Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Prada åbner butik i København
Foto: James Cochrane og Prada

Prada åbner butik i København

Verdens modigste modehus opfordrer kvinder til at turde mere

I mere end 30 år har Prada designet tøj, der vækker opsigt i samtiden og nikker mod fremtiden. Verdens modigste modehus opfordrer ikke blot kvinder til at turde lidt mere, men giver også kunsten plads, så den kan blive set. Nu åbner Prada butik i København.

Vi skal ned i gulvhøjde, og nej, det er ikke sko, vi skal kigge på. Det er strømperne. De små skolepigestrømper. De transparente, ribbede og knælange strømper, der åler om anklen. De bittesmå sokletter, der blot dækker hæl og tå. De tykke, uldne sokker. Tennisstrømper og strømper, der har fået et ekstra par strømper uden på sig. Alle på catwalken, fra 1994 til i dag, i flade sko, grove sandaler eller støvler, så de kan ses. Det er kreativ direktør Miuccia Prada, der siger, at strømperne har fortjent opmærksomhed, og vi lytter. For den kvinde kan om nogen få os til at synes, at det, der umiddelbart er dårlig smag, er god stil.

- Jeg kan godt lide ironien i mit arbejde. Det handler om, hvad jeg kan lide, om hvad der er trendy, og hvad der ikke er trendy, siger Miuccia Prada i pragtbogen Prada.
Sådan har det været, siden hun i 1984 begyndte at designe sorte nylontasker, da alle luksusdyrene kun ville have læder.

- Jeg havde lyst til at lave noget, der var nærmest umuligt, at få nylon til at blive en luksusvare. Det gav umiddelbart god mening, for hvis du tænker over det, er der i dag sort nylon over det hele, siger Miuccia Prada i bogen.

LÆS OGSÅ: Vi byder sæsonen for bare ben velkommen: 19 fine forårskjoler til varmere vejr

Miuccia Prada har altid eksperimenteret med sine design. Fx den gennemsigtige regnfrakke fra 2002, der blev farvemættet, når den blev våd. Da hun i 2011 kombinerede bolsjestriber i klare farver med pels i grøn og pink. Det hvide skørt med kysmunde fra 2000. Og senest dette forår, hvor det er den smånørdede bedstemor-chikke type, der går forrest. I stribede og ternede sæt med små jakker og kjoler med lav talje, der minder en god del om 70'er-tapet og en smule om sci-fi.

- Prada er kompromisløst og går altid forrest i forhold til trends, samtidig med at de bevarer deres italienske arv og gør en dyd ud af håndværket. Prada udfordrer én. I 2004 lavede de en kollektion med batik. Alle tænkte: "Batik?!", men sekundet efter drømte vi alle om et Prada-batikskørt, siger As Øland, der er kreativ chef i Dansk Mode & Textil. As har, efter eget udsagn, været besat af Prada. Så besat, at det var det første ord, hun lærte sin lillesøster Nanna Øland alias sangerinden Oh Land.

Godt design forstyrrer
Uanset hvilken streg Miuccia Prada tegner, er den altid feminin, og der ligger altid et stramt koncept bag kollektionen.

- Når jeg arbejder, siger jeg altid: "Ja, det er smukt, men who cares?" Først og fremmest skal mine kollektioner have et koncept. Men transformationen af konceptet til virkeligheden er det hårde arbejde. Og det er kedeligt og svært. Kjolen skal repræsentere konceptet, men hvordan gør vi det, har Miuccia Prada sagt i et af sine sjældne interview til The Independent i 2015.

Ja, hvordan gør hun det, hende Miuccia Prada? Hvordan kan hun gang på gang blive ved med at finde på quirky kollektioner, som rammer et bredt publikum?
"Da jeg startede, hadede alle det, jeg lavede, undtagen et par få kloge hoveder. For mit design var ikke noget for klassiske kvinder, det var for forstyrrende for dem. Og for de super trendy avantgardister var det for klassisk. Jeg kan godt lide at bevæge mig i et rum, hvor jeg ikke pleaser nogen. Der er altid noget forstyrrende over det, jeg laver. Det er sådan, jeg er, og det er det, jeg selv godt kan lide," sagde Miuccia Prada til The Independent i 2015.

