Trine Øveraas
SPONSORERET indhold

Ny forskning viser, at denne ingrediens er alt, din hud behøver

Trine Øveraas. Det hedder kvinden, der de seneste par år har været med til at sætte et nyt hudplejemærke på skønhedslandkortet. AiiA, hedder det – og missionen er, at få huden til at gøre arbejdet selv.

Af: Julie Bruun Lund Foto: Julie Vöge Hansen
23. nov. 2021 | Mode | ALT.dk

Det lå ikke nødvendigvis i kortene, at norskfødte Trine Øveraas, 46 år, en dag skulle være med til at starte et hudplejemærke. Hun er uddannet cand.polit. med international politik som speciale, og har siden arbejdet som journalist og kommunikationsrådgiver i det norske Udenrigsministerium, samt på forskellige nyhedsmedier.

LÆS OGSÅ: Kvinderne bag Yrolí: ”Vi er pro-age, for vi vil ikke af med vores rynker”

Klip til i dag, hvor det er præcis, hvad hun er i fuld gang med; at starte et nyt hudplejemærke.

Trine Øveraas flyttede i 2011 til Danmark med sine tre børn og deres far, som hun i dag er skilt fra. Her forfulgte hun sin drøm om at blive forfatter og begyndte på skriveskoler som Gladiator og Vesterbro Forfatterskole.

En dag i 2017 bankede manden med leen pludseligt på døren. Trine Øveraas fik konstateret brystkræft, og et omfattende behandlingsforløb med operation, kemoterapi og strålebehandling blev sat i gang.

Sygdomsforløbet satte tingene i perspektiv – og mere lavpraktiske ting blev taget op til revision, ligesom Trines Øveraas’ karriere tog en pludselig drejning.

”Med kemoterapi og strålebehandling tabte jeg alt mit hår, og jeg fik forbrændinger i huden, som generelt blev meget mere skrøbelig. Inden jeg blev syg, havde jeg ikke gjort mig de store tanker om fx hudpleje, men jeg begyndte lige så stille at blive mere bevidst om, at jeg ikke ville tilføre min krop flere skadelige stoffer, ovenpå alt det, den havde været udsat for i forbindelse med mit hårde kræftforløb.”

Trine portræt jpg.jpg
Trine Øveraas står bag hudplejemærket AiiA. Foto: Julie Vöge Hansen.

”Tilfældigheder gjorde, at jeg kom i kontakt med en hudplejeproducent fra Fyn, Steen Jorsal. Han havde udviklet to vandbaserede cremesera til ansigtet; en til dag og en til nat. Det skulle virke effektivt for huden og var nyskabende i forhold til mange af de produkter, der allerede var på markedet. Produkterne var nemlig skabt med udgangspunkt i, at de skulle understøtte hudens egne processer med at pleje og beskytte sig selv gennem fugt. Samtidig var de så ”rene” og naturlige, at de kunne certificeres med både Svanemærket, Allergy Certified og Ecocert Cosmos.”

Steen Jorsal ville gerne lancere skønhedsprodukterne på det norske marked og søgte derfor en journalist, som kunne skrive norsk.

Trine Øveraas fik jobbet.

”Jeg fik selv lov til at prøve produkterne, og jeg må indrømme, at jeg var skeptisk til at starte med. Jeg har altid brugt dyre hudplejemærker, som jeg i tidens løb er blevet anbefalet af kosmetologer. Men efter nogle uger begyndte folk omkring mig at kommentere på, at min hud havde en bedre glød, og at jeg så mere ”frisk” ud. De anede ikke, at jeg var gået i gang med at teste de to cremesera, men jeg kunne selv se, at min hud var blevet mere fugtmættet, ensartet og sund at se på.”

Trine Øveraas tog derfor en beslutning.

For det var ikke nok for hende at skrive om produkterne. Hun ville være med til at bygge hudplejemærket op fra bunden af og brede budskabet om, at ”huden kan selv”.

Som sagt så gjort. I 2018 blev hun direktør for den lille startup-virksomhed. AiiA blev skabt.

”I november 2019 lancerede vi mærket, og allerede i 2020 blev vi nomineret som Årets Nye Brand ved Danish Beauty Award. Det er gået stærkt siden da – med nye forhandlere i Danmark, på udvalgte hudklinikker, spahoteller og i livsstilsbutikker. Vi blev ”opdaget” af Vogue og kom med i en af deres kampagner ”Natural Glow” og vandt hele fire priser ved Global Makeup Awards 2020.”

