Fødselsdagskringle
SPONSORERET indhold

Fødselsdagskringle

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Her er fødselsdagskringle til 8-10 kageglade personer. Som del af et fødselsdagsbord med flere kager, skal den skæres i 12-15 mindre stykker. Kringlen kan bages dagen forud og lunes lige inden serveringen, men den kan også fryses.

Af: Karen Hare Foto: Thomas Hergaard
15. aug. 2014 | Opskrift | Hendes Verden
1 kringle

Ingredienser

3/4 dl lunken mælk
25 g gær
1 æg
et nip salt
1 spsk. sukker
125 g blødt smør
250 g mel
Remonce:
75 g blødt smør
75 g knuste makroner
2 1/2 dl kold kagecreme (pulver)
Pynt:
1 sammenpisket æg
tesukker
ca. 1 dl grofthakkede mandler

  1. Mælk, smuldret gær, æg, salt og sukker røres helt jævnt i maskinen. Mel og blødt smør i klumper tilsættes, og dejen æltes færdig i maskinen. Den hæver lunt ca. 45 min.
  2. Den hævede dej vendes ud på et meldrysset bord, lidt mel sigtes over den, og den arbejdes forsigtigt ud i ca. 20 cm bredde og 80 cm længde.
  3. Smør, makroner og creme blandes sammen og fyldes i en sprøjtepose (eller en frostpose med et afklippet hjørne), så blandingen kan fordeles på langs af midten af dejen. Fyldet bredes let ud, og kanterne foldes ind mod midten og trykkes til.
  4. Dejen formes til en kringle direkte på bagepapiret. Det er nemmest at lempe papiret ind under midten af dejen, så dejen følger kanten og forme først den ene side og så den anden til den færdige kringle. Lad kringlen efterhæve.
  5. Overfladen pensles omhyggeligt med det sammenpiskede æg, og kringlen drysses med sukker og hakkede mandler. Kagen bages ved 200 gr. i ca. 20 min.