Fastekringler
SPONSORERET indhold

Fastekringler

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Servér de pragtfulde kringler som tilbehør til suppen eller alene som en lækker snack.

Af: Martin Dyrløv Foto: Martin Dyrløv
09. feb. 2015 | Opskrift | Hjemmet
(20 stk)

Ingredienser

Arbejdstid: 1 time
Hævetid: 50 min.
Koge/bagetid: 20 min.
Fryseegnede
Dej:
75 g smør
25 g gær
3 dl vand (og/eller mælk)
1 æg
1 spsk. honning (eller sukker)
1 tsk. salt
ca. 500 g hvedemel
Pynt:
1 æg
2-3 spsk. kommen
evt. lidt flagesalt

  1. Smelt smørret, og afkøl det. Rør gæren ud i vandet, og tilsæt æg, smør, honning, salt og mel. Ælt dejen godt igennem, og lad den hæve tildækket i 30 min.
  2. Vend dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den igennem. Del den i 2 stykker, tril dem til pølser, og del dem i 10 stykker hver.
  3. Tril hvert dejstykke til en ca. 30 cm tynd pølse, og form til kringler. Læg dem på bageplader med bagepapir. Lad dem hæve tildækket i 20 min.
  4. Blanchér kringlerne – ˆ 1-2 stykker ad gangen –ˆ i en gryde kogende vand i ca. 15 sekunder. Dryp af og læg dem tilbage på bagepladerne.
  5. Pensl kringlerne med sammenpisket æg og drys dem med kommen og evt. flagesalt.
  6. Bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 15 min. Afkøl på en rist.