Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Vegetariske
Foto: Anders Schønnemann Vegetariske

Vegetariske kåldolmere

Hop med på den grønne bølge en enkelt dag – og nyd de lækre kåldolmere med tomatsauce og groft brød.

4
Print

150 g fuldkornsburgur, perlespelt eller fuldkornsris
3 løg
2 squash
1 spsk olivenolie
2 fed hvidløg
25 g parmesanost
2 spsk frisk oregano (kan erstattes af timian)
salt og peber
1 stort spidskål

Tomatsauce:
1 løg
2 tsk olivenolie
1 dåse hakkede tomater
1 fed hvidløg
1 spsk balsamicoeddike
3 friske tomater

Tilbehør: 4 skiver fuldkornsbrød, 200 g

Sådan gør du:

Kog bulgur som angivet på emballagen. Hak løgene og skær squashen i små tern. Varm olien i en stor gryde og svits løg og squash med presset hvidløg i ca. 5 min. Rør, så de ikke tager farve. Kom en lille smule vand i bunden, læg låg på og lad grønsagerne simre i 5 min. Vend bulgur, revet parmesan og hakket oregano i grønsagerne og smag til med salt og peber. Tænd ovnen på 200 grader. Skær bunden af spidskålen. Træk forsigtigt de pæne store blade af. Du skal bruge 8 i alt. Kog bladene i rigeligt vand i 2-3 minutter. Tag bladene op af vandet og lad dem køle af i en stor skål koldt vand. Lad bladene dryppe af på et viskestykke.

Læg 2 blade spidskål lidt forskudt af hinanden i en øse eller kop. Læg ca. 1/4 af fyldet på midten. Fold det kål, som hænger ud over kanten, ind over grønsagerne og tryk godt til. Vend bunden i vejret og lad kålpakken glide ud på en bageplade med bagepapir. Fortsæt med resten af kålen. Bag kålpakkerne i ca. 10 min.

Pil og hak løget. Varm olien i en gryde og svits løget. Tilsæt hakkede tomater, presset hvidløg og balsamicoeddike. Lad saucen simre uden låg i ca. 10 min., så den koger ind. Skær de friske tomater i små tern og vend i saucen. Smag til med salt og peber. Server kålpakkerne med tomatsauce og brød.

TIP! Er der fyld til overs, kan du servere det sammen med kåldolmerne.

Energi pr. person: 570 kcal, protein 14%, kulhydrat 62%, fedt 24%.

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Sund aftensmad, Aftensmad og Vegetarret