Hvordan adskiller AiiA sig fra andre skønhedsmærker?

”Det gør vi på flere måder.”

"Forskning viser, at der skal være minimum 15 procent vandindhold i det yderste hudlag, for at huden har et sundt immunforsvar og fungerer optimalt. Huden er nemlig bedst i stand til at pleje og beskytte sig selv, når den har et vist fugtniveau i det alleryderste hudlag (hornlaget, red.). Altså skal man med produkterne fra AiiA ikke bruge mere end ét enkelt produkt på huden morgen og aften.”

”Den internationale hudforskning viser desuden, at hornlaget er ansvarlig for mere end 90 procent af hudens funktionalitet. Hudens funktion er dog utroligt kompliceret, og der er rigtig mange processer, som har både direkte og indirekte indflydelse. En af de processer, der er medvirkende til det, man kalder ældning af huden, er molekyler, som kaldes ”Reactive Oxygen Species” (ROS). Molekylerne ødelægger cellemembraner, DNA og vigtige enzymprocesser i huden. En medvirkende årsag til dannelsen af ROS i huden er bl.a. UV-stråler, rygning, stress, kemikalier og stråling fra skærme påfører huden.”

”Fungerer cellefunktionen i det yderste hudlag optimalt, er cellerne i stand til at ”neutralisere” og fjerne ROS, inden den gør skade. Naturligvis til en vis grænse – man kan ikke bare udsætte huden for fx ekstrem UV-påvirking.”

”Ved at sørge for, at cellerne i det yderste hudlag har en så høj vandkoncentration i sig som muligt, er AiiAs produkter i stand til at understøtte hudens optimale cellefunktion og herved i stand til at neutralisere så meget ROS som muligt.”

”Når cellerne i det yderste hudlag er tilstrækkeligt fugtmættet, er hudens egen enzymaktivitet i stand til at afstøde de døde hudceller uden at genere hudens eget immunforsvar. Forskingen viser nemlig, at de bindinger, som holder hudens øverste cellelag sammen, har en meget stor indflydelse på hudens eget immunforsvar, og hvis man ødelægger de bindinger med fx en syrepeeling, så reducerer man hudenss eget immunforsvar og øger samtidig risikoen for bl.a ROS. Når du skrubber de yderste hudlag af, eller dækker huden med olier og tykke cremer, bliver hudens naturlige balance forstyrret og stresset.”

Den mere tekniske del til side, hvad bør alle så vide om jeres produkter?

”Når du bruger AiiA, kan man sige, at du samarbejder med din egen hud, fordi produkterne er med til at accelerere og understøtte de processer, som allerede findes naturligt i huden. Huden er et af de organer, som er i stand til at forny sig selv hele tiden, og alle ingredienserne skal være nogle, som understøtter og hjælper huden med at optimere evnen til at forny sig og dermed holde sig ung og frisk – det vil sige fugtbindende ingredienser, vitaminer og antioxidanter. AiiA bygger på få produkter og enkle rutiner, og nøgleordet er ganske enkelt ”fugt”.”

Kan det virkelig passe, at man kan nøjes med så få produkter?

”Ja, for langt de fleste menneskers vedkommende. Efter at have renset huden med et mildt renseprodukt, er det nok med AiiA Day Care til ansigtet for daglig pleje og beskyttelse – eller Dry Skin, hvis du har tør hud. Jeg vil også anbefale at bruge Dry Skin i de kolde vintermåneder, når luften er mere tør. Selv plejer jeg at skifte mellem de to produkter om sommeren og vinteren, og synes, at det fungerer rigtig fint. Om aftenen er det nok at bruge AiiA Night Care. Den plejer huden, mens du sover, og du vågner næste morgen med en sund og fugtmættet hud i balance.”

Hvad er dit bedste råd til andre, der vil starte egen virksomhed?

”Jeg vil sige, at man skal sørge for at have rene linjer med eventuelle samarbejdspartnere fra starten af. Hvis der fx er flere ejere af virksomheden, bør man indgå en ejerskabsaftale. Brug eventuelt de ekstra penge på en advokat for at få det hele på plads, mens virksomheden stadig er ny og endnu uden en omsætning. Og når det kommer til partnerskaber, så sørg for at arbejde sammen med nogen, der deler dine visioner og værdigrundlag. Generelt kan det være en god idé at tale med andre iværksættere og være modtagelig over for andres gode råd. Det kan være, at man på den måde kan hjælpe hinanden, også selv om man er ”konkollegaer”.”

Anbefalet til dig