Janka Polliani var indlagt med anoreksi i 9 måneder – og det har ændret hendes livssyn

Janka Polliani åbner døren til sit hotelværelse, som var det hendes hjem. Giver et hjerteligt kram og byder velkommen.

"Er det ikke den vildeste udsigt?" smiler hun og ser ud over Københavns tage og tårne.

Hun ser ud, som om hun føler sig oprigtigt hjemme her i den danske hovedstad, som hun tit besøger både på grund af arbejde og lyst. Hun er iklædt en oversized hoodie, baggy joggingbukser, cowboyjakke og sneakers.

Men tag ikke fejl; selv det tilsyneladende afslappede tøj er ikke tilfældig valgt. Norges største influencer, trendsætter og tidligere tv-vært er naturligvis iført Balenciaga fra top til tå – for sådan er det bare. Det er en del af hendes liv nu. Alt er gennemtænkt, hvert outfit udvalgt med omhu, og hver vinkel hun bliver fotograferet fra gennemtænkt.

Men. Der er sket noget. Med Janka og hendes forhold til den branche, hun både elsker og indimellem er dødtræt af.

"Havde vi to skullet mødes for bare et år siden, havde det her interview nok været meget anderledes," erkender hun.

Hun sætter sig, trækker benene op under sig og spiser videre af den frokost, hun ikke har haft tid til før nu, selvom klokken er 15.

"Jeg ville have været forberedt til tænderne tidligere. Du ved. Have bedt om at få spørgsmålene sendt på forhånd og vide hvad vi skulle snakke om, tænke alle mine egne svar igennem. Det vil jeg ikke mere. Det er slut med at overgøre alting," siger hun.

Det har Janka nemlig prøvet – at overgøre alting. Det vender vi tilbage til.

Sporskiftet, der ændrede alt

Janka Polliani var kendt i Norge, længe inden hun blev influencer. Hun arbejdede i tv-branchen og var med på produktioner som ”Robinson” og ”Top Model”. Men da hun ventede sit første barn, blev hun pinligt bevidst om, at det var en branche lavet af mænd til mænd.

"Der var ingen forståelse for, hvad en gravid krop skal udrette eller plads til de følelsesmæssige aspekter af at være gravid og blive mor. Så jeg blev selvstændig som blogger og stylist på et tidspunkt, hvor alle ville fraråde det: med min lille søn på armen."

"Bloggerjobs var stadig relativt nye på det tidspunkt, og ingen kunne rigtigt relatere til det, jeg nu skulle lave, men på mange måder er jeg glad for netop dét – for jeg var med til at forme mit eget udtryk og påvirke, hvordan branchen siden har været i Norge. Jeg er blevet lyttet til, fordi jeg var med fra starten," fortæller hun.I dag har hun mere end 240.000 følgere på Instagram og er en af de idealiserede kvinder, vi andre spejler os i. Så hvad er hendes forhold til skønhed?

"For 10 år siden så havde idealet for mig været den perfekte supermodeltype. Men heldigvis har det ændret sig. Ikke bare for mig personligt, men også i kulturen. Vi er blevet mere åbne overfor, at skønhed kan tage sig ud på mange måder. Personligt er jeg glad for mit kejsersnit, at jeg var i stand til at amme, og at jeg har en krop, der er velfungerende og kan træne. At jeg ikke er tynd og syg …"

Hun bremser sig selv. Tager en tænksom bid mad og lyser så op i et af de smil, der er blevet hendes signatur.

"Og selvværd er vigtigt. Intet er smukkere. Et flot, oprigtigt smil er da også flottere end nogen makeup, du kan lægge. Idealer ændrer sig hele tiden. Sådan er det bare. Nu er der så 90’er-trends på vej ind igen med low rise jeans og tynde kroppe, og det er, hvad det er. Det ændrer ikke på, hvem jeg synes, er smukkest. Og det er alle dem, der hviler i sig selv."

