Spice Girls Reunited Wannabe
SPONSORERET indhold

Vi fejrer 20-års jubilæet: Her er 10 ting, du ikke vidste om Spice Girls

Det kommer måske som en overraskelse for dig, men i dag er det 20 år siden, at Posh, Baby, Sporty, Ginger og Scary udgav deres mega-hit ’Wannabe’. Sangen er stadig blandt vores favoritter, og især torsdage omkring klokken 17 er ifølge Spotify det mest populære tidspunkt på døgnet at lytte til Spice Girls på. Sjovt!

Foto: InSight media / All Over Press
08. jul. 2016 | Mode | Eurowoman

Her får du 10 ting, du ikke vidste om den ikoniske gruppe:

LÆS OGSÅ: "Sex er det eneste, der er værd at leve for"

  1. Gruppen blev dannet i februar 1994, efter de 5 piger så en annonce i The Stage Magazine, som lød: ”WANTED: R.U. 18—23 with the ability to sing/dance? R.U. streetwise, outgoing, ambitious, and dedicated?” Faktisk var Emma ikke en oprindelig del af gruppen – hun kom til efter Michelle Stevenson forlod gruppen pga. familiesygdom og et ønske om at læse på college. Ærgerligt for hende!
  2. I et interview til Rolling Stones fortæller Mel B og Mel C om engang i Taiwan, hvor de ikke kunne finde toilettet, så de satte sig på hug i et hjørne af et rum, tissede på nogle håndklæder, trådte væk fra de fugtige håndklæder og gik ud. "Jeg tror ikke, det var et tempel," siger Mel B til Rolling Stone Magazine. "Jeg tror, det var en balsal," siger Mel C.
  3. Selvom Spice Girls – som oprindeligt hed Touch - er en ren pigegruppe, er 37 pct. af lytterne på Spotify mænd, og 63 pct. er kvinder.
  4. Mel C sang “I’m So Excited” af The Pointer Sisters til sin audition.
  5. Emma – også kendt som Baby Spices yndlingsvideo er "Say You’ll Be There ", som blev filmet i Mojave-ørkenen i det sydlige Californien. Der var så varmt under optagelserne, at Emma besvimede af solstik.
  6. Kun én af pigerne er født ind i musikbranchen: Geris far var bilforhandler, og hendes mor var rengøringsdame, Mel Bs far var metalarbejder, og hendes mor var salgsassistent, Emmas far var mælkemand, og hendes mor var kampsportsinstruktør, Victorias far var elektronikforhandler, og hendes mor hjemmegående, og Mel Cs far arbejdede i rejsebranchen, mens hendes mor var sanger.
  7. De japanske symboltatoveringer på Mel Cs arm betyder "kvinde" og "styrke".
  8. Selvom man skulle tro, at enhver ville takke ja til at være med i videoen til ’Wannabe’, var det ikke lige sagen for den britiske politiker Tony Blair. Gruppen spurgte ham til Brit Awards, hvor han afviste deres ellers ret gode tilbud.
  9. Som en fejring af netop at have skrevet kontrakt med pladeselskabet Virgin, hev Victoria sine trusser af og smed dem ud af taxaens vindue. 
  10. Videoen til ’Wannabe’ blev skudt i et ’take’ på Midland Grand Hotel i London. Der var frysende koldt, som du måske har lagt mærke til ud fra Melanie Bs – ja, undskyld os: Attributter, hvilket resulterede i, at videoen blev forbudt i flere asiatiske lande.

LÆS OGSÅ: Kate Moss, Frank Ocean og Bella Hadid smider tøjet for Calvin Klein

Denne video har tre af Spice Girls'ene udsendt i dag i anledning af deres 20-års jubilæum.

LÆS OGSÅ: Her er 21 kærlighedserklæringer, der holder for evigt

LÆS OGSÅ: 10 produkter der gør dig sommerklar

LÆS OGSÅ: Sådan har du aldrig set Spice Girls' "Wannabe" før