Foto: Columbus Leth
BoligLiv

8 perfekte snacks til studenterfesten

Server sliders, pretzels og minitærter til sultne gæster og glade studenter. Og skyl det hele ned med både bobler og kolde øl…

Af Lone Kjær 29.jun.2015 Mad


SMÅ KARTOFLER MED PINK PEBERRODSCREME

Tid: ca. 30 min. (6 pers.) 

500 g små vaskede kartofler
1 spsk. olivenolie 
salt  

Peberrodscreme: 
½ dl cremefraiche 18 %
½ dl mayonnaise
2-3 spsk. fintrevet peberrod
1 rødbede
salt og peber
1 bundt purløg

1. Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
2. Skyl kartoflerne, og tør dem godt. Vend kartoflerne med olie og salt, og fordel dem på en bageplade. Bag i ca. 20 min., til de er gyldne. 
3. Rør cremefraiche med mayonnaise og peberrod – gem lidt peberrod til pynt. Skræl og riv rødbeden på den grove side af et rivejern. Du skal bruge ca. 100 g revet rødbede. Vend rødbede i peberrodscremen, og smag til med salt og peber.
4. Skær et lille snit i hver kartoffel, og fyld med peberrodscreme. Pynt med friskklippet purløg og resten af peberroden.


MINI PRETZELS 

Tid: ca. 30 min. plus hæve- og hviletid(9 stk.)

2½ dl mælk 
15 g gær
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
400 - 450 g hvedemel 
1 æg til pensling 
groft salt 

Dag 1: Hæld mælken i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt sukker og salt, og ælt hvedemel i dejen, til den lige netop slipper. Stil dejen tildækket til hævning natten over i køleskabet. 

Dag 2: 
1. Del dejen i 9 lige store stykker, og rul dem ud til pølser på ca. 1½ cm's tykkelse. Lad dem hæve tildækket ca. 30 min. 
2. Tænd ovnen på 225 grader. Form dejen til kringler. 
3. Fyld en gryde med vand, og kog op. Kom kringlerne i det kogende vand et par stykker ad gangen i ca. 30 sek. Tag dem op med en hulske, og lad dem afdryppe. Læg kringlerne på en bageplade med bagepapir. 
4. Pensl kringlerne med sammenpisket æg, og drys med groft salt. Bag kringlerne i ca. 15 min. Afkøl på en bagerist.


LUN HALLOUMI MED TOMATMARMELADE

Tid: ca. 30 min. plus koge- og køletid (6 pers.)

Tomatmarmelade (1 stort glas):
½ kg tomater
1 kanelstang
250 g lyst rørsukker
½ tsk. groft salt
2 spsk. æbleeddike
1½ tsk. geleringsmiddel til marmelade
1-2 tsk. sukker

1 pakke halloumi, 200 g 
20 g smør til stegning

1. Skær tomaterne i kvarte. Fjern kerner. Kom tomaterne i en gryde med de øvrige ingredienser undtagen geleringsmiddel. Kog tomaterne i ca. 30 min. ved svag varme. 
2. Rør geleringsmiddel med lidt sukker, og drys i tomaterne under omrøring. Kog marmeladen i yderligere ca. 3 min. 
3. Tag gryden af varmen, og fordel tomatmarmeladen i et skoldet glas. Skru straks låg på glasset, og stil det køligt og mørkt, til det skal bruges. 
4. Skær osten i mundrette stykker. Smelt smørret på en pande, og steg osten på begge sider, til den er sprød. Server osten, mens den endnu er lun, med tomatmarmelade.


MINITÆRTER MED RØDLØG OG GEDEOST  

Tid: ca. 20 min. plus bagetid (12 stk.)

1 rulle butterdej 
2 rødløg 
2 tsk. grovkornet sennep
150 g gedeost som rulle
1 potte frisk timian
salt og peber
lidt balsamicoeddike 
lidt olivenolie
lidt flagesalt

1. Tænd ovnen på 200 grader. Pak butterdejen ud, og udstik dejen med et glas, der har en diameter på 4-5 cm. 
2. Læg butterdejsstykkerne på et stykke bagepapir på en bageplade. Rids en kant på ca. 1 cm langs kanten af dejstykkerne, så du afgrænser, hvor fyldet skal ligge.
3. Pil løgene, og skær dem i ringe. Vend løgene med sennep. 
4. Fordel løgene på butterdejsstykkerne. Skær gedeosten i skiver, og læg oven på løgene. Top med lidt frisk timian, og krydr med salt og peber. 
5. Bag tærterne i ca. 15 min., til butterdejen er gylden og hævet i kanten. Server tærterne lune med et dryp balsamico, lidt olivenolie, frisk timian og lidt salt. 
TIP: Er du ikke så begejstret for gedeost, kan du i stedet bruge fetaost. 