Så hvad er det ved udviklingen, du glæder dig mest over?

"Der er sket så meget på SoMe fra den spæde start og til i dag. Der er stadig lang vej at gå, men der er sket en stor udvikling. Du ser mange flere større kroppe og forskellige seksualiteter, der hyldes, og der er mange flere hudtyper og -farver repræsenteret. Det betyder, at der er mange flere typer, vi kan få lov til at spejle os i," svarer Janka.

"Men det skræmmer mig stadig, hvor meget billeder kan påvirke vores liv og vores syn på os selv. Jeg var en af de kvinder, der elskede, da The Kardashians kom frem, fordi de brød med et tyndt og blondt ideal. De viste, hvor fantastisk man kan se ud med kurver, og hvordan personlig stil kunne være."

"Men nu er de så bare hoppet med på den mere mainstream trend, hvor de har tabt 20 kg. Der er hele tiden et kæmpe fokus på vægt, og det er trist at vide, at mange af de kvinder, som jeg har set op til, bruger slankesprøjter og medicin. Det bekymrer mig med den udvikling."

Alting ordner sig til sidst

Janka stiller resolut maden fra sig. Som om hendes indre værtinde minder hende om, at selvom hjemmet er midlertidigt, så bør hun behandle mig som sin gæst.

"Er du tørstig?" spørger hun.

"Jeg tror, at vi har drukket alle Cola Zero og danskvand under photoshootet, men …"

Hun smiler til mig som til en medsammensvoren: "… skal vi tage et lille glas vin?"

Hun udstyrer os begge med et glas hvidvin og sætter sig tilbage i lænestolen, klar på at samle op, lige der hvor vi slap. Lige der, hvor det gør ondt.

"Hvis jeg kunne sige én ting til mit yngre jeg, så ville det være: ”Alt ordner sig til sidst. Du skal ikke være bange; du er nødt til at opleve modgang i livet for at få det godt.”"

Hun tager en lille tår fra sit glas og fortsætter:

"Jeg led af anoreksi, fra jeg var 11-19 år gammel. Da det var værst, vejede jeg 38 kg."

Hun bremser sig selv og kigger alvorsfuldt på mig."Jeg blev indlagt på en åben, psykiatrisk afdeling. Hvis jeg ikke selv var gået med til det, var jeg blevet tvangsindlagt. I dag er der mange flere tilbud til unge mennesker, der lider af spiseforstyrrelser eller selvskade, men dengang i 90’erne var det altså noget helt andet. På den tid var der ikke rigtigt nogen tilbud til os."

"Jeg var på en psykiatrisk afdeling side om side med selvmordstruede mennesker, mennesker med angst, mennesker der led af frygtelige hallucinationer. Det var en afdeling helt uden døre, så jeg hørte folk, der skreg og gik hvileløst rundt på gangene hele natten."

"Jeg mødte helt tilfældigt min psykolog, Peder, fra den tid. Han er i dag blevet en offentlig person, så jeg gik hen til ham og sagde ”Du fiksede mig!”. Han kunne slet ikke genkende mig nu, men han var så empatisk og sagde: ”Shit! Var du indlagt der? Det må være have hårdt.”"

Janka var indlagt i ni måneder, og hun er overbevist om, at den oplevelse har været med til at forme hende til den beslutsomme og målrettede kvinde, som hun er i dag.

"Det var det værste og det bedste, jeg har oplevet. Og det var det eneste rigtige, jeg kunne gøre for mig selv på det tidspunkt. Havde jeg ikke ladet mig indlægge og kæmpet min kamp for at blive rask, så ved jeg ikke, hvor jeg ville være i dag," erkender influenceren, der ikke alene praktiserer selvaccept, men også ønsker at plante selvværd og kropsglæde i sine børn.

