Sisse Sejr-Nørgaard
SPONSORERET indhold

Sisse Sejr-Nørgaard: "Jeg bakser lige lidt med at føle mig smuk for tiden"

Hun falder for hårpleje, der lover skinnende lokker, og kan stadig lade sig besnære af produkter, der garanterer masser af fugt og ingen mislugt. Men inderst inde ved Sisse Sejr-Nørgaard godt, hvilke skønhedstricks der virker allerbedst: et vinterbad med familien eller en løbetur i regnvejr.

Af:: Sine Gerstenberg Foto: Privat og PR
30. mar. 2022 | Mode | ALT for damerne

Min morgenrutine består af… kaffe. Jeg kan intet eller noget, før jeg har en kop kaffe i hånden. Jeg ved godt, at det er en kliché, men vi har konstateret herhjemme, at det er en afhængighed på kanten af en slags syge. Vi taler ikke engang god kaffe, jeg kræver ikke en lækker hjemmeristet, økologisk, fairtrade espresso serveret med flot biodynamisk fed mælk. Jeg skal bare ha’ en neskaffe, tak.

At pleje min hud betyder for mig… helt ærligt ikke det store. Det burde det gøre – i og med jeg skal bo i den resten af mit liv. Hvis den fejler noget, så går jeg til lægen, er der en bums, tænker jeg, min cyklus fungerer, ser den træt ud, så har jeg Hyaluronic Ocean Serum fra Raaw. Jeg bruger en bodylotion fra Ecooking for ikke at tørre ud.

LÆS OGSÅ: "Mit bedste skønhedstip har jeg fået af min farfar"

Min makeuprutine er… et langt intenst blik i spejlet og en rullen med øjnene. Inden nedlukningen havde jeg kørt den samme rutine siden 2013, hvor en meget skøn dame fra DRs makeupafdeling gav mig nogle fif. Dengang brugte jeg Benefits faceprimer, Jane Iredales pudder, lidt rouge til kindbenene og så lidt til øjnene. I dag: mascara – p.t. Hypnôse fra Lancôme – og sådan en øjenbrynsfætter fra Benefit. Jeg lægger makeup, når jeg skal noget, hvor jeg føler, den skal have lidt ekstra. Hvilket de sidste par år har været aldrig. I dag kan min makeup godt strække sig et par dage i ansigtet, fordi … baby.

Jeg plejer håret med… alt, der lover mig flot, skinnende hår. Det viser sig, at der er en del løgn i shampoo-branchen. Men Davines OI-serie er hurra! Shampoo, hårkur, all-in-onemilk og olie. Indtil videre er det den serie, som har været længst hos mig foruden Morrocan Oil. Den dufter også godt.

Den bedste duft er… sådan en, som lægger sig op ad et menneske og bliver til ét med personen. Jeg har brugt Ralph Lauren Blue i 20 år – ikke den nye, som er helt forfærdelig, men den gamle. Den er umulig at få fat i udover i USA, men så skal jeg betale ufatteligt meget for den, og det er jeg for jysk til. Så jeg panikker lidt over ikke at have ”min duft” længere.

LÆS OGSÅ: Katrine Drost Lewinsky: "Det gør min skønhedsrutine lysår hurtigere"

Hvis min hud slår ud, er mit trick at… tage det med i en story på Instagram. Hvis jeg så møder nogen, så er der en lille chance for, at vi allesammen ved, at jeg har en enorm bums. Jeg har italesat det, så behøver jeg ikke tænke over det. Jeg ved godt, at det er lamt. Men så er det ligesom bare sådan end of story. Andre har også bumser nogle gange. Og så er øvelsen ellers ikke at gøre noget ved den. Det er bare en bums, ikke et ”fashion fail”.

Det bedste skønhedstip nogensinde… fandt jeg ud af med alderen, og det handler om at have det godt. Ikke at bruge tid og penge på alle mulige produkter, som enorme virksomheder mener, gør mig smukkere. Jeg skal derimod bruge tid og penge på at have det sjovt, spise godt og gå lange ture. Tid brugt på alt det, der for alvor gør mig glad, for når jeg smiler, så ser jeg smuk ud, har jeg fået at vide.

Altså don’t get me wrong, jeg handler stadig alt muligt i panik for at undgå at lugte og tørre ud, men jeg har det bedre, når jeg har været ude og vinterbade med familien eller løbet en tur i regnvejr, end hvad alverdens produkter kan gøre for mig.

Hvis jeg kunne mit teenage-jeg et skønhedsråd, ville det være… bare fortsæt med at bruge tid på det, som du har lyst til, men lad være med at ryge. Det er overhovedet ikke sejt.

LÆS OGSÅ: Marie Holm: "Det ændrede mit læbestiftgame betragteligt"

Jeg føler mig smukkest, når… jeg har fået et bad og fået trænet eller gået en lang tur. Så har jeg det godt med mig selv. Og det er lang tid siden, så jeg bakser lige lidt med at føle mig smuk for tiden. Men altså, kommer tid, kommer træning.

Sisse Sejr-Nørgaards favoritter:

Lancome-Mascara-Hypnose.jpg

Hverdagsfavorit

Hypnose Mascara 01 Noir, Lancôme, 260 kr.

bodylotion-parfumefri.jpg

Drøj og dejlig

Jeg har brugt mange forskellige lotioner fra alle mulige dyre som billige mærker, men den her har været hos mig i nogle år nu. Den er drøj, dufter skidegodt og er ikke fyldt med alt muligt gejl. Bodylotion, Ecooking, 230 kr.

hyaluronicSerum.jpg

Venindens vidunder

Som journalist føler jeg, at jeg skal varedeklarere, at Trice, som står bag Raaw, er min gode veninde. Men hun – og dette serum – er altså et mirakel for min hud. Hyaluronic Ocean Serum, Raaw by Trice, 600 kr.

Cleansing micellar water.jpg

Opfriskeren 

Når jeg lige kører den her over ansigtet efter en lang dag, så dufter jeg godt, ser ren ud og føler mig opfrisket. Så den bliver ved med at lande i kurven. Micellar Water, Karmameju, 160 kr.

Maybelline-Lip-Color.jpg

Rødt hit

Føler jeg, at jeg ser ekstra træt ud, så ruller jeg ud med en rød læbestift. Denne kan vitterligt ikke smitte af eller forsvinde. Vidunderprodukt! Lip Color Super Stay Matte Ink, Maybelline, 90 kr.

davines.jpg

Alt hvad håret forlanger

Olien samler spidserne og får håret til at se sundt ud, og hele serien dufter forrygende. Jeg forlanger ikke mere. Oi Oil, Davines, 330 kr.

Anbefalet til dig