
Kokos-iskager med mælkechokolade
Hjemmelavet is og hjemmelavede cookies – sammen. Så bliver det ikke bedre!
Ingredienser
IS:
5 pasteuriserede æggeblommer
125 g sukker
5 dl piskefløde
4 spsk gylden ristet kokos
50 g finthakket mælkechokolade
COOKIES
125 g blødt smør
100 g lyst muscovadosukker
1 æg
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 knsp salt
125 g havregryn
Tilbehør:
f.eks. friske hindbær og lidt hakket mælkechokolade.
Sådan gør du
Is: Pisk æggeblommer og sukker med en elpisker, indtil det bliver hvidt og luftigt – ca. 5 min. Pisk fløden til flødeskum, og vend den i æggemassen. Rør ristet kokos og hakket mælkechokolade i iscremen. Hæld isen i en form, og kom det i fryseren i 4-5 timer.
Cookies: Tænd ovnen på 200 grader.
Bland blødt smør med muscovadosukker, æg, hvedemel, bagepulver, salt og havregryn.
Rul dejen til kugler ca. 20 kugler, og pres dem let flade mellem hænderne, og læg dem på bageplade med bagepapir. Bag dem 12-14 minutter, til de er gyldne, og afkøl på bagerist.
Samling: Kom en stor skefuld is på en cookie, og kom en cookie på toppen. Sæt iskagerne i fryseren 1-2 times tid igen.
Server sammen med friske bær.