Kvinder er blevet mere end vant til Miuccias design, de drømmer om det og vil gerne klæde sig i det. Men det kræver lidt mod.

- Silhuetterne er flatterende for både yngre og ældre kvinder. Du skal bare være indstillet på at bære noget, der er vovet. På den anden side, og det er en af Pradas hemmeligheder, er der så meget nostalgi omkring designet, at selv om nederdelen er transparent, er læderjakken så tilpas bedstemoragtig og cardiganen så tilpas oversize, at det vil balancere outfittet. Quirky, intellektuelle, kunstneriske kvinder er Prada-kvinder, siger Veronika Heilbrunner, medstifter af det internationale modesite Hey-woman.com og inkarneret Prada-fan.

Modet til at bære Prada handler om at turde være først med det, alle andre, designere såvel som modeentusiaster, først vil klæde sig i om et par sæsoner.

- Prada hviler aldrig på laurbærrene og gentager ikke deres succeser, men tænker hele tiden mode i en ny retning. Miuccia er en kvinde med visioner. Hun kan se, hvad der rykker, længe inden alle andre. Hun skaber trends og nye retninger, som alle andre før eller siden vil følge, understreger Veronika Heilbrunner.

Kommunist og mimer
Miuccia Pradas morfar hed Mario, og han var, som navnet antyder, også italiener. Han startede Prada i 1913 i Milano med en butik i en shoppingarkade, hvorfra han solgte kufferter, tasker, bælter og andre lædervarer i det teksturerede Saffiano-læder, han havde udviklet, og som stadig bliver brugt. Det var lige noget for italienerne og særligt dem, der var lidt fine på den, så i 1919 blev Prada officiel leverandør til den royale italienske Savoy-familie og fik dermed retten til at inkorporere Savoy-husets våbenskjold og knyttede reb i logoet. Marios datter, Luisa, tog over og styrede Prada i 20 år, indtil hendes datter, den modeelskende og vintagebærende Miuccia, der er døbt Maria Bianchi, fik ansvaret for modehuset i 1978.

- Jeg har altid accepteret min egen kærlighed til tøj, men jeg havde ikke lyst til at gå ind i modebranchen. Jeg gjorde det alligevel, fordi jeg tænke, at jeg nok ville kunne lide det. Og det betød mere, end at jeg teoretisk set ikke kunne lide at arbejde med mode, har Miuccia sagt til The Independent.

Det lå slet ikke i kortene, at Miuccia Prada skulle blive en af verdens mest anerkendte modedesignere. Miuccia læste en ph.d. i statsvidenskab på universitetet i Milano, var medlem af det italienske kommunistparti og selverklæret feminist. Og som om det ikke var alternativt nok, brugte Miuccia også fem år på Milanos Piccolo Teatro, hvor hun i fem år øvede sig i at mime. Ikke desto mindre valgte hun at bruge sine kreative kræfter i familiefirmaet Prada, hvor hun hjalp sin mor med at designe tasker. En dag i 1977 var de to på lædermesse, og Miuccia mødte en mand, der havde en stand med læder. Patrizio Bertelli hed han, og han begyndte at levere læder til Prada-foretagendet. Men han skulle vise sig også at være leveringsdygtig i en virkelig god forretningsplan – og kærlighed.

For da Miuccia overtog firmaet året efter, udpegede hun Patrizio til at være forretningsleder for virksomheden, og 10 år senere blev de gift og har i dag to børn.
I de seneste 37 år har de styret modehuset sammen. Miuccia som den kreative, Patrizio som den forretningsdrivende.

