
SPONSORERET indhold
Agurkesalat
Hjemmelavet agurkesalat - det ultimative overskudslækkeri til julefrokosten!
Ingredienser
Til 2 glas agurkesalat:
4 agurker
1 spsk fint salt
Eddikelage
2 dl æblecidereddike
2 dl vand
1 dl sukker
10 peberkorn
1 laurbærblad
Sylteglas og stærk spiritus (f.eks. vodka)
Sådan laver du agurkesalat:
Skær agurkerne i helt tynde skiver med din skarpeste kniv eller allerhelst en mandolin. Kom dem op i en stor sigte, og drys salt over. Gnid saltet godt ind i agurkerne og lad agurkerne dryppe af i ½ time. Fordel dem i sylteglas, som er skoldet og skyllet i stærk spiritus.
Kog alle ingredienser til eddikelagen op. Hæld den varme eddikelage over agurkeskiverne og luk glassene til.
Stil glassene mørkt og køligt i mindst 3 timer. Uåbnet kan de holde sig mindst ½ år på køl.
SE OGSÅ: Sådan laver du leverpostej