Anna Reinholdt
SPONSORERET indhold

Anna Reinholdt: ”Jeg brugte rigtig meget af det her, da jeg var yngre”

Hun elsker langsomme rutiner, matcha-te, en grundig gua sha-massage og en let, frisk makeup. Og så eHun elsker langsomme rutiner, matcha-te, en grundig gua sha-massage og en let, frisk makeup. Og så er influencer Anna Reinholdt vild med sin kærestes parfume, at danse sig smuk og den måde, hendes krop ser ud på netop nu, hvor den er hjem for et barn.

Af:: Sine Gerstenberg Foto: Privat
26. okt. 2022 | Mode | ALT for damerne

Min morgenrutine består af… først at lave morgenmad til familien. Når min søn Bobby vågner, løber han ud i køkkenet; han er altid sulten. Når vi alle har spist, skal Bobby afsted i dagpleje. Når det er mig, der afleverer, foretrækker jeg at aflevere Bobby iført mit nattøj og så tage hjem bagefter og gøre mig klar til dagen; det føles mere harmonisk og roligt. Så kan jeg også drikke en kop te eller matcha i ro.

At pleje min hud betyder… velvære for mig. Jeg nyder virkelig mine beautyrutiner. Masserer altid hele min krop ind fra top til tå hver eneste dag. Jeg elsker min gua sha og ser det som den rene selvforkælelse at tage mig tiden til at massere mit ansigt eller krop.

Jeg lægger makeup, når… jeg har lyst. Jeg elsker makeup og har brugt rigtig meget af det, da jeg var yngre. Jeg synes også, at jeg er ret god til det og elsker at gøre lidt ekstra ud af mig selv i ny og næ, når humøret er til det. Jeg bruger en let concealer, bronzer og en peachy blush og elsker smukke, velplejede bryn og bukkede øjenvipper uden mascara.

LÆS OGSÅ: Szhirleys bedste skønhedsråd: ”Lad være med at sammenligne dig med andre”

Derefter kommer læbepomade og tandbørstning. Jeg børster altid mine tænder, inden jeg skal ud, for det betyder så meget for det samlede indtryk, synes jeg.

Jeg plejer mit hår med… så lidt som muligt. Jeg vasker det hver fjerde dag, kommer kun sjældent lidt olie eller hårkur i og går til frisøren hver tredje måned. Hun giver det en nærende hårkur og klipper mine spidser. Mit hår skal helst kræve så lidt af mig som muligt.

Hvis jeg kunne sige en ting til mine medsøstre, ville det være… at du er helt perfekt, som du er. Vi bruger så meget tid på at sammenligne, men det er der slet ingen grund til, for der er ingen i denne verden som dig. Den tanke giver mig selv ret meget ro i maven. Og gåpåmod. Tænk at der virkelig ikke er nogen anden som mig på denne klode. Det er vildt. Vi kan i sandhed skrive vores egen historie.

Den bedste duft for mig er… lige når jeg er kommet ud af badet, helt ren, neutral og blød. Jeg elsker også min kærestes parfume fra Le Labo, som hedder Santal 33. Jeg har selv brugt den samme parfume, siden jeg var 16.

LÆS OGSÅ: Nanna Schultz: "Løb ud af det solarie nu!"

Narciso Rodriquez. Jeg elsker den, men bruger den nok kun omkring fem gange om året. De sidste mange år har jeg været meget sensitiv overfor dufte. Hvis jeg bruger parfume, er det kun et enkelt sprøjt og kun på tøjet.

Når jeg skal have smilet frem, lytter jeg til… ”Hustle” med Teni. Den giver mig altid lyst til at danse og bevæge min krop!

Hvis min hud slår ud, er mit trick at… give den ro, bruge så få produkter som muligt og skifte sengebetræk ofte.

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået… fik jeg af min veninde, og det var, at jeg skinner smukkest, når jeg har det godt. Derfor prioriterer jeg tid til terapi – både for hovedet og kroppen. Det giver mig ro og skaber balance.

Det skønhedsråd, jeg ville give til mit unge jeg, er… at du er i lige præcis den krop, som du skal være i, find ro og omsorg for den og din hud. Den vigtigste næring kommer indefra. Elsk dig selv. Drik vand. Sig fra. Sig til. Bevæg din krop nydelsesfuldt. Nyd livet.

LÆS OGSÅ: Isabelle Laurés dupper ansigtet med et helt særligt "produkt": "Jeg tager tilløb de dage, jeg skal bruge det"

Det sted, jeg er i livet netop nu, er… fantastisk, spændende, udfordrende, nydelsesfuldt, sårbart, sorgfuldt, kærligt og så meget mere.

Nutidens skønhedsideal er… i mine øjne at vælge sig selv til. At vælge at skabe et godt liv for sig selv. At passe på sig selv. Nære krop og sind. Det er blevet mere ”in” at være sund. At arbejde med sig selv. Være sårbar. Det er så smukt og befriende.

Jeg føler mig smukkest, når… jeg danser med lukkede øjne i min stue. Eller når jeg er gravid. Jeg elsker virkelig min krop, når jeg er gravid. Den er så ufatteligt smuk med den store, voksende mave. Og min hud stråler.

Anna Reinholdts favoritter:

MommyandMe.jpgTil mor og mini

Den er så vanvittigt god til rød numse og irriteret hud. Mommy and me, Rudolph Care, 395 kr.

green-deo.jpg

Naturlig deo

Min yndlingsdeodorant køber jeg hos Ara’kai i København K. Den er vegansk, grøn og helt naturlig. No. Green Deodorant, Corpus, 185 kr.

purely-professional-shampoo.jpg

Rent og effektivt

Jeg er loyal og trofast fan af de rene, effektive hårprodukter fra Purely Professional. Shampoo no 5, Purely Professional, 185 kr.

TROMBORG LEMON GRASS.jpg

Himmelsk duftende hud

Den gør min hud så blød og dufter himmelsk. Body Salt Scrub Lemon Grass, Tromborg, 340 kr.

Naturligolie.jpg

Hverdagsfavorit

Økologisk Kropsolie, Naturlig Olie, 325 kr.

Anbefalet til dig