"Jeg arbejder meget med affirmations – både alene og med mine børn. Det at stille sig foran spejlet og sige: Jeg er værd at elske, min krop er sund og stærk, jeg er taknemmelig for alt det, min krop giver mig. Jeg taler altid kroppen op. Jeg vil have, at de vokser op med et kropssyn, hvor der er plads til store numser, bløde lår og en mangfoldighed af størrelser. Og mine børn skal aldrig opleve en mor, der er på diæt," understreger hun.

"I dag kender jeg mine egne ”triggers”; jeg kan betragte dem som en voksen, og jeg kan lægge afstand til dem. Det kunne jeg ikke, da jeg var yngre. Der kunne jeg se, at jeg skulle spise uendeligt lidt og træne ufatteligt meget, hvis jeg skulle passe til det idealiserede tal på BMI-skalaen."

"Men helt ærligt: De der måleenheder er jo bullshit! Jeg lever sundt, træner og bevæger mig hver dag, men jeg er også bygget til at have en stor muskulatur – jeg skal ikke sulte mig selv bare for at passe ind i en tabel eller statistik."

Janka Polliani erkender, at den branche, hun arbejder i, også er en del af problemet med unges mistrivsel i dag. Omvendt eksisterede der ikke influencers og TikTok-filtre, da hun selv var ung, og alligevel blev hun ramt af en spiseforstyrrelse. Så hvor skal man sætte ind?"Jeg ser det som et kulturelt problem, der skal løses strukturelt. Men som forældre kan vi kan også gøre meget i hjemmet. Du og jeg voksede op i en tid, hvor der var et stort fokus på at være tynd. I dag er det så nogle andre idealer og former for pres, som de unge møder, og derfor skal vi voksne hjælpe vores børn med at navigere. Arbejdet starter hjemme. Der er en grund til, at der er aldersbegrænsninger på SoMe, og dem må vi overholde. Men derudover har jeg også arbejdet politisk for at få indført en redigeringslov i Norge," fortæller Janka.

"For to år siden fik vi indført en lov, der betyder, at uanset om du arbejder med markedsføring, reklame eller som influencer, så skal du markere tydeligt med et særligt logo, hvis du har redigeret eller manipuleret et billede. Der er stadig alt for mange, der undlader at gøre det. Men det er en start."

Gør hvad hun vil

Jankas ord strømmer ud af hende med en optimistisk norsk rytme. Og når man hører hende tale, tror man på, at netop kvinder som hun kan gøre det lidt nemmere for nutidens unge at blive til voksne kvinder. Og selvom hun selv arbejder i et felt, der dyrker trends, hurtighed og ungdom, er hun ubekymret over sin alder; faktisk er hun mere end glad for at være midt i 40’erne.

Hvad er det bedste ved at blive ældre?

"Jeg hviler i mig selv, og jeg er tryg i mig selv. Jeg kan godt forstå, når kvinder siger, at de føler sig mere sexede med alderen. Sådan har jeg det også. Jeg går ikke længere og taler mig selv ned eller fokuserer på en eller anden lille ting ved min krop. It is what it is."

"Det er ikke lige så let at passe på kroppen, udseendet ændrer sig, og der kommer en lille dobbelthage med tiden, men det fysiske forfald bliver langt opvejet af, at man er mere i ro med sig selv. Det er ikke så afgørende med den ekstra delle på kroppen. Det afgørende er, at man kender sig selv, stoler på sig selv og holder fast i den, man er," konstaterer hun."Jeg møder da stadig mennesker, der spørger, hvornår jeg stopper som influencer, og om jeg ikke skal have et ”rigtigt” arbejde. Men hvorfor skulle jeg stoppe? Mine følgere bliver jo også ældre. Og se på influencere som Grece Ghanem og Iris Apfel. Det er ikke alderen, der tæller, men at du kan inspirere andre. Jeg holder aldrig op med at arbejde; jeg vil holde kroppen og hovedet i gang altid. Du er simpelthen nødt til at være aktiv i alle dele af livet, hvis du vil have et langt, rigt liv."