CROSTINI PROSCIUTTO 

Tid: ca. 15 min. (6 pers.)

6 skiver surdejsbrød
lidt olivenolie
100 g flødeost nature
l6 skiver prosciutto
lidt krydderurter, f.eks. basilikum og bredbladet persille 
flagesalt 
rosenpeber

1. Dryp olie over brødet, og grill det på en grillpande på begge sider. 
2. Smør brødet med flødeost, og top med prosciutto og urter. Krydr med salt og rosenpeber.


SLIDERS 

 Tid: ca. 1 time plus hæve- og bagetid (12 stk.) 

Miniboller:  
15 g gær
1½ dl lunkent vand
1 dl kærnemælk
1 tsk. salt 
100 g groft speltmel eller grahamsmel 
100 g durummel
125-150 g hvedeme
l½ dl mælk til pensling
2 spsk. sesamfrø
400 g hakket oksekød
salt og peber
6 skiver ost
mayonnaise
1 bakke blandet salat
2 tomater skåret i skiver
ketchup 
12 små pinde

1.  Burgerboller:
Opløs gæren i vandet, og tilsæt kærnemælk, salt, speltmel, durummel og halvdelen af hvedemelet. Ælt dejen godt, mens du tilsætter mere mel, til dejen akkurat slipper fingrene. Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time. 
2. Slå dejen ned på et meldrysset bord. Del den i 12 stykker. Form hvert stykke til en lille bolle. 
3. Fordel bollerne på to bageplader med bagepapir, og tryk dem flade, så de bliver ca. 1 cm høje. Lad bollerne hæve et lunt sted i ca. 30 minutter. 
4. Pensl bollerne med mælk, og drys med sesamfrø. Bag ved 200 grader i ca. 15 minutter, til de er gyldenbrune.
5. Form kødet til 12 små bøffer, og tryk dem let flade. Krydr med salt og peber. Steg bøfferne på en varm grillpande et par minutter på hver side. Skær osten i halve skiver, og læg dem på bøfferne, så den smelter. 
6. Flæk bollerne, og smør med mayonnaise. Fordel salat, bøffer, tomat og ketchup i brødene. Fæstn med små pinde.


RAW RULLER MED AVOCADOSALSA
 
 Tid: ca. 20 min. (Snack til 4 pers.)

1 agurk
4 gulerødder
500 g grønne asparges, ca. 1 bundt
1 bundt forårsløg 
8 skiver okseinderlår
2 avocadoer 
saft af 1 citron 
1 fed hvidløg
wasabi efter smag
salt og peber

1. Halver agurken, og fjern kernerne med en teske. Skræl gulerødderne. Skær agurk og gulerødder i stave på ca. 8 cm. 
2. Knæk den nederste træede ende af aspargesene, og rens forårsløgene. Skær asparges og forårsløg i ca. 8 cm lange stykker. 
3. Lav små bunker af grønsagerne, og vikl kødet omkring. 
4. Halver avocadoerne, og fjern stenene. Skær avocado i små tern, og mos med en gaffel. Dryp citronsaft over. 
5. Smag avocadosalsaen til med presset hvidløg, wasabi, salt og peber, og server til grønsagsrullerne.


CHOKOLADE ROCKY ROAD 

Tid: ca. 20 min. plus bage- og køletid (ca. 16 stk.)

120 g smør
60 g kakaopulver
50 g mørk chokolade, hakket
200 g brun farin
1 stort æg
60 g hvedemel
1¼ dl mælk
Topping: 
50 g pistacienødder
50 g hasselnødder
100 g mørk chokolade
75 g små skumfiduser

1. Tænd ovnen på 175 grader.  
2. Smør en form på ca. 20 x 20 cm, og beklæd den med bagepapir.  
3. Kom smør, kakaopulver og hakket chokolade i en gryde. Smelt ved jævn varme, og rør, til blandingen er glat og uden klumper. 
4. Tag gryden af varmen, og rør brun farin, æg, hvedemel og mælk i dejen. Fordel dejen i formen, og bag kagen i ovnen i ca. 25 min. Mærk efter med en kødnål, om kagen er bagt. Hænger der dej ved, bages kagen lidt længere tid. 
5. Hak de to slags nødder og chokolade. Fordel nødder, chokolade og skumfiduser på den lune kage. Stil kagen tilbage i ovnen, og bag i yderligere 3–5 min., til skumfiduserne er gyldne, og chokoladen er smeltet. Afkøl kagen ca. 1 time. Stil den derefter i køleskabet i 1 time, inden den skæres i firkanter på ca. 5 x 5 cm.

► SE OGSÅ: Pak picnickurven med 3 lækkerier

► SE OGSÅ: 
Vild med vandmelon

► SE OGSÅ: 
Grillmad: 5 lækre BBQ-opskrifter


Henter...