Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Opskrift på kylling i karry
Foto: Maria Warnke Nørregaard Lækker kylling i karry med nyt og spændende tilbehør.

Kylling i karry & sprødstegte kikærter

Den klassiske kylling i karry med nyt og spændende tilbehør - i stedet for ris serverer vi her sprødstegte kikærter og groft brød til kylling i karry.

plate Kylling i karry til 4 personer
printer Print

1 spsk olie
1 spsk rød karrypasta
300-400 g kyllingefilet i store tern
2 fed hakket hvidløg
1-2 spsk friskhakket ingefær
2 løg i tykke både
2 gulerødder i mundrette stykker
2 peberfrugter i mundrette stykker
2-3 stilke snittet bladselleri
1 lille ds. kokosmælk
et par dl grøntbouillon
salt, peber
150 g snittede sukkerærter
frisk mynte, koriander eller oregano

Tilbehør:
1 dåse velafdryppede kikærter
1 spsk olie
evt. hvidløgssalt,
knust spidskommen, paprika, chili
300 g groft brød

Energi pr. person:
580 Kcal
Fedt:
30 %
Protein:
23 %
Kulhydrant:
47 %

Sådan laver du kylling i karry:

1. Varm olien i en stor sauterepande, svits karrypastaen heri, tilsæt kyllingekødet, og brun det smukt på alle sider. Bland hvidløg, ingefær og alle grønsager ved. Svits videre et par minutter under omrøring.

 

2. Tilsæt kokosmælk samt bouillon, og lad retten snurre, til grønsager er møre, men stadig har bid. Smag retten til med yderligere krydderier. Tilsæt sukkerærterne til sidst, og lad dem snurre med ganske kort.

 

3. Tryk kikærterne godt tørre i køkkenpapir. Varm olien i en sauterepande, og rist kikærterne, til de er helt sprøde. Ryst panden undervejs, og krydr dem med den ønskede smag. Server kyllingeretten med kryddergrønt, sprøde kikærter og groft brød.

 

Energi pr. person: 580 kcal, fedt 30 %, protein 23 %, kulhydrat 47 %

Se, hvad vi ellers skriver om: Sund aftensmad, Kylling i karry, Kylling, Karry og Hovedret