Sælger tynde modeller bedre?
Smalle hofter og tændstikben er alt andet end et sjældent syn i modeverden. Et faktum, der ofte har vakt debat ud fra den begrundelse, at det påvirker kvinders selvopfattelse negativt og skaber et fordrejet ideal of kvindekroppen.
I den sammenhæng har både modeskabere og modelbureauer bidt fra sig. De ønsker ikke at blive gjort til syndebukke for lidelser som fx spiseforstyrrelser, for - som argumentet gang på gang lyder - er den slags et generelt samfundsskabt problem.
De seneste år har da også budt på særligt mange initiativer i forhold til at understrege budskabet om, at der ikke er tale om en ’survival of the thinnest’-æstetik i industrien. Danish Fashion Institute udgav fx et etisk charter i 2007 med guidelines til modellers størrelse » ud fra grundtanken om at ingen - hverken publikum, modeskabere eller andre - ønsker at se skeletter på catwalken.
Alligevel er det næppe en hemmelighed, at slanke og gazellelignende kroppe er et udbredt ideal i branchen. Men det er højde på den anden side også - modeller bliver ganske enkelt udvalgt efter andre anatomiske parametre end gennemsnitskvindekroppen. De er modeller og ikke almene. Dertil kommer ikke mindst, at flertallet af modeller er teenagere, når de starter i branchen, og således ikke har færdigtudviklede kvindelige former.
Eurowoman vil gerne vide, hvad du tænker om dette.
Skal modebranchen tage mere ansvar i forhold til at skabe et nuanceret skønhedsbillede? Og ikke mindst: Tror du, at tynde modeller sælger en vare bedre end modeller, der ligner gennemsnitskvinden?
Skriv din holdning i kommentarfeltet her på siden.
