Søren Vester og kolonihavehus

Fra dræbersnegle til oprydning og mini-huse: Her er årets 10 mest læste boligartikler

På listen over årets mest læste boligartikler finder du bl.a. tips til at få bugt med skadedyr, råd til at sortere dine køkkenskabe og historier om kvinder, der er flyttet i såkaldte tinyhouses.

alt.dk logo

Hvilke artikler klikkede I mest på i 2025, når det gælder boligindhold? 

Vi har samlet en liste over de 10 mest læste artikler, så du kan læse – eller genlæse – nogle af de gode historier.

1) Oprydningsekspertens klare råd: Her skal du starte med at rydde op i dit hjem

Bunker af uspecificerede papirer på både sofabordet og spisebordet, et klædeskab fuld af tøj, du aldrig bruger, og et par poser med flaskepant på køkkengulvet. Lyder noget af det bekendt? Så får du her oprydningsekspertens råd til, hvor du skal begynde med at tage fat.

2) Èn fejl ser Marianne Gammelgaard ofte i danskernes køkkener: ”Det fungerer jo kun på Instagram”

I et forsøg på at skabe orden i køkkenskufferne, begår mange danskere den samme fejl, som ”Vi drukner i rod-” eksperten Marianne Gammelgaard har bidt mærke i. Men heldigvis har hun også et råd til, hvordan man kan rette op på problemet.

3) Louise satte 20 ”snobber” til salg på Instagram – næste morgen lå der 1.900 henvendelser

Fascinationen af fine damer har fulgt Louise Møldrup, siden hun som barn besøgte Magasins parfumeafdeling. Senere mødte hun snobberne i hjemmeplejen, og nu har hun skabt et helt univers af sure, krukkede damer – ud af ler og humor.

4) Er det en god idé at flytte i noget mindre, når børnene er flyttet? Få ekspertens råd

For stort, for dyrt, for upraktisk. Mange bliver som ældre boende i et ”unødigt” stort hjem og tænker længe over, om de skal flytte. Men vent ikke for længe med at tage beslutningen – ellers stiger risikoen for, at du ikke længere har energi til at finde dig til rette i dit nye hjem.

5) Skægkræ: Sådan får du bugt med det lille skadedyr

Selvom de ikke syner af meget, så kan skadedyret skægkræ, der minder om de små sølvfisk, gøre stor skade og være svære at komme af med, hvis de først er flyttet ind i din bolig.

6) Søren Vester klar med gode råd mod dræbersnegle: ”Det fungerer bare”

Ifølge designer og havemand Søren Vester er der flere ting, du kan gøre for at beskytte din have mod en slimet snegleinvasion – men der er også flere ting, du absolut ikke bør gøre.

7) De fleste gør dette, før de får besøg – "mit råd er: lad vær!"

En ny undersøgelse viser, hvad dine gæster er mest optaget af – og det er ikke, at det roder, som man ellers forestiller sig.

8) Denne plante vil du IKKE have i din have

"Rædselsukrudtet" kan blive over tre meter højt og er næsten umuligt at slippe af med. Eksperterne kommer med råd til, hvordan du kan bekæmpe den.

9) Line bor på blot 16 kvm i Djursland: Se hendes fantastiske "minihjem"

På en idyllisk skovgrund på Djursland har Line kørt en husvogn i stilling, og i ly fra vind og vejr er det, der startede med at være en gammel bådvogn, blevet til et fantastisk minihjem med alle moderne faciliteter.

10) Efter et voldsomt uheld måtte Lærke lægge sit liv om – i dag bor hun på 14 kvadratmeter

Lærke kunne arbejde solen sort som revisor, men da hun fik en hjernerystelse, var karrieren forbi. I dag bor hun på Fyn i et selvbygget hus på 14 kvadratmeter og har skabt et liv, hvor arbejde, ting og penge betyder mindre end nogensinde.