Grillbøffer med melonsalat
SPONSORERET indhold

Grillbøffer med melonsalat

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En grillet bøf på en lun sommeraften er bare lækkert - her får du opskriften på grillede entrecotes med en skøn salat med melon til:

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
06. jul. 2021 | Opskrift | Hendes Verden
4 personer | Total: 6 min

Ingredienser

4 entrecoter
olie til pensling
salt, peber
1 spsk. olie

Desuden:
½ agurk
200 g cherrytomater
½ kantalupmelon
75 g spæd spinat
2 forårsløg

Dressing:
2 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft
½ tsk. dijonsennep
salt, peber

Tilbehør: evt. grillede skiver flute

Sådan laver du grillstegte bøffer med melonsalat

  1. Pensl kødet med olie. Krydr kødet med salt og peber.
  2. Læg det på grillen, vend dem nogle gange undervejs. De skal grilles ca. 6 min. i alt.
  3. Skær agurken i tern. Halver tomaterne. Skær melonkødet i tern.
  4. Skyl, og afdryp spinaten godt. Snit forårsløgene. Fordel grønsager og melon i en skål.
  5. Pisk ingredienserne til dressingen sammen. Dryp den over salaten.
  6. Server salaten til bøfferne.

    grillboffer-med-melonsalat.jpg

Anbefalet til dig