
Foto: Sunde fiskefrikadeller.
Slanke klassikere: Fiskefrikadeller
Med få justeringer i de klassiske familieretter kan du sagtens holde dig FIT og være med på familiens menu. Prøv for eksempel disse lækre fiskefrikadeller med honningbagte gulerødder til.
preparation
Total: 45 minutter
plate
4 personer
Af Vibeke Lehn
Ingredienser
500 g torskefilet
50 g hvidt hvedemel
1 æg
1 spsk. reven skal af økologisk citron
1 dl persille, dild og purløg, hakket
3 snittede forårsløg
1 spsk. havsalt
1 tsk. sort peber, friskkværnet
½ dl minimælk
1 tsk. olivenolie, til stegning
HONNINGBAGTE GULERØDDER
500 g gulerødder
½ tsk. olivenolie, til pensling
2 tsk. blomsterhonning
Grov remoulade
2 dl fraiche, 5 %
½ dl sennepspickles
Brøndkarse
Næringsindhold
- Energi pr. person:
- 309 Kcal
- Fedt:
- 21 %
- Protein:
- 42 %
- Kulhydrat:
- 37 %
Sådan gør du:
- Kom fiskekødet i en blender eller foodprocessor, blend det med mel, æg, citronskal samt krydderurter, forårsløg, salt og peber.
- Spæd med mælken i lidt efter lidt, til farsen har en passende konsistens.
- Del og form farsen til 12 frikadeller, og steg dem gyldne på begge sider i olivenolie.
- Flæk gulerødderne igennem på langs, og vend dem med olivenolie, honning samt salt og peber.
- Bred dem ud på en plade med bagepapir, og bag dem ved 225 grader varmluft, til de er møre, men stadig har bid.
- Rør og smag fraichen til med den grofthakkede sennepspickles samt salt og peber.
- Servér frikadellerne med de bagte gulerødder samt remoulade og brøndkarse.
Se, hvad vi ellers skriver om: Aftensmad, Sund aftensmad, Fiskefrikadeller og Hovedret
Læs Også
Følg ALT.dk/MAD på Facebook
Få vores NYHEDSBREV: