Kringle med marcipan
SPONSORERET indhold

Marcipan orange kringle

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Vinden rusker, bladene daler og det er tid til at bure sig inde med varm kakao, tyk flødeskum og masser af kage. Her har vi bagt en kringle med marcipan:

Af: Cecilie Svensson Foto: Chris Tonnesen
14. okt. 2018 | Opskrift | BoligLiv
10 personer | Total: 25 min

Ingredienser

2½ dl piskefløde
50 g gær
2 æggeblommer
4 spsk. sukker
1 knivspids salt
500 g hvedemel

Orangeremonce:
150 g marcipan
75 g flormelis
100 g blødt smør
revet skal af 1 usprøjtet appelsin
1 æg til pensling
hakkede mandler
perlesukker til drys

Sådan laver du marcipan kringle

  1. Lun fløden, til den er fingervarm, kom den i en skål, og smuldr gæren heri. Tilsæt æggeblommerne, og rør til gæren er helt opløst.
  2.  Bland sukker, salt og mel. Tilsæt flødeblandingen og ælt, indtil dejen er blød og smidig. Lad den hvile, til den har dobbelt størrelse, ca. 1 time. Imens laves remoncen.
  3. Riv marcipanen på den grove side af rivejernet ned i en skål, og tilsæt resten af ingredienserne. Rør, indtil remoncen er blød og cremet.
  4. Rul dejen ud til et rektangel på ca. 80 x 15 cm på et meldrysset bord. Del rektanglet over i to lige store stykker, og fordel remoncen som et lag i midten af dejstykkerne, hvorefter du folder begge sider ind over, så kun en centimeter i midten er fri. Sørg endelig for, at enderne er foldet op også, så fyldet ikke løber ud under bagningen.
  5. Læg stykkerne ved siden af hinanden på en bageplade med bagepapir. Pensl stængerne med sammenpisket æg, og drys med hakkede mandler og perlesukker. Bag kringlestykkerne ved 200 grader i ca. 20-25 minutter, til de er gyldne og gennembagte.

Anbefalet til dig