Chokomarengs med moccacreme
SPONSORERET indhold

Chokomarengs med moccacreme

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Dessert med marengs, flødeskum og blandet frugt. Marengsbundene er bagt med kakao og lagt sammen med lækker mokkacreme.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Jes Buusmann
12. jun. 2014 | Opskrift | Hendes Verden
10 personer

Ingredienser

8 æggehvider
400 g sukker
30 g kakaopulver
lidt smeltet smør til pensling
Fyld:
4 dl piskefløde
1 spsk. instant kaffepulver
200 g mørk chokolade 60%
Desuden:
flødeskum af 2 dl fløde
300 g blandede bær og frugter, f.eks. hindbær, mango, ribs eller jordbær
25 g mandelflager

  1. Pisk æggehviderne stive. Kom sukkeret i lidt ad gangen under piskning. Rør kakaopulveret i.
  2. Tegn 4 cirkler a 23 cm i diameter på bagepapir (2 stk. pr. papir). Pensl med smeltet smør, og fordel marengsen herpå.
  3. Stil begge plader i ovnen ved 125 gr. i ca. 1 time, helst varmluft. Hvis der ikke er varmluft, må man bytte om på pladerne under bagningen. Afkøl marengsbundene.
  4. Bring fløden næsten til kogepunktet. Udrør kaffepulveret heri. Hak chokoladen, og rør den i. Tag gryden fra varmen, og rør, til chokoladen er smeltet. Afkøl denne masse i køleskabet gerne natten over.
  5. Tag det ud, og pisk det til en luftig creme. Bland chokoladecremen med flødeskummet med bløde tag, uden at det blander sig helt.
  6. Fordel cremen mellem marengsbundene sammen med frugt. Pynt med et drys mandelflager på toppen.