Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Jordskokkesuppe med østers
Foto: Anders Schønnemann Cremet jordskokkesuppe med østers.

Jordskokkesuppe med østers

Denne luksusudgave af en jordskokkesuppe er nem at lave og både skøn til hverdag og til gæster.Pocherede østers bliver anderledes faste end rå østers. Og folk der ikke normalt har lyst til de rå, er ofte overraskede over de tilberedte.

4
Print

600 g skrællede jordskokker
200 g skrællet kartoffel
lidt olie til stegning
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakkede
3 kviste timian
lidt kødsnor
1,5 liter grøntsagsbouillon
salt og peber

Persilleolie:
1 håndfuld persille
2 dl olivenolie
salt
1 tsk citronsaft

Endvidere:
8 østers
evt. lidt plukket dild og kørvel

Sådan gør du

1. Skær jordskokker og kartofler i grove stykker, og sauter dem i lidt olie i en stor, varm gryde. Det må gerne stege lidt, dog uden at det tager farve. Kom løg og hvidløg ved, og steg i yderligere et par minutter.

2. Bind lidt kødsnor om timianen, og kom den i gryden sammen med bouillon. Sæt låg på, og lad suppen koge i cirka 30 minutter, eller til grøntsagerne er helt møre.

3. Tag timianen op, blend suppen med en stavblender. Smag til med salt og peber (evt. hvid peber).

4. Persilleolie: Blend persille, olie lidt salt og en smule citronsaft. Sigt olien (eller lad være).

Åbn østersene.

Anret suppen i skåle, kom østers i, og dryp med olie. Top eventuelt med lidt plukket dild og kørvel.

Server straks.

TIP! Varmen fra suppen er nok til at tilberede østers-ene, men vil du have dem lidt mere tilberedte, kan du pochere dem i ½ minut i deres egen lage i en kasserolle. Er du slet ikke til østers kan det udelades. Suppen er mild og rund, som den er, men er du til den helt, hvide blide suppe, så giv den 1 dl piskefløde!


PRØV OGSÅ: Spicy suppe med hummerhaler 

Se, hvad vi ellers skriver om: Østers, Jordskokkesuppe og Suppe