Mormors kylling i karry
SPONSORERET indhold

Mormors kylling i karry

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Vær praktisk, og kog kyllingen dagen i forvejen, så er det dejlig hurtigt at lave en herlig klassiker på en almindelig hverdag.

Af: Karen Hare Foto: Mikkel Adsbøl
27. feb. 2012 | Opskrift | Hendes Verden
4 personer

Ingredienser

1 kylling (ca. 1400 g)
vand, salt og ca. 200 g frosne suppeurter til kogning
1 løg
lidt smør
1 spsk. karrypulver (efter smag)
3 spsk. mel
4 dl siet og affedtet suppe fra kyllingen
ca. 2 dl mælk
salt og peber.
Tilbehør: Løse ris

Sådan laver du mormors kylling i karry

  1. Kog kyllingen i vand med salt og urter, til kødet falder fra benene (ca. 5 kvarter). Tag den op, og lad den køle lidt af.
  2. Si suppen fra, og stil den på køl, så du nemt kan fjerne fedtet næste dag.
  3. Pil det reelle kød af kyllingen. Hvis du gør det dagen før, kan du fugte kødet med lidt af suppen, dække det med folie, og stille det på køl til næste dag.
  4. Pil og hak løget fint. Smelt lidt smør og svits karrypulveret let.
  5. Tilsæt løgene, og lad dem koge nogle min. i smørret. Tilsæt mel, og bland det godt med karrysmørret.
  6. Pisk suppen i blandingen, kog nogle min., og fortynd derefter med lidt mælk. Kog saucen igennem under omrøring og smag til. Bland kødet i saucen, og varm det hele godt igennem. Smag til med salt og peber, og server med løse ris.