Opskrift på flæskesteg med rødkålssalat og glaserede jordskokker
SPONSORERET indhold

Flæskesteg med rødkålssalat og glaserede jordskokker

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Klassisk flæskesteg med sprøde salater og glaserede jordskokker som sødt og nemt alternativ til brunede kartofler.

Af: Majbritt Louring Engell/www.netslank.dk Foto: Mikkel Adsbøl
24. dec. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
Flæskesteg med rødkålssalat og glaserede jordskokker til 6 personer

Ingredienser

Flæskesteg:
1 kilo svinekam
groft salt
8 laurbær blade
10 hele nelliker

Rødkålssalat:
500 g rødkål
100 g fromage frais
1 appelsin (øko)
150 g blå druer
30 g hasselnød
1/2 tsk kardemomme
salt og peber

Glaserede Jordskokker:
500 g jordskokker
1 spsk flydende oliemargarine
50 g BageSød, Perfect fit eller Atwel søde-og bagemiddel
2 spsk SuperSød eller Sukrin

Tranebærsauce:
100 g pære
1 løg
1 spsk flydende oliemargarine
1 knsp kanel
2 tsk sukkerfri solbær syltetøj
75 g frisk tranebær
1 dl rødvin
1 boullion terning (oksekød)
3 dl vand
1 tsk maizena
50 g mildafløde 15%
3 drb flydende sødemiddel

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    600 Kcal

Sådan laver du flæskesteg

Flæskestegen:
Gnid flæskestegen godt med salt. Stik laurbær bladene med mellem sværene og tryk hele nelliker ned i mellem sværene. Steg den i ovnen efter anvisning på pakken.

Rødkålssalat:
Snit rødkålen til tynde strimler, brug f.eks. en food processor eller mandolinjern.Vend rødkålen i fromage frais. Riv skallen fra appelsinen. Skræl appelsinen, del bådene og skær dem til små stykker. Del druerne. Hak hasselnødderne og rist dem på en varm pande, ca. 2-4 min. Ryst undervejs. Bland alle ingredienser sammen og drys med kardemomme, salt og peber.

Glaserede jordskokker:
Rens jordskokkerne. Skær dem i skiver på ca. 1/2 cm tykkelse.

Varm flydende oliemargarine op på en pande. Tilsæt BageSød, supersød og jordskok skiverne. Sukker erstatningen kan godt klistre sammen. Fortsæt med at røre i blandingen til det er helt smeltet.

Tranebærsauce:
Skær pære og løg i tern og steg det på en pande i oliemargarine. Tilsæt kanel og solbærsyltetøj, tranebær og lad det svitse med 2-4 min.

Tilsæt derefter rødvin og lad det simre 5-8 min ved middelvarme. Tilsæt boullion og vand og lad det simre 5-8 min mere under låg. Blend derefter saucen med en stavblender eller i en blender.

Kom saucen tilbage i gryden og jævn med Maizena og fløde. Smag til med salt og peber samt evt. flydende sødemiddel. 

Se også opskrift på Flæskesteg med bagte rødder, timian og citron.

Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter.


Nøgleord til denne opskrift: flæskesteg, rødkål, jordskokker, julemad, opskrift.