
Powerdrinks, der giver energi
Værsgo − her er seks opskrifter på masser af energi og vitaminer, så du kan drikke dig sund og glad.
Ingredienser
1. Fiberrig: Hindbærsmoothie
125 g hindbær − friske eller frosne
2 dl minimælk
5-6 smuttede mandler
1-2 tsk havre- eller quinoaflager
1 spsk honning
2. A-vitaminbombe: Mangosmoothie
125 g hakket mangokød
1 spsk limesaft
1,5-2 dl yoghurt med vanilje
kød af 2 passionsfrugter
3. Grøn power: Spinatsmoothie
1 kiwi
¼ agurk
1 håndfuld
spinatblade
½ banan
2 dl ris- eller sojamælk
1 tsk hørfrøolie
1 spsk honning eller agavesirup
4. Detoxer: Ingefær & myntete
3-4 skiver skrællet ingefær
3 dl vand
1 god spsk honning eller
rørsukker
limeskiver
mynte
5. Hotte antioxidanter: Aroniabær med appelsin
1 dl aroniabærsaft
1 spsk honning
2-3 dl kogende vand
1 skive appelsin
6. Beskyt immunforsvaret: Grøn te med gojibær
1 brev grøn te
ekstraktpulver
ca. 2-2,5 dl kogende vand (85-90°)
1 tsk honning
mynte
1 spsk gojibær
Sådan gør du:
1. Fiberrig: Hindbærsmoothie
Kom alle ingredienserne i en blender og blend til en tyk smoothie. Du kan evt. servere smoothien med en isterning.
Bonus: Hindbær indeholder bl.a. kostfibre, B- og C-vitamin og beskytter mod hjerte-kar-sygdomme.
2. A-vitaminbombe: Mangosmoothie
Kom alle ingredienserne i en blender og blend dem til en tyk smoothie. Server evt. med en isterning.
Bonus: Mango er bl.a. rig på A-vitamin, som styrker og genopbygger hudens celler.
3. Grøn power: Spinatsmoothie
Kom alle ingredienserne i en blender og blend dem til en tyk smoothie. Server evt. med en isterning.
Bonus: Smoothie med masser af jern, kalk og sundt fedt.
4. Detoxer: Ingefær & myntete
Kom ingefæren i en gryde med vand og lad den småsimre i 5-6 minutter. Kom rørsukker, limeskiver og mynte i et glas, hæld den kogende ingefærte over og lad det trække yderligere et par min., før teen drikkes.
Bonus: Ingefær virker opkvikkende, fremmer fordøjelsen og har en detox-effekt på kroppen.
5. Hotte antioxidanter: Aroniabær med appelsin
Kom aroniabærsaft og honning i et glas og hæld det kogende vand i. Rør, til honningen er smeltet og læg en appelsinskive oven i glasset. Drik med det samme.
Bonus: Aronia er en af naturens stærkeste antioxidanter og indeholder masser af A-, E-, B2- og C-vitamin.
6. Beskyt immunforsvaret: Grøn te med gojibær
Kom teen i et glas, hæld det varme vand over og rør honning, mynte og gojibær i. Drik med det samme.
Bonus: Gojibær er rige på antioxidanter, der styrker immunforsvaret og giver ny energi.