Miuccia har sagt, at Patrizio er langt mere avantgardistisk, end hun selv er. Det var ham, der skubbede hende ud i at designe kvindetøj, som for første gang blev vist på catwalken i 1988, og ham, der fik hende til at designe herretøj, som blev lanceret i 1995. To år forinden kom Pradas legesyge lillesøster Miu Miu til verden. Det var Miuccias kælenavn, da hun var lille. I 1993 var Prada mere minimalistisk og knap så farverigt og sprælsk, som de havde været de seneste 10 år. Derfor var der brug for en kreativ legeplads, hvor alle de krøllede ideer kunne blive udfoldet til kvinden, der gerne ville klæde sig fint på og vække opsigt.

Siden har Miu Miu været den italienske rebel, der har krævet stor opmærksomhed med iøjnefaldende kampagner, pastelfarver, lak, hanefjedstern og kæmpe krystaller. Til Prada Group-imperiet hører desuden skomærkerne Church's og Car Shoe samt den ikoniske café Marchesi 1824, der nu i 192 år har serveret panini og morgenmads-polenta. I 90'erne var Patrizio ellers en indkøbslysten herre, der opkøbte Helmut Lang, Jil Sander, Azzedine Alaïa og en del af aktierne i Fendi, men de blev siden solgt fra.

Kunst til folket
Og nu rykker vi op til taljen. For én ting er Pradas hyppige brug af strømper. Noget andet er nederdelene, som hver sæson får en plads på podiet og efterfølgende i kvinders liv. De brusende. De slanke. De klokkeformede. De plisserede. Men sjældent kortere end til knæet. Miuccia designer tøj til tækkelige kvinder, der ved, at sensualitet ikke drejer sig om at vise hud, men om at bære sig selv og tøjet stolt og med charme. Det kommer til udtryk i nederdelene, der er blevet så vigtig en del af Pradas dna, at de fik deres egen omrejsende udstilling, Waist Down. Udstillingen, der viste Pradas skørter fra begyndelsen af kvindetøjets tilblivelse i 1988 og op igennem årene, startede i Tokyo i 2004 og flyttede siden til Shanghai, New York, Los Angeles og Seoul.

I 2012 var der på The Met i New York også en stor udstilling med Miuccia Prada selv og hendes afdøde italienske designerkollega Elsa Schiaparelli, hvor deres design spejlede sig i hinanden. For Miuccia og Patrizios verden drejer sig i lige så høj grad om kunsten som om moden. Miuccias tætte venner tæller således blandt andre kunstnerne Cindy Sherman og Damien Hirst, og i 1993 stiftede Prada-parret non- profitorganisationen Fondazione Prada, som har støttet kunsten i særligt Milano ved at hjælpe nye kunstnere, men også ved at vise værker af etablerede internationale kunstnere. Det startede i en lagerbygning i Milano, og i 2011 kom et kunstmuseum i Venedig til. Og sidste år, efter syv års byggeri, åbnede de det mastodontiske kunstmuseum i Milano, hvor kunst blander sig med arkitektur, filmvisninger, litteraturoplæsninger og filosofidiskussioner.

- Måske kom vores passion ud af en dyb nysgerrighed til kunsten. Måske fra vores gode og givende relationer til kunstnere. Måske som et udtryk for følelserne mellem os to. Det er svært at sige. Men de valg, vi har truffet, har aldrig været dikteret af marketing. Vi har aldrig haft lyst til at blande Fondazione Prada med det, der sker på catwalken, siger Patrizio Bertelli i Prada.

I kunstmuseet, tegnet af den hollandske arkitekt Rem Koolhaas, hvor en del er integreret i et gammelt destilleri fra 1910'erne, er der også blevet plads til Bar Luce, indrettet af filminstruktøren Wes Anderson. Baren imiterer italiensk popkultur fra 50'erne og 60'erne med træpaneler, terrazzogulv, pink og mintgrønne farver samt pinball-maskiner.

