
Flanksteak med tomatsalat med brød og feta
Flanksteak er en relativt sjældent brugt udskæring fra oksen, hvilket er synd, da den byder på stor smag og mørt bid – vel at mærke hvis den bliver tilberedt rigtigt. Det gør vi selvfølgelig!
Ingredienser
1 flanksteak på ca 1 kg
1 spsk olie
salt og peber
tomatsalat:
4 tykke skiver lyst brød af god kvalitet – gerne surdejsbrød
3 spsk olivenolie
4 mellemstore tomater
frisk basilikum
3-4 spsk olivenolie
3-4 spsk balsamicoeddike
100 g gede- eller fårefeta
evt. salt og peber
Sådan gør du
Smør kødet ind i olien, og læg den på den meget varme grill. Flanksteaken skal have ca 6-8 minutter på hver side, alt efter tykkelsen på kødstykket. Den må dog gerne være rød i midten, når den skæres i skiver.
Gnid brødskiverne ind i lidt olie, og rist dem på grillen, indtil der er tydelige grillstreger på begge sider. Lad brødet køle af et par minutter. Skær tomaterne i store tern, riv brødet i store stykker, og vend det med tomater, olivenolie, eddike og basilikumblade. Smuldr fetaosten ovenpå.
Servér tomatsalaten med den grillede steak i tynde skiver ved siden af.
SE OGSÅ på Fitliving.dk: 12 opskrifter på sæsonens sundeste grillmad
Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter og GASTRO.dk