Selv er Janka Polliani kendt for sit farvestrålende tøj, modige outfits og masser af glamour – og det har hun ikke tænkt sig at ændre på uanset alderen.

"Hvorfor skulle jeg ikke måtte gå med en crop top? Tina Turner gik med korte skørter, lige til hun døde, og hun så fantastisk ud. Jeg gør lige, hvad der passer mig, og dem, der siger, at der er noget, ”man ikke bør gå med i en vis alder”… ja, det har bare den modsatte virkning på mig. Så skal jeg fandme nok vise dem, at jeg kan gøre, lige hvad jeg vil."

Hvordan oplever du, at du bliver set på som influencer?

"Jeg føler, at jeg er meget mere end bare den titel. Jeg laver jo også podcasts og er tv-vært. Jeg har bygget et kæmpe netværk op og har relationer i hele verden. Jeg forstår slet ikke, når nogen ser ned på influencere; for mig at se er det nogen af de dygtigste iværksættere, vi har."

"Se på Jeanette (Madsen, red.) og Thora (Valdimars, red.), der har skabt et succesfuldt brand med Rotate. Se på Trine Kjær, der både har en kæmpe skare af følgere og samtidig har skabt en beautybusiness. Der er så mange at beundre, og jeg er stolt af at være kollega med de her powerkvinder," forklarer hun.

For meget ja-hat

"Min udfordring lige nu er at begrænse mig. Der er 20 modeuger om året, hvis man tæller haute couture-ugerne med, og jeg kan bare ikke mere være så meget væk. Men det er pudsigt, for hvis du som mand rejser meget med dit arbejde, er der ingen, der studser over det, men hvis du som kvinde rejser meget, er det ikke naturligt … så bliver du dømt for, at du ”rejser fra” dine børn."

"Men det er jo mit arbejde, og alt hvad jeg har, har jeg skabt selv. Jeg er opvokset i en helt almindelig familie med to søskende, og jeg flyttede hjemmefra som 16-årig. Jeg havde ingen penge og kørte med bus fra Hønefoss til Oslo i 1,5 time for at købe nudler. De kostede en krone pr. pakke, så jeg købte 200 pakker og levede så af dem i månedsvis."De erfaringer præger stadig Janka. Ikke alene gør det, at hun værdsætter de fashionable middage, de ekstravagante rejser og de smukke kreationer, hun får adgang til – det har også gjort det svært for hende at give slip på arbejdet og tillade sig selv at holde fri.

"Jeg tror, det er noget, som mange selvstændige kan relatere til: Hvor svært det er ikke at brænde sit lys i begge ender. Og for mig er arbejdet jo altid ved hånden, fordi min telefon er mit primære arbejdsredskab. Men da jeg vågnede med kæmpe hjertebanken for tre-fire måneder siden, var det min krop, der sagde fra for mig."

Hvad gjorde du så for at komme din stress til livs?

"Jeg føler, at jeg var ret åben om det; sagde det højt og sagde fra. Men mine to bedste veninder lavede også en slags intervention. ”Du siger aldrig nej til noget, men du er kun social i arbejdssammenhænge. Du er ikke sammen med nogen, når du ikke arbejder, og du virker ikke lige så nærværende, som du plejer,” sagde de."

Det var det wakeupcall, Janka havde brug for. Hun begyndte at sætte grænser. Ikke bare for det krævende, sociale arbejde men også for den allestedsnærværende telefon. Hun købte et gammeldags vækkeur, så telefonen kom ud af soveværelset. Hun indførste skærmpauser, hvor telefonen røg på flyfunktion og blev deponeret i en skuffe.

Hun begyndte at gå til psykolog, og hun praktiserede livsstilsguruen Wim Hoffs tips til at lave åndedrætsøvelser og tage iskolde styrtebade. Og så meldte hun fra. Fra til modeuger og awardshows, når det ikke føltes rigtigt.

