8 nemme tips til sundt hår
SPONSORERET indhold

8 nemme tips til sundt hår

15. okt. 2012 | Mode | Eurowoman

Bliver dit hår tørt og livløst så snart efteråret og vinteren sætter ind?

Vi giver dig her 8 helt enkle tips til, hvordan du kan forbedre dit hårs sundhed.

Se med på næste side...1. Vask kun med shampoo et par gange om ugen

Det er en kendt hemmelighed, at de fleste kvinder med lækkert og sundt hår kun vasker deres hår med shampoo og balsam et par gange om ugen for ikke at tørre håret ud.

Hvis dit hår hurtigt fedter mellem hårvask, så prøv en tørshampoo og væn dit hår fra shampooen ved kun at vaske det hver 2. eller 3. dag.2. Skift shampoo og balsam ofte

Dit hår vænner sig hurtigt til den samme shampoo og balsam, så gik det et boost ved at skifte mellem forskellige slags.3. Lad være med at over-børste dit hår

Det er sundt for både hår og hovedbund at børste håret igennem, men børster du manken for tit eller for aggressivt kan du miste både volumen og knække hårstrå.

Er du afhængig af børsten, så investér i en med naturhår.4. Lad dit hår lufttørre

Glansfuldt og sundt hår er ikke meget for overophedede styling redskaber, der tørrer håret ud (særligt om vinteren).

Kan du ikke holde tanken om vådt hår ud, så brug kold-luft funktionen på din hårtørrer eller en ’diffuser’ der spreder den varme luft.5. Bliv klippet regelmæssigt

Spaltede spidser har aldrig været et kønt look, så få klippet enderne hver 3. måned for et sundt og tykkere udseende hår.6. Farv kun dit hår når allermest nødvendigt

Vi ved det jo godt: Vil du have kernesundt hår, skal du holde dig fra hårfarvning og blegningsmidler.

Dog er der selvfølgelig mange af os, der gerne vil have frisket farven lidt op i ny og næ, men ty kun til de kradse midler når du virkelig trænger og tænk på, hvad de forskellige typer farvning gør ved håret.7. Brug en god hårkur et par gange om måneden

Find et produkt der passer til din hårtype og forkæl trist hår med en fugtende og plejende hårkur.

Har du ikke tidligere brugt hårkurer vil du blive overrasket over, hvor stor en forskel de kan gøre for livløst og kedeligt hår.

Er dit hår meget tørt kan du evt. også bruge et par dråber hårolie i håndklædetørt hår – det giver øjeblikkelig fugt og mere liv i håret.8. Spis sundt og tag vitaminer

Sunde madvaner og den rette dosis af vitaminer er super vigtigt for både krop og hår.

Sørg for at få masser af sundt fedt (fed fisk, avokado, nødder) og tag et supplement af B-vitaminer der styrker negle og hår.

Se også: Spis & drik dig sund »