Ravioli opskrift med svampe
SPONSORERET indhold

Hjemmelavet ravioli med svampe

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
27. sep. 2010 | Opskrift | ALT for damerne
3

Ingredienser

300 g durumhvede mel
100 g hvedemel
4 store æg

1½ bagekartoffel
250-300 g svampe, gerne en blanding af bøgehatte, shiitake-svampe og markchampignon
50 g bacon, skåret i små tern
1½ spsk olivenolie
1 fed hvidløg, finthakket
2 kviste timian, bladene heraf
1-2 blade salvie, finthakket

olie til stegning af svampene
½ dl Noilly Prat eller hvidvin
2 dl piskefløde
salt, peber
½-1 tsk dijonsennep
lidt citronsaft
40 g parmesan, groft revet
bredbladet persille til pynt.

Pastadej:
Bland de to typer mel. Lav en bunke med mel på køkkenbordet og lav en fordybning til æggene. Slå æggene ud i midten og pisk æggene forsigtigt sammen med en gaffel og arbejd stille og roligt æggene ind i melet til en glat og jævn dej. Ælt dejen grundigt indtil den bliver elastisk ca. 3 min. Pak dejen ind i husholdningsfilm eller pose og lad den hvile ½ time.

Fyld:
Skræl bagekartoflerne og kog dem møre i vand med salt, hæld vandet fra, mos kartoflerne og krydr dem med salt, peber og olivenolie.
Snit 100 g af svampene i små tern og steg dem gyldne på en pande sammen med bacon, olivenolie, hvidløg og krydr med timian, salvie, salt og peber. Bland de hakkede svampe sammen med kartoffelmosen og brug det som fyld i dine ravioli.

Udrulning og foldning:
Del dejen i tre stykker og rul dem ud med en kagerulle til ½ cm tykkelse. Udrul pastadejen på pastamaskinen til 1 mm tykkelse og en bredde på 10-12 cm.
Drys lidt mel på bordet og læg teskefulde af fyldet på midten af det lange stykke pastadej med 5 cm’s. mellemrum. Pensel rundt i kanten af pastadejen med lidt vand og fold dejen indover fyldet. Tryk dejen godt sammen i kanterne og rundt om fyldet med fingrene, og skær raviolierne ud så det passer med at de har en brede på 5 cm. Drys lidt mel på en bakke eller et fad og læg raviolierne herpå ( ikke ovenpå hinanden, de kan risikere at klistre lidt sammen) Sæt raviolierne i køleskabet, indtil de skal koges.

Svampe-cremesauce:
Skær de resterende shiitake-svampe i halve eller kvarte og snit markchampignon i grove stykker.
Steg bøgehatte, shiitake svampe og marksvampe indtil de er gyldne, kom Noilly Prat eller hvidvin og fløde på panden, og kog det igennem, indtil det opnår en cremet konsistens. Tag saucen af varmen og krydr med salt, peber og lidt dijonsennep.

Kog raviolierne i rigeligt vand med salt 3-4 min. Tag dem op med en hulske – anret i dybe tallerkner og kom svampesaucen herover. Krydr med ekstra salt, peber, parmesan og plukket persille.