"Det er en vanskelig balance. For mit brand er også at være en glad, energisk og farvestrålende profil med armene i vejret og klar på fest. Jeg er en offentlig person, og jeg kan ikke gemme mig væk, når jeg går på gaden. Men jeg øver mig i at turde sige højt: ”I dag er er det slidsomt at være Janka”."

"Min psykolog siger, at jeg har trænet min psyke så hårdt, at jeg næsten har vænnet mig af med at hvile. Det er alle os ”ja-mennesker”, der brænder ud. Og jeg har sagt ”ja” til for meget. Hele tiden pakket en kuffert, rejst ud, pakket kufferten om og rejst afsted igen."

"Men efter den seneste Copenhagen Fashion Week lod jeg kufferten stå i tre uger, uden at jeg pakkede den ud. For jeg skal øve mig i ikke at rydde op og gøre mig klar til det næste – det hele behøver ikke være så bloody perfect hele tiden."

Det sure med det søde

"For mig er det stadig fantastisk, at jeg kunne gøre min hobby til mit levebrød. Jeg er vokset op i en lille by med 15.000 indbyggere, og lige pludselig er jeg en af de 600 mennesker i verden, der bliver inviteret til de største modeshows," siger Janka og smiler, mens hun holder glasset op som en lille skål.

"Men der er også mange spidse albuer, så man skal passe på sig selv. Heldigvis laver mine fire bedste venner det samme som mig, så vi prøver at inkludere hinanden. Hvis én er inviteret til en forretningsfrokost, inviterer hun de andre med. Når jeg ser på nogle af de udenlandske influencere, der altid rejser alene, tænker jeg: ”gud, hvor kedeligt”. Hvis du skal klare det i denne her branche, så er det vigtigt, at du har dit eget lille crowd; nogen der vil hjælpe dig, støtte dig og heppe på dig."

Hvad er det sværeste ved jobbet?

"Du bliver ofte dømt meget hårdt. Mere i Norge end i Danmark, oplever jeg. Her er mode jo en kæmpe eksportvare, og I har respekt for designtraditionen, men i Norge er der mange, der tror, at man ikke har en uddannelse, og det bare er noget, enhver kan blive."

"Men jeg er altså uddannet journalist, jeg har masser af erfaring fra tv-branchen, og jeg arbejder professionelt på alle mine platforme. Jeg ved noget om det, jeg laver. Janteloven er desværre ikke kun en dansk ting – den er udbredt og rodfæstet i hele Skandinavien."Janka kan derfor heller ikke uforbeholdent anbefale andre – slet ikke sine børn – at følge i hendes fodspor.

"Undervisningsministeriet i Norge ville lave en uddannelse, der kunne klæde influencere på, fordi der er så meget, du skal kunne udi jura, økonomi, strategi, foto og markedsføring for at gå denne vej. De kom til mig og ville have mig til at hjælpe dem med at udforme den – men det kunne jeg mærke, at jeg ikke kunne være med til. Det er et stort og voldsomt arbejde, og jeg ved simpelthen ikke, om det er noget, jeg vil promovere," siger hun.

"Min datter sagde for nylig til mig: ”Mange af mine venner vil lave det samme som dig, men det vil jeg ikke, for du arbejder alt for meget.”"

"Mit liv ligner måske en drømmetilværelse, men der er så meget, som man ikke ser – alle de timers arbejde, der kan ligge bag et enkelt billede. Omvendt har jeg mødt så mange fantastiske mennesker, haft store oplevelser, og der er aldrig to dage, der er ens. Men det er et arbejde."

"For 10 år siden var der mere fest og gang i den; men nu er det professionelt, og ingen drikker sig fulde eller fester, for vi er på arbejde fra morgen til aften. Og derfor nyder jeg også sådan at komme hjem til min familie, min hverdag og mit joggingtøj."

Og det skal hun også lige om lidt. Hjem. Det lille glas vin er drukket, dagens arbejde er slut, og Janka skal hjem og slukke telefonen, træne og passe godt på sig selv igen.