Morgenmad med Kim Grenaa og Uffe Buchard

Foto: Tine Bek Kreativ direktør i Grenaa Creative og Grenaa Creative Living, Kim Grenaa, 48, (tv.) og kreativ direktør i Darling Creative Studio, Uffe Buchard, 55, på Cadence i Carlsberg Byen i København

Morgenmad med Kim Grenaa og Uffe Buchard

Uffe Buchard og Kim Grenaa: ”Hvis dit liv starter udfordrende, er der to veje, du kan gå”

Bedstevennerne med efternavnene Grenaa og Buchard har kendt hinanden siden 1994 og har sågar været moderedaktører på Eurowoman back in the day. Nu sætter de punktum for deres samarbejde ved at udgive det sidste nummer af DANSK Magazine, der har 20-års jubilæum. Og så træner de på livet løs og vil dø på Hotel Ritz i Paris.

Hvordan starter en god dag?

Kim: “Jeg træner om morgenen fem dage om ugen, så jeg får gjort noget ved min krop og får gode ideer. Jeg har ADHD, så det er også en rigtig god måde at få brændt en masse energi af, så I andre bedre kan holde mig ud resten af dagen.”

Uffe: “Vi er mange, der er glade for den morgenrutine, Kim har… Jeg er inkarneret B-menneske, men jeg er til gengæld også stenbuk, så jeg har en jernvilje. Derfor står jeg op klokken seks hver morgen og træner. Det er ikke, fordi jeg elsker det. Det kommer af nød. Sådan en krop laver jo ikke sig selv.”

LÆS OGSÅ: 4 kendte: Derfor er dette mit yndlingssmykke

Sundhedsapostle! Ikke noget med at spise wienerbasser efter træning?

Kim: “Jo, jo! Jeg har aldrig været på kur. Jeg træner, så jeg aldrig behøver at tænke over, hvad jeg spiser.”

Uffe: “Jeg kan ikke prale af, at jeg aldrig har været på kur. Men jeg har aldrig været så sur og grim, som da jeg var på en seks ugers kur. Når jeg træner, kan jeg spise de kager og drikke det hvidvin, jeg vil.”

I har 20-års jubilæum som grundlæggere af magasinet DANSK og har arbejdet sammen i 30 år. Hvordan er jeres relation?

Uffe: “Jeg kalder Kim for min bror. Vi har hinandens ryg til enhver tid. Rent arbejdsmæssigt har vi udviklet os i forskellige retninger, og hvis du ikke lukker nogle døre, kan du heller ikke åbne nogle nye. Men vi vil altid holde fast i vores værdifulde venskab.”

Kim: “Vi tør sige hinanden imod. Det er sundt.”

Uffe: “Jeg er kommet dertil i livet, hvor du ikke bare får en ny ven, som du har 30 års historie med. Kim er altid med mig, jeg har ham siddende som en papegøje på skulderen. Jeg ved præcis, hvad han vil sige til mig i alle situationer. Den slags venskab får du ikke bare på en eftermiddag med én, du har mødt til en gadefest.”

Hvorfor var modebranchen et godt sted for jer at være, da I startede?

Kim: “Uffe er fra Sønderjylland, og jeg er fra Vangede, og de mennesker, der skulle have set os, da vi var børn, så os ikke. At komme ind i modebranchen og lave det, vi har gjort, har været bedre end terapi. Det kan virke overfladisk, men det er jo ikke moden, jeg taler om. Det handler om de projekter, vi har lavet, og at vi er blevet anerkendt for dem, også internationalt. Det er vi taknemmelige for.”

Uffe: “Selvfølgelig har vi knoklet, og jeg tror da også, at vi er dygtige til det, vi laver. Vi har været meget grænsesøgende. Men du har ret i, at det har betydet meget for vores selvtillid at have den legeplads at boltre os på.”

Hvad har drevet jer?

Uffe: “Det har været en kontinuerlig opbygning af troen på mig selv. At turde blive vildere og mere modig og stille krav til dem, jeg arbejder sammen med og blive mere og mere ambitiøs.”

Kim: “Hvis dit liv starter udfordrende, er der to veje, du kan gå. Du kan blive offer eller kriger. Det kan godt være, at du som offer får opmærksomhed, men det fører ingen steder hen. Der er jo en drift i, at der er noget, vi vil bevise. Dem, der ikke troede på os, skulle se, hvad vi kunne.”

Uffe: “Vi fandt tidligt ud af, at det der med at græsset altid er grønnere på den anden side, er noget bullshit. Græsset er grønt dér, hvor du vander og gøder det. Så gror det dig over ørerne. Det handler om at have vilje til at give den en ordentlig skalle!”

Hvordan var jeres første møde?

Uffe: “Jeg så Kim i en hotellobby i London. Han havde et Vivenne Westwood-jakkesæt på, som var det hotteste i 1994. Jeg anede ikke, hvem han var, men han var meget pæn, og jeg var meget fascineret af det jakkesæt. Jeg flirtede på livet løs.”

Kim: “På det tidspunkt var jeg kæreste med en pige, så jeg bed ikke på. Men da vi holdt DANSK-fest i sommer, havde jeg jakken på. For hvad er det, vi skal med moden? Vi skal opdage hinanden! Uffe og jeg havde aldrig mødt hinanden, hvis ikke det havde været for den jakke.”

Uffe: “Hvis der ikke er krymmel på softicen, er det ikke sikkert, at man gider spise den.”

LÆS OGSÅ: Josephine Mai: "Det er guds gave til farvet, afbleget og slidt hår"

Hvis I skulle give hinanden ét godt råd?

Kim: “Tæl til 10.”

Uffe: “Til 10? Det var ikke meget!”

Kim: “Du har den her meget hidsige side, og jeg synes, det går mest ud over dig selv, for det er hårdt for dig at være så hidsig. Vi var engang i Paris, hvor vi boede på Hôtel de Crillon på Concorde-pladsen. Jeg vil slet ikke sige, hvad det koster, og så glemte de at gøre rent… Den måde, du blev vred på, var næsten hårdere for dig end dem på hotellet.”

Uffe: “Jeg tror også, at det var hårdt for hoteldirektøren… I bund og grund er jeg jo italiener.”

Kim: “Hvad siger du så til mig?”

Uffe: “Du er for hård ved dig selv i forhold til alder, krop og karriere. Nogle gange må du godt læne dig tilbage, klappe dig selv på skulderen og sige: “Jeg er sgu god nok.” For det er du.”

Hvor er det bedste sted i verden at spise morgenmad?

Uffe: “Hôtel Ritz i Paris. Det er beyond. For mig har det været et livsmål at kunne arbejde mig op til at få en lillebitte flig af den type luksus. Det er helt åndssvagt, men det er, fordi jeg kommer ud af fucking nothing. De første 18 år af mit liv var jeg ikke på ferie, der gik jeg bare rundt i haven. Så en gang imellem tager jeg til Paris og på Hôtel Ritz, og morgenmaden med klavermusik og alle aviser i hele verden går lige i hjertekulen på mig. Jeg kan godt forstå, at Coco Chanel valgte at dø på det hotel. Det tror jeg måske også, bliver min skæbne.”

Kim: “Jeg bor tæt på Frama-cafeen Apotek 57 ved Nyboder, og for mig er det virkelig en luksus at tage derhen med en ven og spise en bolle med ost.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Træning og Karriere