- Det ville være en virkelig god filmlocation, men jeg tror, det er et endnu bedre sted at skrive en film. Jeg forsøgte at lave en bar, jeg havde lyst til at spendere mine egne virkelige eftermiddage i, har Wes Anderson sagt om indretningen. Og vi er faktisk nogle, der blot har det livsmål at komme til at sidde der i baren og drikke Aperol omgivet af Wes Andersons genistreger og lege, at vi er med i The Royal Pradas.

Prada i København
Intet er overladt til tilfældighederne i Pradas verden. Heller ikke når det drejer sig om butikkerne, der alle har inkorporeret signaturfarven, den støvede lysegrønne, i alt fra lyset i et hjørne til hele butikken. Deres første lysegrønne butik åbnede i Milano i 1983. Siden er tre epicentre, som de kalder dem, kommet til i New York, Los Angeles og Tokyo. Med et epicenter menes ikke blot en storslået butik, men også et offentligt rum, der bruges til performances og kunstudstillinger. Med Pradas første åbning af epicentret i New York i 2001 åbnede de også op for en helt ny måde at shoppe på. Og arkitekten bag er den samme som Milanos Fondazione Prada, Rem Koolhaas.

- Jeg kan huske, da jeg kom ind i butikken første gang. Det var som at komme ind på det vildeste kunstmuseum. Man blev filmet i prøverummene, så man kunne se sig selv fra alle sider. Og den gigantiske bølgende trappe. De tænker længere end bare at række tøj over disken, der er virkelig lagt sjæl i den butik, siger As Øland.

Der er altså noget at glæde sig til, når Prada inden længe åbner butik i København. Der er i skrivende stund ingen fastsat dato. Men byggeriet er i gang inde bag den midlertidige facade i de store lokaler på hjørnet ud til Amagertorv ved Illum. Med Pradas indrykning i København kan vi for alvor måle os med de største internationale shoppingbyer i verden.

- Prada er det bedste modehus, der kunne flytte til København. Det er et solidt brand, der ikke går af mode i morgen, og som vil gøre byen endnu mere international. Med det nye Illum har vi et virkelig højt internationalt niveau, siger As Øland.

Men er vi skandinaviske kvinder, der elsker vores gråtoner og praktiske påklædning, klar til en omgang italiensk ramasjang?

- Uden tvivl, særligt den helt unge generation, der er villige til at bruge flere penge, investere i tøj og gøre mere ud af sig selv end tidligere generationer. Mon ikke de fleste af os er klar til at gå i en mere eksklusiv retning, når det gælder vores påklædning? siger As Øland.

Selvfølgelig er vi det. Ud af comfort-zonen og ned i det brusende skørt og et par små strømper. Vi og Veronika Heilbrunner ved, hvem vi kan regne med, når vi har brug for lidt farve og fremtid i garderoben. Som Veronika siger:

- Du kan regne med Prada, hvis du søger en sko i en ny form eller en ny farveskala. Alt fra tøjet til makeuppen, håret og modellerne på catwalken sætter scenen, ikke bare for sæsonens tendens, men også for årene, der kommer.

LÆS OGSÅ: Den russiske modemafia er i gang med at indtage verden

LÆS OGSÅ: Dette nye modemærke designer med dine data

LÆS OGSÅ: Stor guide: 24 bud på forårsjakken over dem alle 

Prada gennem tiden

  • 1913: Mario Prada etablerer læderforretningen i Milano.
  • 1978: Miuccia Prada overtager forretningen efter sin mor.
  • 1988: Introducerer ready-to-wear til kvinder.
  • 1993: Lancerer Miu Miu som Pradas legesyge lillesøster.
  • 1995: Introducerer herrelinjen.
  • 2001: Pradas første epicenter åbner i New York.
  • 2015: Kunstmuseet Fondazione Prada åbner i Milano.
  • 2016: Prada åbner treetagers butik i Illum i København.