækschokoladen groft og smelt den i en skål over vandbad. Tilsæt smørret og rør, til det er smeltet sammen med chokoladen. Bred chokoladeovertrækket over kagen og lav evt. ”Bountymønster” på overfladen. Stil kagen køligt, til chokoladen er stivnet.
Se, hvad vi ellers skriver om: Dessert, Kage, Chokolade, Amerikansk mad og Bounty